Kære Forum.

Jeg håber I kan være mig behjælpelige til at finde nogle fornuftige svar på to
spørgsmål.

Det første går på Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at i det
funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast integreret, mens
inklusion er løst integreret.

Første spørgsmål går på om systemernes adgangskrav ikke kan siges at være fast
integreret i systemerne?

Jeg har svært ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra hinanden jf.
Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig at se har begreberne, på
et empirisk niveau, nøjagtig samme funktion, nemlig at selektere hvem der er
relevante eller ej for systemets kommunikation. Jeg har læst Niels Mortensens
kritik (og Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for snævre til at
indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort forsøget med at
indfange empiri, men når frem til ovenstående konklusion.

Andet spørgsmål går på en ontologisk kritik der er rejst af Finn Collin i
"Konstruktivisme" (2004). Jeg går ud fra at kritikken er blevet rejst før, og
håber på at finde svar fra Luhmann selv. Collin fremhæver at Luhmann forsøger
(ganske fornuftigt vel at mærke) at løse Kants erkendelsesmæssige problem:
hvordan kan vi sige noget meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til
'verden i sig selv'. Jeg vil lade Collin selv fremføre kritikken:

"Når Luhmann hævder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke den
virkelighed, der er omverden for hans nuværende kognition, kan iagttages,
udtaler han sig øjensynligt om noget, der ligger uden for hans nuværende
iagttagelses grænser. I modsat fald ville vi jo stadigvæk være inde for
grænserne af det samme kognitive system, og vi kunne ikke bruge dette
tankeeksperiment til så at sige at løfte os uden for vores egne tankers
grænser... Et kognitivt system, må selv tilhøre "verden i sig selv". Og den har
vi jo ifølge Luhmanne ingen kognitiv adgang til, og vi kan næppe udtale os
meningsfuldt om den." (s.97)


Jeg håber I kan være mig behjælpelig.

Mvh Caspar Schliewe

Kære Casper

For mig at se rammer du ind i et kerneområde i systemteoriens aktuelle
diskussioner med spændingen mellem typer af konstruktivisme deres
konsekvenser for at arbejde empirisk. Mit svar nedenfor er mere en
række litteraturforslag end egentlige svar. Så jeg håber at andre på
listen vil gå mere på materien i dine spørgsmål, så dette ikke blive
en non-starter ;-)

1.) Mht. det første spørgsmål om integrationsformerne og Luhmanns
"omvendte Matthæus-tese" vil jeg mene, at den diskussion er ret
grundigt behandlet af Nils Mortensen i hhv. hans artikel i Distinktion
nr 1. og i bogen Det paradoksale samfund.

2.) Med hensyn til mulighederne for at undersøge de epistemologiske
konsekvenser heraf empirisk (og deraf afledte ontologiproblemer og
forskellige typer konstruktivisme), mener jeg, at Simon Calmar
Andersens artikel "Smid ikke metoderne ud med badevandet.
Epistemologisk konstruktivisme og dens metodiske konsekvenser",  i
Dansk Sociologi, vol. 3. 2005 giver mange gode bud på den empiriske
side og en gode sammenligninger med andre typer konstruktivisme.
Artiklen er tilgængelig via
http://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/issue/view/85

3) Vil du nærmere personsiden af inklusionskommunikationen vil jeg
mene at Luhmanns „Die form ‚Person’" og Peter Fuchs' „Adressabilität
als Grundbegriff der soziologischen Systemtheorie" er
standardreferencerne og et gode steder at starte.

4) Vil du nærmere på de systemiske og organisatoriske konsekvenser af
organiserede inklusionsbestræbelser, bør du læse Baeckers „Soziale
Hilfe als Funktionssystem der Gesellschaft", der vist også kan siges
at være standardreferencen på den del.

mvh

Kristian Foged

Den 12. feb. 2010 07.51 skrev caspar.schliewe <caspar.schliewe@...>:
>
>
>
> Kære Forum.
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelige til at finde nogle fornuftige svar på to
spørgsmål.
>
> Det første går på Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at i det
funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast integreret, mens
inklusion er løst integreret.
>
> Første spørgsmål går på om systemernes adgangskrav ikke kan siges at være fast
integreret i systemerne?
>
> Jeg har svært ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra hinanden jf.
Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig at se har begreberne, på
et empirisk niveau, nøjagtig samme funktion, nemlig at selektere hvem der er
relevante eller ej for systemets kommunikation. Jeg har læst Niels Mortensens
kritik (og Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for snævre til at
indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort forsøget med at
indfange empiri, men når frem til ovenstående konklusion.
>
> Andet spørgsmål går på en ontologisk kritik der er rejst af Finn Collin i
"Konstruktivisme" (2004). Jeg går ud fra at kritikken er blevet rejst før, og
håber på at finde svar fra Luhmann selv. Collin fremhæver at Luhmann forsøger
(ganske fornuftigt vel at mærke) at løse Kants erkendelsesmæssige problem:
hvordan kan vi sige noget meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til
'verden i sig selv'. Jeg vil lade Collin selv fremføre kritikken:
>
> "Når Luhmann hævder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke den
virkelighed, der er omverden for hans nuværende kognition, kan iagttages,
udtaler han sig øjensynligt om noget, der ligger uden for hans nuværende
iagttagelses grænser. I modsat fald ville vi jo stadigvæk være inde for
grænserne af det samme kognitive system, og vi kunne ikke bruge dette
tankeeksperiment til så at sige at løfte os uden for vores egne tankers
grænser... Et kognitivt system, må selv tilhøre "verden i sig selv". Og den har
vi jo ifølge Luhmanne ingen kognitiv adgang til, og vi kan næppe udtale os
meningsfuldt om den." (s.97)
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelig.
>
> Mvh Caspar Schliewe
>
>

Kære Casper,

Ideen er at vi i det funktionelt differentierede samfund til forskel fra det
stratifikatorisk differentierede ikke inkluderes/ekskluderes ud fra herkomst.
Alle må ved egne bidrag inkludere sig i det sociale og samtidig også i nogen
grad ekskludere sig for at opnå identitet (gennemføre psykisk autopoiesis om du
vil) - altså skille sig ud ved at være forskellig fra andre (undgå at forsvinde
i konformitet). Nåh men altså i det funktionelt differentierede samfund
inkluderer du dig hver gang du betaler, fliter, afleverer en opgave... og ja
disse systemer i samfundet som så lader dig knytte an, de ser så ikke på din
herkomst, men på dit bidrag, dækker betalingsmidlet, lever du op til
kærlighedens semantik, består opgaven. Prøv at læse i Sociale Systemer, mon ikke
det er i kapitel 6 om interpenetration - men Okay hele bogen er hermed anbefalet
:)

Dit epistemologiske spørgsmål har vi ganske rigtigt beskæftiget os med før, se
tilbage i analerne søg og du vil finde. Jeg har også skrevet om problematikken i
min phd. i kapitlet 'Epistemologi' i afsnittet 'Forholdet mellem viden og
verden' der er et forsvar for og klargørelse af Luhmanns position. Du finder
afhandlingen på: http://person.au.dk/fil/17825022/mediesociografi

Mange hilsner
Jesper, der ønsker god weekend til alle


----- Original meddelelse -----
> Fra: caspar.schliewe <caspar.schliewe@...>
> Til: luhmann_danish@...
> Dato: Fre, 12. feb 2010 07:51
> Emne: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt
> ontologisk kritik af Luhmann
>
> Kære Forum.
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelige til at finde nogle fornuftige
> svar på to spørgsmål.
>
> Det første går på Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at
> i det funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast
> integreret, mens inklusion er løst integreret.
>
> Første spørgsmål går på om systemernes adgangskrav ikke kan siges at
> være fast integreret i systemerne?
>
> Jeg har svært ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra
> hinanden jf. Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig
> at se har begreberne, på et empirisk niveau, nøjagtig samme
> funktion, nemlig at selektere hvem der er relevante eller ej for
> systemets kommunikation. Jeg har læst Niels Mortensens kritik (og
> Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for snævre til at
> indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort
> forsøget med at indfange empiri, men når frem til ovenstående
> konklusion.
>
> Andet spørgsmål går på en ontologisk kritik der er rejst af Finn
> Collin i "Konstruktivisme" (2004). Jeg går ud fra at kritikken er
> blevet rejst før, og håber på at finde svar fra Luhmann selv. Collin
> fremhæver at Luhmann forsøger (ganske fornuftigt vel at mærke) at
> løse Kants erkendelsesmæssige problem: hvordan kan vi sige noget
> meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til 'verden i sig
> selv'. Jeg vil lade Collin selv fremføre kritikken:
>
> "Når Luhmann hævder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke
> den virkelighed, der er omverden for hans nuværende kognition, kan
> iagttages, udtaler han sig øjensynligt om noget, der ligger uden for
> hans nuværende iagttagelses grænser. I modsat fald ville vi jo
> stadigvæk være inde for grænserne af det samme kognitive system, og
> vi kunne ikke bruge dette tankeeksperiment til så at sige at løfte
> os uden for vores egne tankers grænser... Et kognitivt system, må
> selv tilhøre "verden i sig selv". Og den har vi jo ifølge Luhmanne
> ingen kognitiv adgang til, og vi kan næppe udtale os meningsfuldt om
> den." (s.97)
>
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelig.
>
> Mvh Caspar Schliewe
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:
> luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>


Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Kære Casper,

Ideen er at vi i det funktionelt differentierede samfund til forskel fra det
stratifikatorisk differentierede ikke inkluderes/ekskluderes ud fra herkomst.
Alle må ved egne bidrag inkludere sig i det sociale og samtidig også i nogen
grad ekskludere sig for at opnå identitet (gennemføre psykisk autopoiesis om du
vil) - altså skille sig ud ved at være forskellig fra andre (undgå at forsvinde
i konformitet). Nåh men altså i det funktionelt differentierede samfund
inkluderer du dig hver gang du betaler, fliter, afleverer en opgave... og ja
disse systemer i samfundet som så lader dig knytte an, de ser så ikke på din
herkomst, men på dit bidrag, dækker betalingsmidlet, lever du op til
kærlighedens semantik, består opgaven. Prøv at læse i Sociale Systemer, mon ikke
det er i kapitel 6 om interpenetration - men Okay hele bogen er hermed anbefalet
:)

Dit epistemologiske spørgsmål har vi ganske rigtigt beskæftiget os med før, se
tilbage i analerne søg og du vil finde. Jeg har også skrevet om problematikken i
min phd. i kapitlet 'Epistemologi' i afsnittet 'Forholdet mellem viden og
verden' der er et forsvar for og klargørelse af Luhmanns position. Du finder
afhandlingen på: http://person.au.dk/fil/17825022/mediesociografi

Mange hilsner
Jesper, der ønsker god weekend til alle


----- Original meddelelse -----
> Fra: caspar.schliewe <caspar.schliewe@...>
> Til: luhmann_danish@...
> Dato: Fre, 12. feb 2010 07:51
> Emne: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt
> ontologisk kritik af Luhmann
>
> Kære Forum.
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelige til at finde nogle fornuftige
> svar på to spørgsmål.
>
> Det første går på Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at
> i det funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast
> integreret, mens inklusion er løst integreret.
>
> Første spørgsmål går på om systemernes adgangskrav ikke kan siges at
> være fast integreret i systemerne?
>
> Jeg har svært ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra
> hinanden jf. Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig
> at se har begreberne, på et empirisk niveau, nøjagtig samme
> funktion, nemlig at selektere hvem der er relevante eller ej for
> systemets kommunikation. Jeg har læst Niels Mortensens kritik (og
> Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for snævre til at
> indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort
> forsøget med at indfange empiri, men når frem til ovenstående
> konklusion.
>
> Andet spørgsmål går på en ontologisk kritik der er rejst af Finn
> Collin i "Konstruktivisme" (2004). Jeg går ud fra at kritikken er
> blevet rejst før, og håber på at finde svar fra Luhmann selv. Collin
> fremhæver at Luhmann forsøger (ganske fornuftigt vel at mærke) at
> løse Kants erkendelsesmæssige problem: hvordan kan vi sige noget
> meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til 'verden i sig
> selv'. Jeg vil lade Collin selv fremføre kritikken:
>
> "Når Luhmann hævder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke
> den virkelighed, der er omverden for hans nuværende kognition, kan
> iagttages, udtaler han sig øjensynligt om noget, der ligger uden for
> hans nuværende iagttagelses grænser. I modsat fald ville vi jo
> stadigvæk være inde for grænserne af det samme kognitive system, og
> vi kunne ikke bruge dette tankeeksperiment til så at sige at løfte
> os uden for vores egne tankers grænser... Et kognitivt system, må
> selv tilhøre "verden i sig selv". Og den har vi jo ifølge Luhmanne
> ingen kognitiv adgang til, og vi kan næppe udtale os meningsfuldt om
> den." (s.97)
>
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelig.
>
> Mvh Caspar Schliewe
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:
> luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>


Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Kære Casper



Ang. Inklusion og eksklusion i empirisk henseende:

Det er vigtigt at være opmærksom på at distinktionen inklusion/eksklusion har
udviklet sig historisk. Luhmann skelner mellem tre faser og i den berømte
artikel om inklusion og eksklusion markerer han muligheder for en fjerde fase
knyttet til netværksdannelser i et i øvrigt funktionelt differentieret samfund,
som også rummer organisationssystemer og interaktionssystemer.

1.                                              I den første fase, hvor
eksklusion semantisk i empirisk tilgængelige tekster optræder under titel af
"ekskommunikation"  gives individer position som dele af en religiøst og
teologisk tolket helhed, hævdes de ikke at leve op til det ekskommunikeres de
som kættere, heretikere og fredløse. I den fase er funktionssystemer kun i meget
ringe forstand uddifferentierede og slet ikke differentierede fra hinanden; vi
taler om højmiddelalderen fra 1100-tallet og semantikken herom er dominerende
indtil i hvert fald midten af 1500-tallet, men vandrer videre op igennem
historien til i dag, fx knyttet til semantikker om ære, skam, synd etc.

2.                                              Undervejs begynder der at opstå
en semantik for organisationssystemer, der i begyndelsen domineres af teologiske
semantikker under betegnelse af fx korpus og esprit de corps. Individer kan være
lemmer og altså med-lemmer i en sådan korpsånd. Fra midten af 1500-tallet
begynder der imidlertid at opstå en klart udsondret semantik om et hierarkisk
organisationssystem (organisationsbegrebet får dog først fast kontur, temmelig
eksplosivt, fra 1789). I organisationssystemer hierarkiseres medlemskab, så
skellet inklusion/eksklusion kan inkludere sig selv. Luhmann selv har ikke
gennemført en semantikhistorisk redegørelse for organisationsbegrebet, men rundt
omkring hos ham findes mængder af temmelig præcise angivelser (fx, pudsigt nok,
måske mest klart i Ökologische Kommunikation, kap 13 p. 172.). I
organisationssystemer optræder inklusion/eksklusion med andre ord i form af det
Luhmann kalder en re-entry. Empirisk fungerer den type kode- og formanalyse
fortrinligt til analysen af medlemskaber og inklusionsbetingelser i
organisationer og man kan fx observere et klart skel mellem medlemskab som løst
koblet udnævnelse (typisk uden kontor, arbejdsplads, budget etc) og som fast
koblet ansættelse. I de hierarkisk ordnede organisationssystemer optræder
medlemskab på betingelse af standssamfund, altså standsdeling, og inklusion
bliver til inklusion i højere stænder, men i organisationer udvikles dertil en
semantik om forpligtet medlemskab (med beføjelser, kompetencer, ansvar etc). Det
betyder at skellet inklusion/eksklusion så at sige skærer sig vej tværs ned
igennem individet, der ellers var så udeleligt (in-divid = u-delelig): den ene
del inkluderes som person, og den anden del ekskluderes som menneske.

3.                                              Historisk set var der igennem et
par hundrede år symmetri mellem menneske og person; men fra omkring midten af
1700-tallet bliver personen mere forpligtet, bl.a. fordi personer underlægges
faste koder og pligter i forbindelse med den formelle såkaldte positivering af
retssystemer, uddannelsessystemer, ejendomsret i økonomiske systemer,
registrering af statsborgerskab (frem for den inklusive registrering ai
bykorporationer). Meget af det kendetegner oplysningstidens funktionelle
differentiering af systemer. Dermed kobler funktionelle systemer sig kun til
spørgsmålet om, hvorvidt personer kan kommunikere i funktionssystemernes koder
og intet andet: Personer er derfor som mennesker helt anderledes fritstillede
end før og er som mennesker da mulige at iagttage som uudgrundelige
personligheder med individualitet og særegenhed.

4.                                              Det er så at sige den opdeling i
inklusions- og eksklusionsbetingelser vi kan operere med i dag. Men Luhmann
peger så også på, - ikke uligt Bourdieu - at der på disse moderne betingelser
kan skabes nye typer netværksforbindelser. Et er som Bourdieu at hæfte sig ved
at standssamfundet nogle steder fungerer i bedste velgående og muliggør at
individer med høj social kapital, fx netværksdannelse i familier) kan skabe sig
adgang til felter, altså til det Luhmann kalder funktionssystemer; noget andet
er, at der på basis af differentieringer kan skabes løse koblinger mellem
inklusion og eksklusion i netværk på en måde som bestemt ikke er identisk med de
højmiddelalderlige umådeligt udbredte netværksdannelser (hansestæder,
bysammenslutninger, klosternetværk, adelige netværk). Netværksdannelse er i dag
af en anden art, fordi funktionssystemerne, såvel som organisationssystemerne er
blevet umådeligt meget mere etablerede.





Ang. Luhmanns operative konstruktivisme:

Luhmann opererer ikke med det man kalder en radikal konstruktivisme, som er af
en mere idealistisk art (kendes fra fx Ernst von Glazersfeld). Jeg er ikke
sikker på, at Collins har helt fat på hverken Luhmann eller Kant. Luhmanns
erkendelsesteoretiske udgangspunkt er, at han i stedet for som Kant apriori og
mulighedsbetingelse i en historiefilosofi at sætte et fornuftsfaktum (Kritik der
praktischen Vernunft § 7, jf. hertil Anden indledning i Kritik der Urteilskraft
del II (slut + del III)) tager en inspiration heri men fører Kants idé om at
historiefilosofien kan operere som udgangspunkt for en samfundsvidenskabelig
hypotesedannelse helt igennem: Der må kunne foreligge et Faktum der
Selbstreferenz, jf  Luhmann: Gesellschaftsstruktur und Semantik Band 2, p. 31,
63, 191). Det er på den baggrund Luhmann kan komme med den berømte formulering
om, at "es gibt Systeme", der findes systemer (jf Sociale Systemer, p. 37. Vi må
nødvendigvis kunne operere med den antagelse, at der må kunne forefindes sådanne
former for selvreference, som Kant kalder fornuft og fornuftsfaktum, før vi selv
opererer med vor selvreference i kommunikation og tænkning. Vi kan for eksempel
ikke acceptere en sprogforsker der undersøger sprogenes historie og kommer frem
til den slutning, at der ikke kan findes sprog. Det er en problemstilling
specielt Ernst Cassirer blev opmærksom på i 1920erne. Ligeledes: Der må have
været forskningssystemer, retssystemer, kunstsystemer, organisationssystemer
etc, (Weber taler i sin artikel om socialvidenskabernes objektivitet om
begrebssystemer: det der er "objektivitet" er, at der må have været sådanne
meningssammenhænge af begrebssystemer, der lader sig fortolke, eksempelvis
forenklet ud fra "idealtyper").

                       Kant foreslår selv i Kritik af dømmekraften, §§ 64-65 og
67ff at man må kunne undersøge sådanne "selvorganiserende væsener" som systemer,
herunder medelelsessystemer. Der er ingen tvivl om at Kant havde travlt med at
gøre sit udkast til en evolutionsteori om fremkomsten af sådanne systemer færdig
i årene 1788-1790 (under den franske revolution), der han skrev sit udkast til
en abduktiv teori om evolution i overgangene fra naturhistorie,
civilisationshistorie og til kulturhistorie ((han brugte ikke Peirces senere
term om abduktion, men termen "refleksiv dømmekraft, jf anden indledning, del
IV, begyndelsen i Kritik af dømmekraften). I dag kan man tale om en grounded
theory.

                       De positioner der siden har afprøvet hvilke
hypotesedannelser og teoridannelser, der kan fremsættes om den type historisk
groundede evolutionsteori, er mange: fra Simmel, Durkheim, Weber, Elias,
Parsons, til Bourdieu, Foucault, Habermas og Luhmann). Hånden på hjertet og
tanken lige i hovedet vil jeg hævde at Luhmanns teoridannelse her formodentlig
er den empirisk og historisk mest spændstige og faktisk også den der bedst
indfanger Kants forslag til en fornuftskritisk samfundsteoretisk udlægning af en
historiefilosofi.



Med venlig hilsen



Gorm Harste





________________________________

Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af caspar.schliewe
Sendt: 12. februar 2010 07:52
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt ontologisk
kritik af Luhmann





Kære Forum.

Jeg håber I kan være mig behjælpelige til at finde nogle fornuftige svar på to
spørgsmål.

Det første går på Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at i det
funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast integreret, mens
inklusion er løst integreret.

Første spørgsmål går på om systemernes adgangskrav ikke kan siges at være fast
integreret i systemerne?

Jeg har svært ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra hinanden jf.
Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig at se har begreberne, på
et empirisk niveau, nøjagtig samme funktion, nemlig at selektere hvem der er
relevante eller ej for systemets kommunikation. Jeg har læst Niels Mortensens
kritik (og Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for snævre til at
indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort forsøget med at
indfange empiri, men når frem til ovenstående konklusion.

Andet spørgsmål går på en ontologisk kritik der er rejst af Finn Collin i
"Konstruktivisme" (2004). Jeg går ud fra at kritikken er blevet rejst før, og
håber på at finde svar fra Luhmann selv. Collin fremhæver at Luhmann forsøger
(ganske fornuftigt vel at mærke) at løse Kants erkendelsesmæssige problem:
hvordan kan vi sige noget meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til
'verden i sig selv'. Jeg vil lade Collin selv fremføre kritikken:

"Når Luhmann hævder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke den
virkelighed, der er omverden for hans nuværende kognition, kan iagttages,
udtaler han sig øjensynligt om noget, der ligger uden for hans nuværende
iagttagelses grænser. I modsat fald ville vi jo stadigvæk være inde for
grænserne af det samme kognitive system, og vi kunne ikke bruge dette
tankeeksperiment til så at sige at løfte os uden for vores egne tankers
grænser... Et kognitivt system, må selv tilhøre "verden i sig selv". Og den har
vi jo ifølge Luhmanne ingen kognitiv adgang til, og vi kan næppe udtale os
meningsfuldt om den." (s.97)

Jeg håber I kan være mig behjælpelig.

Mvh Caspar Schliewe





[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Casper,

I forhold til dit andet spørgsmål kan jeg anbefale at læse denne artikel af
Luhmann: "The Cognitive Program of Constructivism and a Reality that Remains
Unknown" I Krohn, Küppers og Nowotny: Selforganization, Kluwer 1990.

Collins kritik forekommer mig at være en kantiansk iagttagelse af
systemteorien, der forveksler forskellen mellem system og omverden med den
kantianske forskel mellem det transcendentale subjekt og tingen-i-sig-selv -
dvs. i en ontologisk distinktion og ikke i en operativ lukning. Det, der
ligger uden for systemets grænser er i systemteorien ikke umuligt at
iagttage - fremmedreference er mulig - også selvom systemets iagttagelse af
omverden kun kan finde sted som en operation i systemet selv (fx i
bevidstheden).

Et par citater fra nævnte tekst: "There can be no doubt, therefore, that the
external world exists or that true contact with it is possible as a
necessary condition of the reality of the operations of the system itself."
[...] "The "Blind spot" of each observation, the distinction it employs at
the moment, is at the same time its guarantee of a world." [...] "In
conclusion we can say that knowing systems are real (empirical - that is,
observable) systems in a real world. Without a world they could neither
exist nor know. It is only cognitively that the world is unapproachable for
them."

Altså: psykiske systemer *har *adgang til verden gennem iagttagelse af
omverden. Systemer kan iagttage deres omverden selvom de ikke kan operere i
deres omverden. Bevidstheden kan iagttage og "tænke" sin omverden, men kun
som operation i systemet selv. Så Collins kritik - som jeg læser den i dit
citat - har ikke taget højde for forskellen mellem iagttagelse og
operation.

vh. Thomas





Den 12. feb. 2010 07.51 skrev caspar.schliewe <caspar.schliewe@...>:

>
>
> Kære Forum.
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelige til at finde nogle fornuftige svar på
> to spørgsmål.
>
> Det første går på Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at i det
> funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast integreret,
> mens inklusion er løst integreret.
>
> Første spørgsmål går på om systemernes adgangskrav ikke kan siges at være
> fast integreret i systemerne?
>
> Jeg har svært ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra hinanden jf.
> Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig at se har
> begreberne, på et empirisk niveau, nøjagtig samme funktion, nemlig at
> selektere hvem der er relevante eller ej for systemets kommunikation. Jeg
> har læst Niels Mortensens kritik (og Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne
> ville for snævre til at indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor
> projekt gjort forsøget med at indfange empiri, men når frem til ovenstående
> konklusion.
>
> Andet spørgsmål går på en ontologisk kritik der er rejst af Finn Collin i
> "Konstruktivisme" (2004). Jeg går ud fra at kritikken er blevet rejst før,
> og håber på at finde svar fra Luhmann selv. Collin fremhæver at Luhmann
> forsøger (ganske fornuftigt vel at mærke) at løse Kants erkendelsesmæssige
> problem: hvordan kan vi sige noget meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har
> adgang til 'verden i sig selv'. Jeg vil lade Collin selv fremføre kritikken:
>
>
> "Når Luhmann hævder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke den
> virkelighed, der er omverden for hans nuværende kognition, kan iagttages,
> udtaler han sig øjensynligt om noget, der ligger uden for hans nuværende
> iagttagelses grænser. I modsat fald ville vi jo stadigvæk være inde for
> grænserne af det samme kognitive system, og vi kunne ikke bruge dette
> tankeeksperiment til så at sige at løfte os uden for vores egne tankers
> grænser... Et kognitivt system, må selv tilhøre "verden i sig selv". Og den
> har vi jo ifølge Luhmanne ingen kognitiv adgang til, og vi kan næppe udtale
> os meningsfuldt om den." (s.97)
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelig.
>
> Mvh Caspar Schliewe
>
>
>


[Non-text portions of this message have been removed]

Ja artiklen er et rigtig godt eksempel på Luhmanns ikke-idealisme-restaurerende
realisme-kritik. Pointen kendes også fra Theodor Adorno: Realitet er ikke blot
noget derude, iagttaget i forhold til en distinktion system/omverden eller
iagttager/iagttaget, men ligger i uiagttageligheden af iagttagelsen selv, altså
i at iagttagelsen ikke kan iagttage, at den ikke kan iagttage det den ikke kan
iagttage (Ökologische Kommunikation p. 52); altså praktisk: Der er grænser for
hvor meget blindhed et iagttagelsessystem kan tage højde for; det kan forsøge at
tage højde for, at det ikke kan tage højde for at det opererer med
iagttagelseskoder- og kriterier, men det bliver ved forsøget.
	 Collins kritik er endnu fanget i den neo-kantianisme, der havde svært ved at
håndtere dette blinde punkt. Siden 1918 (Cassirer) har den problemstilling taget
sig temmelig anderledes ud).
Hej
Gorm

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af Thomas Rosendal Nielsen
Sendt: 12. februar 2010 11:35
Til: luhmann_danish@...
Emne: Re: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt ontologisk
kritik af Luhmann

Kære Casper,

I forhold til dit andet spørgsmål kan jeg anbefale at læse denne artikel af
Luhmann: "The Cognitive Program of Constructivism and a Reality that Remains
Unknown" I Krohn, Küppers og Nowotny: Selforganization, Kluwer 1990.

Collins kritik forekommer mig at være en kantiansk iagttagelse af
systemteorien, der forveksler forskellen mellem system og omverden med den
kantianske forskel mellem det transcendentale subjekt og tingen-i-sig-selv -
dvs. i en ontologisk distinktion og ikke i en operativ lukning. Det, der
ligger uden for systemets grænser er i systemteorien ikke umuligt at
iagttage - fremmedreference er mulig - også selvom systemets iagttagelse af
omverden kun kan finde sted som en operation i systemet selv (fx i
bevidstheden).

Et par citater fra nævnte tekst: "There can be no doubt, therefore, that the
external world exists or that true contact with it is possible as a
necessary condition of the reality of the operations of the system itself."
[...] "The "Blind spot" of each observation, the distinction it employs at
the moment, is at the same time its guarantee of a world." [...] "In
conclusion we can say that knowing systems are real (empirical - that is,
observable) systems in a real world. Without a world they could neither
exist nor know. It is only cognitively that the world is unapproachable for
them."

Altså: psykiske systemer *har *adgang til verden gennem iagttagelse af
omverden. Systemer kan iagttage deres omverden selvom de ikke kan operere i
deres omverden. Bevidstheden kan iagttage og "tænke" sin omverden, men kun
som operation i systemet selv. Så Collins kritik - som jeg læser den i dit
citat - har ikke taget højde for forskellen mellem iagttagelse og
operation.

vh. Thomas





Den 12. feb. 2010 07.51 skrev caspar.schliewe <caspar.schliewe@...>:

>
>
> Kære Forum.
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelige til at finde nogle fornuftige svar på
> to spørgsmål.
>
> Det første går på Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at i det
> funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast integreret,
> mens inklusion er løst integreret.
>
> Første spørgsmål går på om systemernes adgangskrav ikke kan siges at være
> fast integreret i systemerne?
>
> Jeg har svært ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra hinanden jf.
> Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig at se har
> begreberne, på et empirisk niveau, nøjagtig samme funktion, nemlig at
> selektere hvem der er relevante eller ej for systemets kommunikation. Jeg
> har læst Niels Mortensens kritik (og Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne
> ville for snævre til at indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor
> projekt gjort forsøget med at indfange empiri, men når frem til ovenstående
> konklusion.
>
> Andet spørgsmål går på en ontologisk kritik der er rejst af Finn Collin i
> "Konstruktivisme" (2004). Jeg går ud fra at kritikken er blevet rejst før,
> og håber på at finde svar fra Luhmann selv. Collin fremhæver at Luhmann
> forsøger (ganske fornuftigt vel at mærke) at løse Kants erkendelsesmæssige
> problem: hvordan kan vi sige noget meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har
> adgang til 'verden i sig selv'. Jeg vil lade Collin selv fremføre kritikken:
>
>
> "Når Luhmann hævder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke den
> virkelighed, der er omverden for hans nuværende kognition, kan iagttages,
> udtaler han sig øjensynligt om noget, der ligger uden for hans nuværende
> iagttagelses grænser. I modsat fald ville vi jo stadigvæk være inde for
> grænserne af det samme kognitive system, og vi kunne ikke bruge dette
> tankeeksperiment til så at sige at løfte os uden for vores egne tankers
> grænser... Et kognitivt system, må selv tilhøre "verden i sig selv". Og den
> har vi jo ifølge Luhmanne ingen kognitiv adgang til, og vi kan næppe udtale
> os meningsfuldt om den." (s.97)
>
> Jeg håber I kan være mig behjælpelig.
>
> Mvh Caspar Schliewe
>
>
>


[Non-text portions of this message have been removed]



------------------------------------

For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com

Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links

Kære Jesper, tak for svaret. Jeg har været opmærksom på forskellen vedr. de
forskellige samfundsmæssige faser, men måske skyldes mit problem det konkrete
empiriske fænomen jeg analysere, som er loven om aktiv beskæftigelses indsats
og personer med andre problemer end ledighed, hvor jeg undersøger eksklusions
effekter. Niels Mortensen har nedtonet netop denne problematik, dog ud fra en
utilitaristisk position, og den anfægter jeg. De resultater jeg når, ligner de
resultater Jørgen Goul Andersen får i "Marginalisering og velfærdspolitik",
som Niels Mortensen referere til. Økonomisk tryghed er vigtig uanset ens
sociale position, men til forskel fra "parcelhus bistandsklienterne" som er Goul
Andersens genstandsfelt for undersøgelse, så har de socialt udsatte som regel
ikke et socialt netværk de kan trække på, og den midlertidige eksklusion fra
det økonomiske system, kan have meget ubehagelige følger for den enkelte
sociale udsatte. Økonomiske tryghed er så vigtig for de personer, at de har
svært ved at ændre på deres problemstillinger før de opnår økonomisk
tryghed.

Mvh Caspar

--- In luhmann_danish@..., Jesper T�kke <ses@...> wrote:
>
> K�re Casper,
>
> Ideen er at vi i det funktionelt differentierede samfund til forskel fra det
stratifikatorisk differentierede ikke inkluderes/ekskluderes ud fra herkomst.
Alle m� ved egne bidrag inkludere sig i det sociale og samtidig ogs� i nogen
grad ekskludere sig for at opn� identitet (gennemf�re psykisk autopoiesis om
du vil) - alts� skille sig ud ved at v�re forskellig fra andre (undg� at
forsvinde i konformitet). N�h men alts� i det funktionelt differentierede
samfund inkluderer du dig hver gang du betaler, fliter, afleverer en opgave...
og ja disse systemer i samfundet som s� lader dig knytte an, de ser s� ikke
p� din herkomst, men p� dit bidrag, d�kker betalingsmidlet, lever du op
til k�rlighedens semantik, best�r opgaven. Pr�v at l�se i Sociale
Systemer, mon ikke det er i kapitel 6 om interpenetration - men Okay hele bogen
er hermed anbefalet :)
>
> Dit epistemologiske sp�rgsm�l har vi ganske rigtigt besk�ftiget os med
f�r, se tilbage i analerne s�g og du vil finde. Jeg har ogs� skrevet om
problematikken i min phd. i kapitlet 'Epistemologi' i afsnittet 'Forholdet
mellem viden og verden' der er et forsvar for og klarg�relse af Luhmanns
position. Du finder afhandlingen p�:
http://person.au.dk/fil/17825022/mediesociografi
>
> Mange hilsner
> Jesper, der �nsker god weekend til alle
>
>
> ----- Original meddelelse -----
> > Fra: caspar.schliewe <caspar.schliewe@...>
> > Til: luhmann_danish@...
> > Dato: Fre, 12. feb 2010 07:51
> > Emne: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt
> > ontologisk kritik af Luhmann
> >
> > K�re Forum.
> >
> > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelige til at finde nogle fornuftige
> > svar p� to sp�rgsm�l.
> >
> > Det f�rste g�r p� Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at
> > i det funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast
> > integreret, mens inklusion er l�st integreret.
> >
> > F�rste sp�rgsm�l g�r p� om systemernes adgangskrav ikke kan siges
at
> > v�re fast integreret i systemerne?
> >
> > Jeg har sv�rt ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra
> > hinanden jf. Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig
> > at se har begreberne, p� et empirisk niveau, n�jagtig samme
> > funktion, nemlig at selektere hvem der er relevante eller ej for
> > systemets kommunikation. Jeg har l�st Niels Mortensens kritik (og
> > Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for sn�vre til at
> > indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort
> > fors�get med at indfange empiri, men n�r frem til ovenst�ende
> > konklusion.
> >
> > Andet sp�rgsm�l g�r p� en ontologisk kritik der er rejst af Finn
> > Collin i "Konstruktivisme" (2004). Jeg g�r ud fra at kritikken er
> > blevet rejst f�r, og h�ber p� at finde svar fra Luhmann selv. Collin
> > fremh�ver at Luhmann fors�ger (ganske fornuftigt vel at m�rke) at
> > l�se Kants erkendelsesm�ssige problem: hvordan kan vi sige noget
> > meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til 'verden i sig
> > selv'. Jeg vil lade Collin selv fremf�re kritikken:
> >
> > "N�r Luhmann h�vder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke
> > den virkelighed, der er omverden for hans nuv�rende kognition, kan
> > iagttages, udtaler han sig �jensynligt om noget, der ligger uden for
> > hans nuv�rende iagttagelses gr�nser. I modsat fald ville vi jo
> > stadigv�k v�re inde for gr�nserne af det samme kognitive system, og
> > vi kunne ikke bruge dette tankeeksperiment til s� at sige at l�fte
> > os uden for vores egne tankers gr�nser... Et kognitivt system, m�
> > selv tilh�re "verden i sig selv". Og den har vi jo if�lge Luhmanne
> > ingen kognitiv adgang til, og vi kan n�ppe udtale os meningsfuldt om
> > den." (s.97)
> >
> >
> > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelig.
> >
> > Mvh Caspar Schliewe
> >
> >
> >
> >
> >
> >
> >
> >
> >
> > ------------------------------------
> >
> > For at sende en meddelelse, send den til:
> > luhmann_danish@...
> >
> > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> > luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
> >
> >
> >
>
>
> Jesper T�kke
> Assistant Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
>

Kære Gorm

Mange tak for dit fyldige forsvar, og mange tak for uddybningen af faserne.

--- In luhmann_danish@..., "Gorm Harste" <GHA@...> wrote:
>
> K�re Casper
>
>
>
> Ang. Inklusion og eksklusion i empirisk henseende:
>
> Det er vigtigt at v�re opm�rksom p� at distinktionen
inklusion/eksklusion har udviklet sig historisk. Luhmann skelner mellem tre
faser og i den ber�mte artikel om inklusion og eksklusion markerer han
muligheder for en fjerde fase knyttet til netv�rksdannelser i et i �vrigt
funktionelt differentieret samfund, som ogs� rummer organisationssystemer og
interaktionssystemer.
>
> 1.                                              I den f�rste fase, hvor
eksklusion semantisk i empirisk tilg�ngelige tekster optr�der under titel af
"ekskommunikation"  gives individer position som dele af en religi�st og
teologisk tolket helhed, h�vdes de ikke at leve op til det ekskommunikeres de
som k�ttere, heretikere og fredl�se. I den fase er funktionssystemer kun i
meget ringe forstand uddifferentierede og slet ikke differentierede fra
hinanden; vi taler om h�jmiddelalderen fra 1100-tallet og semantikken herom er
dominerende indtil i hvert fald midten af 1500-tallet, men vandrer videre op
igennem historien til i dag, fx knyttet til semantikker om �re, skam, synd
etc.
>
> 2.                                              Undervejs begynder der at
opst� en semantik for organisationssystemer, der i begyndelsen domineres af
teologiske semantikker under betegnelse af fx korpus og esprit de corps.
Individer kan v�re lemmer og alts� med-lemmer i en s�dan korps�nd. Fra
midten af 1500-tallet begynder der imidlertid at opst� en klart udsondret
semantik om et hierarkisk organisationssystem (organisationsbegrebet f�r dog
f�rst fast kontur, temmelig eksplosivt, fra 1789). I organisationssystemer
hierarkiseres medlemskab, s� skellet inklusion/eksklusion kan inkludere sig
selv. Luhmann selv har ikke gennemf�rt en semantikhistorisk redeg�relse for
organisationsbegrebet, men rundt omkring hos ham findes m�ngder af temmelig
pr�cise angivelser (fx, pudsigt nok, m�ske mest klart i �kologische
Kommunikation, kap 13 p. 172.). I organisationssystemer optr�der
inklusion/eksklusion med andre ord i form af det Luhmann kalder en re-entry.
Empirisk fungerer den type kode- og formanalyse fortrinligt til analysen af
medlemskaber og inklusionsbetingelser i organisationer og man kan fx observere
et klart skel mellem medlemskab som l�st koblet udn�vnelse (typisk uden
kontor, arbejdsplads, budget etc) og som fast koblet ans�ttelse. I de
hierarkisk ordnede organisationssystemer optr�der medlemskab p� betingelse
af standssamfund, alts� standsdeling, og inklusion bliver til inklusion i
h�jere st�nder, men i organisationer udvikles dertil en semantik om
forpligtet medlemskab (med bef�jelser, kompetencer, ansvar etc). Det betyder
at skellet inklusion/eksklusion s� at sige sk�rer sig vej tv�rs ned
igennem individet, der ellers var s� udeleligt (in-divid = u-delelig): den ene
del inkluderes som person, og den anden del ekskluderes som menneske.
>
> 3.                                              Historisk set var der igennem
et par hundrede �r symmetri mellem menneske og person; men fra omkring midten
af 1700-tallet bliver personen mere forpligtet, bl.a. fordi personer
underl�gges faste koder og pligter i forbindelse med den formelle s�kaldte
positivering af retssystemer, uddannelsessystemer, ejendomsret i �konomiske
systemer, registrering af statsborgerskab (frem for den inklusive registrering
ai bykorporationer). Meget af det kendetegner oplysningstidens funktionelle
differentiering af systemer. Dermed kobler funktionelle systemer sig kun til
sp�rgsm�let om, hvorvidt personer kan kommunikere i funktionssystemernes
koder og intet andet: Personer er derfor som mennesker helt anderledes
fritstillede end f�r og er som mennesker da mulige at iagttage som
uudgrundelige personligheder med individualitet og s�regenhed.
>
> 4.                                              Det er s� at sige den
opdeling i inklusions- og eksklusionsbetingelser vi kan operere med i dag. Men
Luhmann peger s� ogs� p�, - ikke uligt Bourdieu - at der p� disse
moderne betingelser kan skabes nye typer netv�rksforbindelser. Et er som
Bourdieu at h�fte sig ved at standssamfundet nogle steder fungerer i bedste
velg�ende og muligg�r at individer med h�j social kapital, fx
netv�rksdannelse i familier) kan skabe sig adgang til felter, alts� til det
Luhmann kalder funktionssystemer; noget andet er, at der p� basis af
differentieringer kan skabes l�se koblinger mellem inklusion og eksklusion i
netv�rk p� en m�de som bestemt ikke er identisk med de
h�jmiddelalderlige um�deligt udbredte netv�rksdannelser (hansest�der,
bysammenslutninger, klosternetv�rk, adelige netv�rk). Netv�rksdannelse er
i dag af en anden art, fordi funktionssystemerne, s�vel som
organisationssystemerne er blevet um�deligt meget mere etablerede.
>
>
>
>
>
> Ang. Luhmanns operative konstruktivisme:
>
> Luhmann opererer ikke med det man kalder en radikal konstruktivisme, som er af
en mere idealistisk art (kendes fra fx Ernst von Glazersfeld). Jeg er ikke
sikker p�, at Collins har helt fat p� hverken Luhmann eller Kant. Luhmanns
erkendelsesteoretiske udgangspunkt er, at han i stedet for som Kant apriori og
mulighedsbetingelse i en historiefilosofi at s�tte et fornuftsfaktum (Kritik
der praktischen Vernunft � 7, jf. hertil Anden indledning i Kritik der
Urteilskraft del II (slut + del III)) tager en inspiration heri men f�rer
Kants id� om at historiefilosofien kan operere som udgangspunkt for en
samfundsvidenskabelig hypotesedannelse helt igennem: Der m� kunne foreligge et
Faktum der Selbstreferenz, jf  Luhmann: Gesellschaftsstruktur und Semantik Band
2, p. 31, 63, 191). Det er p� den baggrund Luhmann kan komme med den ber�mte
formulering om, at "es gibt Systeme", der findes systemer (jf Sociale Systemer,
p. 37. Vi m� n�dvendigvis kunne operere med den antagelse, at der m� kunne
forefindes s�danne former for selvreference, som Kant kalder fornuft og
fornuftsfaktum, f�r vi selv opererer med vor selvreference i kommunikation og
t�nkning. Vi kan for eksempel ikke acceptere en sprogforsker der unders�ger
sprogenes historie og kommer frem til den slutning, at der ikke kan findes
sprog. Det er en problemstilling specielt Ernst Cassirer blev opm�rksom p� i
1920erne. Ligeledes: Der m� have v�ret forskningssystemer, retssystemer,
kunstsystemer, organisationssystemer etc, (Weber taler i sin artikel om
socialvidenskabernes objektivitet om begrebssystemer: det der er "objektivitet"
er, at der m� have v�ret s�danne meningssammenh�nge af begrebssystemer,
der lader sig fortolke, eksempelvis forenklet ud fra "idealtyper").
>
>                       Kant foresl�r selv i Kritik af d�mmekraften, ��
64-65 og 67ff at man m� kunne unders�ge s�danne "selvorganiserende
v�sener" som systemer, herunder medelelsessystemer. Der er ingen tvivl om at
Kant havde travlt med at g�re sit udkast til en evolutionsteori om fremkomsten
af s�danne systemer f�rdig i �rene 1788-1790 (under den franske
revolution), der han skrev sit udkast til en abduktiv teori om evolution i
overgangene fra naturhistorie, civilisationshistorie og til kulturhistorie ((han
brugte ikke Peirces senere term om abduktion, men termen "refleksiv
d�mmekraft, jf anden indledning, del IV, begyndelsen i Kritik af
d�mmekraften). I dag kan man tale om en grounded theory.
>
>                       De positioner der siden har afpr�vet hvilke
hypotesedannelser og teoridannelser, der kan frems�ttes om den type historisk
groundede evolutionsteori, er mange: fra Simmel, Durkheim, Weber, Elias,
Parsons, til Bourdieu, Foucault, Habermas og Luhmann). H�nden p� hjertet og
tanken lige i hovedet vil jeg h�vde at Luhmanns teoridannelse her formodentlig
er den empirisk og historisk mest sp�ndstige og faktisk ogs� den der bedst
indfanger Kants forslag til en fornuftskritisk samfundsteoretisk udl�gning af
en historiefilosofi.
>
>
>
> Med venlig hilsen
>
>
>
> Gorm Harste
>
>
>
>
>
> ________________________________
>
> Fra: luhmann_danish@...
[mailto:luhmann_danish@...] P� vegne af caspar.schliewe
> Sendt: 12. februar 2010 07:52
> Til: luhmann_danish@...
> Emne: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt ontologisk
kritik af Luhmann
>
>
>
>
>
> K�re Forum.
>
> Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelige til at finde nogle fornuftige svar
p� to sp�rgsm�l.
>
> Det f�rste g�r p� Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at i
det funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast integreret,
mens inklusion er l�st integreret.
>
> F�rste sp�rgsm�l g�r p� om systemernes adgangskrav ikke kan siges at
v�re fast integreret i systemerne?
>
> Jeg har sv�rt ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra hinanden jf.
Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig at se har begreberne,
p� et empirisk niveau, n�jagtig samme funktion, nemlig at selektere hvem der
er relevante eller ej for systemets kommunikation. Jeg har l�st Niels
Mortensens kritik (og Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for sn�vre
til at indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort
fors�get med at indfange empiri, men n�r frem til ovenst�ende konklusion.
>
> Andet sp�rgsm�l g�r p� en ontologisk kritik der er rejst af Finn
Collin i "Konstruktivisme" (2004). Jeg g�r ud fra at kritikken er blevet rejst
f�r, og h�ber p� at finde svar fra Luhmann selv. Collin fremh�ver at
Luhmann fors�ger (ganske fornuftigt vel at m�rke) at l�se Kants
erkendelsesm�ssige problem: hvordan kan vi sige noget meningsfuldt om verden,
hvis vi ikke har adgang til 'verden i sig selv'. Jeg vil lade Collin selv
fremf�re kritikken:
>
> "N�r Luhmann h�vder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke den
virkelighed, der er omverden for hans nuv�rende kognition, kan iagttages,
udtaler han sig �jensynligt om noget, der ligger uden for hans nuv�rende
iagttagelses gr�nser. I modsat fald ville vi jo stadigv�k v�re inde for
gr�nserne af det samme kognitive system, og vi kunne ikke bruge dette
tankeeksperiment til s� at sige at l�fte os uden for vores egne tankers
gr�nser... Et kognitivt system, m� selv tilh�re "verden i sig selv". Og
den har vi jo if�lge Luhmanne ingen kognitiv adgang til, og vi kan n�ppe
udtale os meningsfuldt om den." (s.97)
>
> Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelig.
>
> Mvh Caspar Schliewe
>
>
>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>

Kære Thomas, tak for dit litteratur foreslag, jeg tror Collin ikke helt ser, at
Luhmann eksplicitere at systemer er åbne og lukkede på samme tid, eller han er
i hvert fald ikke enig i udsagnet, da han mener at enhver kobling til et system
medfører en transformation i systemet.

mvh Caspar

--- In luhmann_danish@..., Thomas Rosendal Nielsen
<thomas.rosendal@...> wrote:
>
> K�re Casper,
>
> I forhold til dit andet sp�rgsm�l kan jeg anbefale at l�se denne artikel
af
> Luhmann: "The Cognitive Program of Constructivism and a Reality that Remains
> Unknown" I Krohn, K�ppers og Nowotny: Selforganization, Kluwer 1990.
>
> Collins kritik forekommer mig at v�re en kantiansk iagttagelse af
> systemteorien, der forveksler forskellen mellem system og omverden med den
> kantianske forskel mellem det transcendentale subjekt og tingen-i-sig-selv -
> dvs. i en ontologisk distinktion og ikke i en operativ lukning. Det, der
> ligger uden for systemets gr�nser er i systemteorien ikke umuligt at
> iagttage - fremmedreference er mulig - ogs� selvom systemets iagttagelse af
> omverden kun kan finde sted som en operation i systemet selv (fx i
> bevidstheden).
>
> Et par citater fra n�vnte tekst: "There can be no doubt, therefore, that the
> external world exists or that true contact with it is possible as a
> necessary condition of the reality of the operations of the system itself."
> [...] "The "Blind spot" of each observation, the distinction it employs at
> the moment, is at the same time its guarantee of a world." [...] "In
> conclusion we can say that knowing systems are real (empirical - that is,
> observable) systems in a real world. Without a world they could neither
> exist nor know. It is only cognitively that the world is unapproachable for
> them."
>
> Alts�: psykiske systemer *har *adgang til verden gennem iagttagelse af
> omverden. Systemer kan iagttage deres omverden selvom de ikke kan operere i
> deres omverden. Bevidstheden kan iagttage og "t�nke" sin omverden, men kun
> som operation i systemet selv. S� Collins kritik - som jeg l�ser den i dit
> citat - har ikke taget h�jde for forskellen mellem iagttagelse og
> operation.
>
> vh. Thomas
>
>
>
>
>
> Den 12. feb. 2010 07.51 skrev caspar.schliewe <caspar.schliewe@...>:
>
> >
> >
> > K�re Forum.
> >
> > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelige til at finde nogle fornuftige
svar p�
> > to sp�rgsm�l.
> >
> > Det f�rste g�r p� Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at i
det
> > funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast integreret,
> > mens inklusion er l�st integreret.
> >
> > F�rste sp�rgsm�l g�r p� om systemernes adgangskrav ikke kan siges
at v�re
> > fast integreret i systemerne?
> >
> > Jeg har sv�rt ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra hinanden jf.
> > Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig at se har
> > begreberne, p� et empirisk niveau, n�jagtig samme funktion, nemlig at
> > selektere hvem der er relevante eller ej for systemets kommunikation. Jeg
> > har l�st Niels Mortensens kritik (og Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne
> > ville for sn�vre til at indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor
> > projekt gjort fors�get med at indfange empiri, men n�r frem til
ovenst�ende
> > konklusion.
> >
> > Andet sp�rgsm�l g�r p� en ontologisk kritik der er rejst af Finn
Collin i
> > "Konstruktivisme" (2004). Jeg g�r ud fra at kritikken er blevet rejst
f�r,
> > og h�ber p� at finde svar fra Luhmann selv. Collin fremh�ver at
Luhmann
> > fors�ger (ganske fornuftigt vel at m�rke) at l�se Kants
erkendelsesm�ssige
> > problem: hvordan kan vi sige noget meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har
> > adgang til 'verden i sig selv'. Jeg vil lade Collin selv fremf�re
kritikken:
> >
> >
> > "N�r Luhmann h�vder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke den
> > virkelighed, der er omverden for hans nuv�rende kognition, kan iagttages,
> > udtaler han sig �jensynligt om noget, der ligger uden for hans nuv�rende
> > iagttagelses gr�nser. I modsat fald ville vi jo stadigv�k v�re inde
for
> > gr�nserne af det samme kognitive system, og vi kunne ikke bruge dette
> > tankeeksperiment til s� at sige at l�fte os uden for vores egne tankers
> > gr�nser... Et kognitivt system, m� selv tilh�re "verden i sig selv".
Og den
> > har vi jo if�lge Luhmanne ingen kognitiv adgang til, og vi kan n�ppe
udtale
> > os meningsfuldt om den." (s.97)
> >
> > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelig.
> >
> > Mvh Caspar Schliewe
> >
> >
> >
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>

Kære Caspar
Modernitetens inklusion gennem eksklusion i funktionssystemerne har du fået
omfattende tematiseret, inklusive forskydningen fra den hel-samfundsmæssige
inklusion gennem stand til organisationers del-inklusion gennem privilegier,
kompetencer og hierakisk indplacering.
I din korte beskrivelse af din undersøgelsesgenstand noterer du, at "socialt
udsatte som regel ikke et socialt netværk de kan trække på". Fremsættelsen af
dette fænomen som faktum forudsætter accepten af to aspekter, som ingenlunde er
selvsagte inden for det systemteoretiske forskningsparadigme - også selv om de
er bredt udbredte i forskningen i al almindelighed.

Aspekt 1
Forbindelse til netværk er ikke nødvendigvis kun tilfældet, hvis netværket
leverer en merværdi i forhold til en persons inklusion i funktionssystemer og
organisationer. Deltagelse i netværk er uafhængigt, men konsekvenserne for ens
andre inklusionsforhold er op til de andre systemtilhørsforhold at vurdere.
Således kan det være meget befordrende for ens egen økonomiske beholdning at
være aktiv på det sorte marked med finansdata fra hemmelige schweiziske konti,
selv om man ekskluderes (fyres!) fra en organisation som UBS. Et andet eksempel.
Inden for skoleverdenen bruges "netværk" og "elevens netværk" om elever, der kan
trække på ressourcer og forbindelser, der yder en distinkt merværdi for elevens
skolegang. Hvis moderen/faderen har kontakter til sponsorater,
erhvervs-praktika, foredragsholdere eller blot et "kulturelt" og "ordentligt"
miljø, ses det som noget positivt. De sociale forbindelser, der giver et
negativt afkast betegnes ikke som netværk, men som "dårlig social omgang" eller
"forkerte miljøer". Principielt er der ingen forskel mellem de to scenarier, for
begge handler om elevens personlige netværk, gennem hvilket han/hun kan
mobilisere ressourcer (adfærdsmønstre, handlingsoptioner), men skolen som
organisation vurderer afkastet og klassificerer derefter forskelligt.

Aspekt 2
Temporær eksklusion, dvs. manglende participation, fra ét eller flere
funktionssystemer, yder i højeste grad til indlejring i netværk, hvor ressourcer
(kommunikationspotentialer) kan fremskaffes uden om et organisatorisk eller
funktionelt tilhørsforhold. Når der ingen penge er til rådighed, ingen ret
tilstede, ingen ordnede voldsmonopoler og ingen politiske partier, har den
enkelte alligevel behov for at tilvejebringe livsfornødenheder og koble sig på
samfundet generelt (adressabilitet, jvf. henvisningen til Peter Fuchs). Luhmann
henviser til muligheden for at se storbyers slum-liv, der i store dele kun er
meget perifært koblede til funktionssystemerne, ud fra perspektiverne om ekstrem
hastighed og inklusion gennem kropslighed (Distinktion Nr. 4, 2002, 121-139:side
137). Det tyder på, at funktionssystemernes "langsommelighed", der garanterer
deres egen ydelse, polstres med netværkene ud fra en ekstrem hurtighed, hvor de
enkelte handlingsoptioner ikke afgøres ud fra fastlagte koder, men i stærk
sammenblanding af koder: du får ret, hvis jeg får magt (ret/magt); du betaler
ikke, så jeg består (ikke-betaling/bestå) og des lige.
Det afgørende er krops-referencen (Peter Fuchs: Das Maß aller Dinge, 2008) som
inklusionsform, når person-referencen er for ustabil til at kunne bruges som
fikspunkt.


I forhold til dit spørgsmål om epistemologi og forskningstilgang er det
altafgørende for Luhmann, at systemreferencerne specificeres.
Systemer som iagttagere arbejder differencebaseret og al "om-verden" er altid en
indre omverden, der er udtryk for omverdens-operationer. Det er samme fænomen
som computeren, der (almindeligvis) arbejder ud fra et binært grundskema. Dens
operationer er begrænsede til den selv - mine bidrag og andre forbindelser skal
først internt opereres - og derved bliver det en indre processering af en ydre
omverden: den indre omverden.
Dette forhold mangedobles i forhold til det antal systemer, der i
forskningsdesignet er inkluderet: er det funktionssystemet,
organisationssystemer, interaktionssystemer, psykiske systemer, det
videnskabelige system som iagttager - og hele den mølle. Jeg kan kun anbefale
dig at gå en smule pragmatisk til værks og sortere materialet og afgrænse
empirien ud fra systemtilhørsforhold og klargøre, med hvilke differencer der
iagttages. Iagttages med videnskabelige briller, så målsætningen er afklaring af
de sande forhold inden for bestemte (metodologiske) rammer, eller er slutmålet
at skabe handlingspotentiale for politisk, økonomisk eller militær indgriben?

Pointen med den militære indgriben og din case er forbundet med den lille danske
film "hvordan slipper vi af med de andre", der på fornøjelig vis demonstrerer
flerheden af systemreferencer og deres sammenstød omkring enkeltpersoners
inklusion/eksklusion af funktionssystemerne og vurderingen af de mobiliserede
ressourcer fra netværk og andre systemtilhørsforhold. I det - og nok udelukkende
i det perspektiv er filmen værd at se.

Held og lykke med projektet
/Lars
--- In luhmann_danish@..., "caspar.schliewe" <caspar.schliewe@...>
wrote:
>
> Kære Jesper, tak for svaret. Jeg har været opmærksom på forskellen vedr.
de forskellige samfundsmæssige faser, men måske skyldes mit problem det
konkrete empiriske fænomen jeg analysere, som er loven om aktiv beskæftigelses
indsats og personer med andre problemer end ledighed, hvor jeg undersøger
eksklusions effekter. Niels Mortensen har nedtonet netop denne problematik, dog
ud fra en utilitaristisk position, og den anfægter jeg. De resultater jeg når,
ligner de resultater Jørgen Goul Andersen får i "Marginalisering og
velfærdspolitik", som Niels Mortensen referere til. Økonomisk tryghed er
vigtig uanset ens sociale position, men til forskel fra "parcelhus
bistandsklienterne" som er Goul Andersens genstandsfelt for undersøgelse, så
har de socialt udsatte som regel ikke et socialt netværk de kan trække på, og
den midlertidige eksklusion fra det økonomiske system, kan have meget
ubehagelige følger for den enkelte sociale udsatte. Økonomiske tryghed er så
vigtig for de personer, at de har svært ved at ændre på deres
problemstillinger før de opnår økonomisk tryghed.
>
> Mvh Caspar
>
> --- In luhmann_danish@..., Jesper T�kke <ses@> wrote:
> >
> > K�re Casper,
> >
> > Ideen er at vi i det funktionelt differentierede samfund til forskel fra det
stratifikatorisk differentierede ikke inkluderes/ekskluderes ud fra herkomst.
Alle m� ved egne bidrag inkludere sig i det sociale og samtidig ogs� i nogen
grad ekskludere sig for at opn� identitet (gennemf�re psykisk autopoiesis om
du vil) - alts� skille sig ud ved at v�re forskellig fra andre (undg� at
forsvinde i konformitet). N�h men alts� i det funktionelt differentierede
samfund inkluderer du dig hver gang du betaler, fliter, afleverer en opgave...
og ja disse systemer i samfundet som s� lader dig knytte an, de ser s� ikke
p� din herkomst, men p� dit bidrag, d�kker betalingsmidlet, lever du op
til k�rlighedens semantik, best�r opgaven. Pr�v at l�se i Sociale
Systemer, mon ikke det er i kapitel 6 om interpenetration - men Okay hele bogen
er hermed anbefalet :)
> >
> > Dit epistemologiske sp�rgsm�l har vi ganske rigtigt besk�ftiget os med
f�r, se tilbage i analerne s�g og du vil finde. Jeg har ogs� skrevet om
problematikken i min phd. i kapitlet 'Epistemologi' i afsnittet 'Forholdet
mellem viden og verden' der er et forsvar for og klarg�relse af Luhmanns
position. Du finder afhandlingen p�:
http://person.au.dk/fil/17825022/mediesociografi
> >
> > Mange hilsner
> > Jesper, der �nsker god weekend til alle
> >
> >
> > ----- Original meddelelse -----
> > > Fra: caspar.schliewe <caspar.schliewe@>
> > > Til: luhmann_danish@...
> > > Dato: Fre, 12. feb 2010 07:51
> > > Emne: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt
> > > ontologisk kritik af Luhmann
> > >
> > > K�re Forum.
> > >
> > > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelige til at finde nogle fornuftige
> > > svar p� to sp�rgsm�l.
> > >
> > > Det f�rste g�r p� Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs. at
> > > i det funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast
> > > integreret, mens inklusion er l�st integreret.
> > >
> > > F�rste sp�rgsm�l g�r p� om systemernes adgangskrav ikke kan
siges at
> > > v�re fast integreret i systemerne?
> > >
> > > Jeg har sv�rt ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra
> > > hinanden jf. Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig
> > > at se har begreberne, p� et empirisk niveau, n�jagtig samme
> > > funktion, nemlig at selektere hvem der er relevante eller ej for
> > > systemets kommunikation. Jeg har l�st Niels Mortensens kritik (og
> > > Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for sn�vre til at
> > > indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort
> > > fors�get med at indfange empiri, men n�r frem til ovenst�ende
> > > konklusion.
> > >
> > > Andet sp�rgsm�l g�r p� en ontologisk kritik der er rejst af Finn
> > > Collin i "Konstruktivisme" (2004). Jeg g�r ud fra at kritikken er
> > > blevet rejst f�r, og h�ber p� at finde svar fra Luhmann selv. Collin
> > > fremh�ver at Luhmann fors�ger (ganske fornuftigt vel at m�rke) at
> > > l�se Kants erkendelsesm�ssige problem: hvordan kan vi sige noget
> > > meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til 'verden i sig
> > > selv'. Jeg vil lade Collin selv fremf�re kritikken:
> > >
> > > "N�r Luhmann h�vder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke
> > > den virkelighed, der er omverden for hans nuv�rende kognition, kan
> > > iagttages, udtaler han sig �jensynligt om noget, der ligger uden for
> > > hans nuv�rende iagttagelses gr�nser. I modsat fald ville vi jo
> > > stadigv�k v�re inde for gr�nserne af det samme kognitive system, og
> > > vi kunne ikke bruge dette tankeeksperiment til s� at sige at l�fte
> > > os uden for vores egne tankers gr�nser... Et kognitivt system, m�
> > > selv tilh�re "verden i sig selv". Og den har vi jo if�lge Luhmanne
> > > ingen kognitiv adgang til, og vi kan n�ppe udtale os meningsfuldt om
> > > den." (s.97)
> > >
> > >
> > > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelig.
> > >
> > > Mvh Caspar Schliewe
> > >
> > >
> > >
> > >
> > >
> > >
> > >
> > >
> > >
> > > ------------------------------------
> > >
> > > For at sende en meddelelse, send den til:
> > > luhmann_danish@
> > >
> > > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> > > luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
> > >
> > >
> > >
> >
> >
> > Jesper T�kke
> > Assistant Professor, PhD
> > Information and Media Studies
> > Aarhus University
> >
> > http://www.jespertaekke.dk
> > imvjet@
> >
>

Kære Lars

Jeg har modtaget mange værdifulde tilbagemeldinger, og jeg er endnu ikke færdig
med at undersøge de litteratur henvisninger som jeg er blevet anbefalet.

Mit projekt er bygget op omkring det skifte der har været i
arbejdsmarkedspolitikken, fra passivforsørgelse til aktiv forsørgelse. Eller som
Niels Mortensen formulere det: transitionen fra velfærdsstaten til
velfærdssamfundet.

Jeg må indrømme at mit svar som rummede notationen om det manglende sociale
netværk, ikke var særlig skarp, eller akademisk. Egentlig bundede den i en
tværsnits undersøgelse af stofmisbrugere og døgnbehandling, hvor det var evident
at stofmisbrugere ofte ikke har sociale netværk. Det jeg mente var at de ikke
havde mulighed for at låne penge af familie, venner etc. Jeg skal med det samme
sige at jeg er meget opmærksom på om hvorvidt eksklusion kun er temporær eller
ej, og jeg er også opmærksom på Luhmanns beskrivelse af de brasilianske
farveljas.

Jeg har også været meget opmærksom på hvilke typer systemer jeg iagttager. Jeg
benytter f.eks. et gadeprojekter til at analysere anden ordens iagttagelser,
hvilket dels også er en pragmatisk tilgang, da de udsatte ofte er svære at komme
i kontakt med, og dels fordi de udsatte har svært ved at overholde aftaler.

Jobcentrene er tydeligvis organisationssystemer, hvor hierarki er en faktor for
sagsbehandlernes autonomi. F.eks. Over sagsbehandleren sidder en revision som
ønsker at sagsbehandlerne sender de arbejdsløse i aktiveringsprojekter, da
kommunen modtagere højere refusion for arbejdsløse i aktivering.

Men hvis man stiller spørgsmålet Hvilke konsekvenser kan en midlertidig
udelukkelse fra det økonomiske system have, som følge af en sanktionering i
kontanthjælpen overfor en stofmisbruger?

Så viser det sig at en midlertidig udelukkelse fra det økonomiske system, ikke
sig selv, er en afgørende faktor for at forværre den situation som
stofmisbrugeren måtte stå i, men det er en del af et sæt afgørende faktorer, som
også indbefatter bolig og misbrugsbehandling (variabler der afgørende for at
påbegynde arbejdet med deres problemstillinger).

Problematikken ved den økonomiske sanktion er ikke selve fraværet af en bestemt
mængde penge, men fraværet af at være i stand til at betale for basale ting som:
husleje/herbergs ophold, madordninger på herberg, og afdrag på gæld. Misbrugerne
i projektet som jeg interviewede bruger mellem 50-60.000 kr. om måneden på stof,
og en manglende udbetaling af kontanthjælp er "knaldøre" set i forhold til
forbruget på stoffer. Dog er der den væsentlige forskel, at kontanthjælpen
typisk administreres af ydelsesservice, til netop at betale for de ovennævnte
basale fornødenheder, som mad, bolig, og afdrag på gæld, eller som informant A
formulere det:

"Det er ikke så meget det de får udbetalt, det er mere de der ting som de for
betalt for de penge.". (A, gadeprojektet)

I det systemteoretiske perspektiv, foringer sanktioneringen misbrugerens
deltagelsesmuligheder på boligmarkedet, og kan føre til en eksklusion fra
boligsystemet. Samtidig sandsynliggøres muligheden for at blive inkluderet i det
strafferetslige system, hvis misbrugerens gæld ikke afdrages, eller fordi
muligheden for at skaffe penge til stof, nødvendiggøre en deltagelse i det
kriminelle system. Misbrugeren bliver ikke ekskluderet fuldstændigt fra det
økonomiske system, da misbrugeren stadig kan foretage transaktioner for at
vedligeholde misbruget, men ved fraværet af deltagelse i kontanthjælpssystemet,
mindskes deltagelseschancerne i andre funktions- og organisationssystemer.
Den formode empiriske svaghed ved begreberne inklusion og eksklusion i sig selv
viser sig her, da det er vanskeligt ikke at være relevant for det økonomiske
system, selv ved fraværet af deltagelse i kriminalitet, er misbrugeren stadig
relevant  i det økonomiske system pga. af gæld.

Ovenstående kan ses som en indikation på at misbrugeren ikke er i stand til at
håndtere basale koder i samfundet, uden en mediator som f.eks. en sagsbehandler,
hvilket intuitivt giver mening. En stofmisbruger må nødvendigvis skelne mellem
koden stof/ikke-stof , og koden må fungere som en slags 'super-kode', der
rangere højere, og dominere de øvrige distinktioner, som bolig/ikke-bolig,
mad/ikke-mad, gæld/ikke-gæld. Misbrugeren så at sige tilvælger stof, og
fravælger de basale fornødenheder på bekostningen af stof. Misbrugerens
prioritering forsvinder ikke ved at være inkluderet i kontanthjælpssystemet, men
inklusionen øger misbrugerens deltagelseschancer i øvrige systemer. For at
opsummere, så kan en sanktionering i kontanthjælpen medfører en eksklusion fra
positive interaktioner (Mad, bolig), samt en inklusion i negative interaktioner
(Strafferet, kriminalitet), hvilket betyder at en sanktionering kan antage
kontraproduktive former, og indikere at LAB-loven indeholder uheldige, og
uintenderede eksklusions-effekter for en af de svageste grupper i
kontanthjælpssystemet.

Mvh Caspar.

--- In luhmann_danish@..., "lclausen_de" <luhmaniac@...> wrote:
>
> Kære Caspar
> Modernitetens inklusion gennem eksklusion i funktionssystemerne har du fået
omfattende tematiseret, inklusive forskydningen fra den hel-samfundsmæssige
inklusion gennem stand til organisationers del-inklusion gennem privilegier,
kompetencer og hierakisk indplacering.
> I din korte beskrivelse af din undersøgelsesgenstand noterer du, at "socialt
udsatte som regel ikke et socialt netværk de kan trække på". Fremsættelsen af
dette fænomen som faktum forudsætter accepten af to aspekter, som ingenlunde er
selvsagte inden for det systemteoretiske forskningsparadigme - også selv om de
er bredt udbredte i forskningen i al almindelighed.
>
> Aspekt 1
> Forbindelse til netværk er ikke nødvendigvis kun tilfældet, hvis netværket
leverer en merværdi i forhold til en persons inklusion i funktionssystemer og
organisationer. Deltagelse i netværk er uafhængigt, men konsekvenserne for ens
andre inklusionsforhold er op til de andre systemtilhørsforhold at vurdere.
Således kan det være meget befordrende for ens egen økonomiske beholdning at
være aktiv på det sorte marked med finansdata fra hemmelige schweiziske konti,
selv om man ekskluderes (fyres!) fra en organisation som UBS. Et andet eksempel.
Inden for skoleverdenen bruges "netværk" og "elevens netværk" om elever, der kan
trække på ressourcer og forbindelser, der yder en distinkt merværdi for elevens
skolegang. Hvis moderen/faderen har kontakter til sponsorater,
erhvervs-praktika, foredragsholdere eller blot et "kulturelt" og "ordentligt"
miljø, ses det som noget positivt. De sociale forbindelser, der giver et
negativt afkast betegnes ikke som netværk, men som "dårlig social omgang" eller
"forkerte miljøer". Principielt er der ingen forskel mellem de to scenarier, for
begge handler om elevens personlige netværk, gennem hvilket han/hun kan
mobilisere ressourcer (adfærdsmønstre, handlingsoptioner), men skolen som
organisation vurderer afkastet og klassificerer derefter forskelligt.
>
> Aspekt 2
> Temporær eksklusion, dvs. manglende participation, fra ét eller flere
funktionssystemer, yder i højeste grad til indlejring i netværk, hvor ressourcer
(kommunikationspotentialer) kan fremskaffes uden om et organisatorisk eller
funktionelt tilhørsforhold. Når der ingen penge er til rådighed, ingen ret
tilstede, ingen ordnede voldsmonopoler og ingen politiske partier, har den
enkelte alligevel behov for at tilvejebringe livsfornødenheder og koble sig på
samfundet generelt (adressabilitet, jvf. henvisningen til Peter Fuchs). Luhmann
henviser til muligheden for at se storbyers slum-liv, der i store dele kun er
meget perifært koblede til funktionssystemerne, ud fra perspektiverne om ekstrem
hastighed og inklusion gennem kropslighed (Distinktion Nr. 4, 2002, 121-139:side
137). Det tyder på, at funktionssystemernes "langsommelighed", der garanterer
deres egen ydelse, polstres med netværkene ud fra en ekstrem hurtighed, hvor de
enkelte handlingsoptioner ikke afgøres ud fra fastlagte koder, men i stærk
sammenblanding af koder: du får ret, hvis jeg får magt (ret/magt); du betaler
ikke, så jeg består (ikke-betaling/bestå) og des lige.
> Det afgørende er krops-referencen (Peter Fuchs: Das Maß aller Dinge, 2008) som
inklusionsform, når person-referencen er for ustabil til at kunne bruges som
fikspunkt.
>
>
> I forhold til dit spørgsmål om epistemologi og forskningstilgang er det
altafgørende for Luhmann, at systemreferencerne specificeres.
> Systemer som iagttagere arbejder differencebaseret og al "om-verden" er altid
en indre omverden, der er udtryk for omverdens-operationer. Det er samme fænomen
som computeren, der (almindeligvis) arbejder ud fra et binært grundskema. Dens
operationer er begrænsede til den selv - mine bidrag og andre forbindelser skal
først internt opereres - og derved bliver det en indre processering af en ydre
omverden: den indre omverden.
> Dette forhold mangedobles i forhold til det antal systemer, der i
forskningsdesignet er inkluderet: er det funktionssystemet,
organisationssystemer, interaktionssystemer, psykiske systemer, det
videnskabelige system som iagttager - og hele den mølle. Jeg kan kun anbefale
dig at gå en smule pragmatisk til værks og sortere materialet og afgrænse
empirien ud fra systemtilhørsforhold og klargøre, med hvilke differencer der
iagttages. Iagttages med videnskabelige briller, så målsætningen er afklaring af
de sande forhold inden for bestemte (metodologiske) rammer, eller er slutmålet
at skabe handlingspotentiale for politisk, økonomisk eller militær indgriben?
>
> Pointen med den militære indgriben og din case er forbundet med den lille
danske film "hvordan slipper vi af med de andre", der på fornøjelig vis
demonstrerer flerheden af systemreferencer og deres sammenstød omkring
enkeltpersoners inklusion/eksklusion af funktionssystemerne og vurderingen af de
mobiliserede ressourcer fra netværk og andre systemtilhørsforhold. I det - og
nok udelukkende i det perspektiv er filmen værd at se.
>
> Held og lykke med projektet
> /Lars
> --- In luhmann_danish@..., "caspar.schliewe" <caspar.schliewe@>
wrote:
> >
> > Kære Jesper, tak for svaret. Jeg har været opmærksom på forskellen vedr.
de forskellige samfundsmæssige faser, men måske skyldes mit problem det
konkrete empiriske fænomen jeg analysere, som er loven om aktiv beskæftigelses
indsats og personer med andre problemer end ledighed, hvor jeg undersøger
eksklusions effekter. Niels Mortensen har nedtonet netop denne problematik, dog
ud fra en utilitaristisk position, og den anfægter jeg. De resultater jeg når,
ligner de resultater Jørgen Goul Andersen får i "Marginalisering og
velfærdspolitik", som Niels Mortensen referere til. Økonomisk tryghed er
vigtig uanset ens sociale position, men til forskel fra "parcelhus
bistandsklienterne" som er Goul Andersens genstandsfelt for undersøgelse, så
har de socialt udsatte som regel ikke et socialt netværk de kan trække på, og
den midlertidige eksklusion fra det økonomiske system, kan have meget
ubehagelige følger for den enkelte sociale udsatte. Økonomiske tryghed er så
vigtig for de personer, at de har svært ved at ændre på deres
problemstillinger før de opnår økonomisk tryghed.
> >
> > Mvh Caspar
> >
> > --- In luhmann_danish@..., Jesper T�kke <ses@> wrote:
> > >
> > > K�re Casper,
> > >
> > > Ideen er at vi i det funktionelt differentierede samfund til forskel fra
det stratifikatorisk differentierede ikke inkluderes/ekskluderes ud fra
herkomst. Alle m� ved egne bidrag inkludere sig i det sociale og samtidig
ogs� i nogen grad ekskludere sig for at opn� identitet (gennemf�re psykisk
autopoiesis om du vil) - alts� skille sig ud ved at v�re forskellig fra
andre (undg� at forsvinde i konformitet). N�h men alts� i det funktionelt
differentierede samfund inkluderer du dig hver gang du betaler, fliter,
afleverer en opgave... og ja disse systemer i samfundet som s� lader dig
knytte an, de ser s� ikke p� din herkomst, men p� dit bidrag, d�kker
betalingsmidlet, lever du op til k�rlighedens semantik, best�r opgaven.
Pr�v at l�se i Sociale Systemer, mon ikke det er i kapitel 6 om
interpenetration - men Okay hele bogen er hermed anbefalet :)
> > >
> > > Dit epistemologiske sp�rgsm�l har vi ganske rigtigt besk�ftiget os
med f�r, se tilbage i analerne s�g og du vil finde. Jeg har ogs� skrevet
om problematikken i min phd. i kapitlet 'Epistemologi' i afsnittet 'Forholdet
mellem viden og verden' der er et forsvar for og klarg�relse af Luhmanns
position. Du finder afhandlingen p�:
http://person.au.dk/fil/17825022/mediesociografi
> > >
> > > Mange hilsner
> > > Jesper, der �nsker god weekend til alle
> > >
> > >
> > > ----- Original meddelelse -----
> > > > Fra: caspar.schliewe <caspar.schliewe@>
> > > > Til: luhmann_danish@...
> > > > Dato: Fre, 12. feb 2010 07:51
> > > > Emne: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt
> > > > ontologisk kritik af Luhmann
> > > >
> > > > K�re Forum.
> > > >
> > > > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelige til at finde nogle
fornuftige
> > > > svar p� to sp�rgsm�l.
> > > >
> > > > Det f�rste g�r p� Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs.
at
> > > > i det funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast
> > > > integreret, mens inklusion er l�st integreret.
> > > >
> > > > F�rste sp�rgsm�l g�r p� om systemernes adgangskrav ikke kan
siges at
> > > > v�re fast integreret i systemerne?
> > > >
> > > > Jeg har sv�rt ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra
> > > > hinanden jf. Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig
> > > > at se har begreberne, p� et empirisk niveau, n�jagtig samme
> > > > funktion, nemlig at selektere hvem der er relevante eller ej for
> > > > systemets kommunikation. Jeg har l�st Niels Mortensens kritik (og
> > > > Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for sn�vre til at
> > > > indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort
> > > > fors�get med at indfange empiri, men n�r frem til ovenst�ende
> > > > konklusion.
> > > >
> > > > Andet sp�rgsm�l g�r p� en ontologisk kritik der er rejst af Finn
> > > > Collin i "Konstruktivisme" (2004). Jeg g�r ud fra at kritikken er
> > > > blevet rejst f�r, og h�ber p� at finde svar fra Luhmann selv.
Collin
> > > > fremh�ver at Luhmann fors�ger (ganske fornuftigt vel at m�rke) at
> > > > l�se Kants erkendelsesm�ssige problem: hvordan kan vi sige noget
> > > > meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til 'verden i sig
> > > > selv'. Jeg vil lade Collin selv fremf�re kritikken:
> > > >
> > > > "N�r Luhmann h�vder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke
> > > > den virkelighed, der er omverden for hans nuv�rende kognition, kan
> > > > iagttages, udtaler han sig �jensynligt om noget, der ligger uden for
> > > > hans nuv�rende iagttagelses gr�nser. I modsat fald ville vi jo
> > > > stadigv�k v�re inde for gr�nserne af det samme kognitive system,
og
> > > > vi kunne ikke bruge dette tankeeksperiment til s� at sige at l�fte
> > > > os uden for vores egne tankers gr�nser... Et kognitivt system, m�
> > > > selv tilh�re "verden i sig selv". Og den har vi jo if�lge Luhmanne
> > > > ingen kognitiv adgang til, og vi kan n�ppe udtale os meningsfuldt om
> > > > den." (s.97)
> > > >
> > > >
> > > > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelig.
> > > >
> > > > Mvh Caspar Schliewe
> > > >
> > > >
> > > >
> > > >
> > > >
> > > >
> > > >
> > > >
> > > >
> > > > ------------------------------------
> > > >
> > > > For at sende en meddelelse, send den til:
> > > > luhmann_danish@
> > > >
> > > > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> > > > luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
> > > >
> > > >
> > > >
> > >
> > >
> > > Jesper T�kke
> > > Assistant Professor, PhD
> > > Information and Media Studies
> > > Aarhus University
> > >
> > > http://www.jespertaekke.dk
> > > imvjet@
> > >
> >
>

kære Caspar
Tak for din meget informative udredning. Der er intet til hinder for fortsat at
dele din opbyggede viden med dette forum, for ganske tit er emnerne meget
teoretiske og mindre empirisk arbejdende end dit projekt ser ud til at være.
Erfaringsudveksling omkring empirisk systemforskning er nok en af de mest
presserende nødvendigheder, en lang række af os systemteoretikere står overfor.
Luhmann selv bliver tit set som flyvende på fichteske skyer, selv om han
egentlig er enormt empirisk konkret i mange af sine analyser; det er et aspekt
ved Luhmann, der fortjener større opmærksomhed.
Bedste hilsener
/Lars

--- In luhmann_danish@..., "caspar.schliewe" <caspar.schliewe@...>
wrote:
>
> Kære Lars
>
> Jeg har modtaget mange værdifulde tilbagemeldinger, og jeg er endnu ikke
færdig med at undersøge de litteratur henvisninger som jeg er blevet anbefalet.
>
> Mit projekt er bygget op omkring det skifte der har været i
arbejdsmarkedspolitikken, fra passivforsørgelse til aktiv forsørgelse. Eller som
Niels Mortensen formulere det: transitionen fra velfærdsstaten til
velfærdssamfundet.
>
> Jeg må indrømme at mit svar som rummede notationen om det manglende sociale
netværk, ikke var særlig skarp, eller akademisk. Egentlig bundede den i en
tværsnits undersøgelse af stofmisbrugere og døgnbehandling, hvor det var evident
at stofmisbrugere ofte ikke har sociale netværk. Det jeg mente var at de ikke
havde mulighed for at låne penge af familie, venner etc. Jeg skal med det samme
sige at jeg er meget opmærksom på om hvorvidt eksklusion kun er temporær eller
ej, og jeg er også opmærksom på Luhmanns beskrivelse af de brasilianske
farveljas.
>
> Jeg har også været meget opmærksom på hvilke typer systemer jeg iagttager. Jeg
benytter f.eks. et gadeprojekter til at analysere anden ordens iagttagelser,
hvilket dels også er en pragmatisk tilgang, da de udsatte ofte er svære at komme
i kontakt med, og dels fordi de udsatte har svært ved at overholde aftaler.
>
> Jobcentrene er tydeligvis organisationssystemer, hvor hierarki er en faktor
for sagsbehandlernes autonomi. F.eks. Over sagsbehandleren sidder en revision
som ønsker at sagsbehandlerne sender de arbejdsløse i aktiveringsprojekter, da
kommunen modtagere højere refusion for arbejdsløse i aktivering.
>
> Men hvis man stiller spørgsmålet Hvilke konsekvenser kan en midlertidig
udelukkelse fra det økonomiske system have, som følge af en sanktionering i
kontanthjælpen overfor en stofmisbruger?
>
> Så viser det sig at en midlertidig udelukkelse fra det økonomiske system, ikke
sig selv, er en afgørende faktor for at forværre den situation som
stofmisbrugeren måtte stå i, men det er en del af et sæt afgørende faktorer, som
også indbefatter bolig og misbrugsbehandling (variabler der afgørende for at
påbegynde arbejdet med deres problemstillinger).
>
> Problematikken ved den økonomiske sanktion er ikke selve fraværet af en
bestemt mængde penge, men fraværet af at være i stand til at betale for basale
ting som: husleje/herbergs ophold, madordninger på herberg, og afdrag på gæld.
Misbrugerne i projektet som jeg interviewede bruger mellem 50-60.000 kr. om
måneden på stof, og en manglende udbetaling af kontanthjælp er "knaldøre" set i
forhold til forbruget på stoffer. Dog er der den væsentlige forskel, at
kontanthjælpen typisk administreres af ydelsesservice, til netop at betale for
de ovennævnte basale fornødenheder, som mad, bolig, og afdrag på gæld, eller som
informant A formulere det:
>
> "Det er ikke så meget det de får udbetalt, det er mere de der ting som de for
betalt for de penge.". (A, gadeprojektet)
>
> I det systemteoretiske perspektiv, foringer sanktioneringen misbrugerens
deltagelsesmuligheder på boligmarkedet, og kan føre til en eksklusion fra
boligsystemet. Samtidig sandsynliggøres muligheden for at blive inkluderet i det
strafferetslige system, hvis misbrugerens gæld ikke afdrages, eller fordi
muligheden for at skaffe penge til stof, nødvendiggøre en deltagelse i det
kriminelle system. Misbrugeren bliver ikke ekskluderet fuldstændigt fra det
økonomiske system, da misbrugeren stadig kan foretage transaktioner for at
vedligeholde misbruget, men ved fraværet af deltagelse i kontanthjælpssystemet,
mindskes deltagelseschancerne i andre funktions- og organisationssystemer.
> Den formode empiriske svaghed ved begreberne inklusion og eksklusion i sig
selv viser sig her, da det er vanskeligt ikke at være relevant for det
økonomiske system, selv ved fraværet af deltagelse i kriminalitet, er
misbrugeren stadig relevant  i det økonomiske system pga. af gæld.
>
> Ovenstående kan ses som en indikation på at misbrugeren ikke er i stand til at
håndtere basale koder i samfundet, uden en mediator som f.eks. en sagsbehandler,
hvilket intuitivt giver mening. En stofmisbruger må nødvendigvis skelne mellem
koden stof/ikke-stof , og koden må fungere som en slags 'super-kode', der
rangere højere, og dominere de øvrige distinktioner, som bolig/ikke-bolig,
mad/ikke-mad, gæld/ikke-gæld. Misbrugeren så at sige tilvælger stof, og
fravælger de basale fornødenheder på bekostningen af stof. Misbrugerens
prioritering forsvinder ikke ved at være inkluderet i kontanthjælpssystemet, men
inklusionen øger misbrugerens deltagelseschancer i øvrige systemer. For at
opsummere, så kan en sanktionering i kontanthjælpen medfører en eksklusion fra
positive interaktioner (Mad, bolig), samt en inklusion i negative interaktioner
(Strafferet, kriminalitet), hvilket betyder at en sanktionering kan antage
kontraproduktive former, og indikere at LAB-loven indeholder uheldige, og
uintenderede eksklusions-effekter for en af de svageste grupper i
kontanthjælpssystemet.
>
> Mvh Caspar.
>
> --- In luhmann_danish@..., "lclausen_de" <luhmaniac@> wrote:
> >
> > Kære Caspar
> > Modernitetens inklusion gennem eksklusion i funktionssystemerne har du fået
omfattende tematiseret, inklusive forskydningen fra den hel-samfundsmæssige
inklusion gennem stand til organisationers del-inklusion gennem privilegier,
kompetencer og hierakisk indplacering.
> > I din korte beskrivelse af din undersøgelsesgenstand noterer du, at "socialt
udsatte som regel ikke et socialt netværk de kan trække på". Fremsættelsen af
dette fænomen som faktum forudsætter accepten af to aspekter, som ingenlunde er
selvsagte inden for det systemteoretiske forskningsparadigme - også selv om de
er bredt udbredte i forskningen i al almindelighed.
> >
> > Aspekt 1
> > Forbindelse til netværk er ikke nødvendigvis kun tilfældet, hvis netværket
leverer en merværdi i forhold til en persons inklusion i funktionssystemer og
organisationer. Deltagelse i netværk er uafhængigt, men konsekvenserne for ens
andre inklusionsforhold er op til de andre systemtilhørsforhold at vurdere.
Således kan det være meget befordrende for ens egen økonomiske beholdning at
være aktiv på det sorte marked med finansdata fra hemmelige schweiziske konti,
selv om man ekskluderes (fyres!) fra en organisation som UBS. Et andet eksempel.
Inden for skoleverdenen bruges "netværk" og "elevens netværk" om elever, der kan
trække på ressourcer og forbindelser, der yder en distinkt merværdi for elevens
skolegang. Hvis moderen/faderen har kontakter til sponsorater,
erhvervs-praktika, foredragsholdere eller blot et "kulturelt" og "ordentligt"
miljø, ses det som noget positivt. De sociale forbindelser, der giver et
negativt afkast betegnes ikke som netværk, men som "dårlig social omgang" eller
"forkerte miljøer". Principielt er der ingen forskel mellem de to scenarier, for
begge handler om elevens personlige netværk, gennem hvilket han/hun kan
mobilisere ressourcer (adfærdsmønstre, handlingsoptioner), men skolen som
organisation vurderer afkastet og klassificerer derefter forskelligt.
> >
> > Aspekt 2
> > Temporær eksklusion, dvs. manglende participation, fra ét eller flere
funktionssystemer, yder i højeste grad til indlejring i netværk, hvor ressourcer
(kommunikationspotentialer) kan fremskaffes uden om et organisatorisk eller
funktionelt tilhørsforhold. Når der ingen penge er til rådighed, ingen ret
tilstede, ingen ordnede voldsmonopoler og ingen politiske partier, har den
enkelte alligevel behov for at tilvejebringe livsfornødenheder og koble sig på
samfundet generelt (adressabilitet, jvf. henvisningen til Peter Fuchs). Luhmann
henviser til muligheden for at se storbyers slum-liv, der i store dele kun er
meget perifært koblede til funktionssystemerne, ud fra perspektiverne om ekstrem
hastighed og inklusion gennem kropslighed (Distinktion Nr. 4, 2002, 121-139:side
137). Det tyder på, at funktionssystemernes "langsommelighed", der garanterer
deres egen ydelse, polstres med netværkene ud fra en ekstrem hurtighed, hvor de
enkelte handlingsoptioner ikke afgøres ud fra fastlagte koder, men i stærk
sammenblanding af koder: du får ret, hvis jeg får magt (ret/magt); du betaler
ikke, så jeg består (ikke-betaling/bestå) og des lige.
> > Det afgørende er krops-referencen (Peter Fuchs: Das Maß aller Dinge, 2008)
som inklusionsform, når person-referencen er for ustabil til at kunne bruges som
fikspunkt.
> >
> >
> > I forhold til dit spørgsmål om epistemologi og forskningstilgang er det
altafgørende for Luhmann, at systemreferencerne specificeres.
> > Systemer som iagttagere arbejder differencebaseret og al "om-verden" er
altid en indre omverden, der er udtryk for omverdens-operationer. Det er samme
fænomen som computeren, der (almindeligvis) arbejder ud fra et binært
grundskema. Dens operationer er begrænsede til den selv - mine bidrag og andre
forbindelser skal først internt opereres - og derved bliver det en indre
processering af en ydre omverden: den indre omverden.
> > Dette forhold mangedobles i forhold til det antal systemer, der i
forskningsdesignet er inkluderet: er det funktionssystemet,
organisationssystemer, interaktionssystemer, psykiske systemer, det
videnskabelige system som iagttager - og hele den mølle. Jeg kan kun anbefale
dig at gå en smule pragmatisk til værks og sortere materialet og afgrænse
empirien ud fra systemtilhørsforhold og klargøre, med hvilke differencer der
iagttages. Iagttages med videnskabelige briller, så målsætningen er afklaring af
de sande forhold inden for bestemte (metodologiske) rammer, eller er slutmålet
at skabe handlingspotentiale for politisk, økonomisk eller militær indgriben?
> >
> > Pointen med den militære indgriben og din case er forbundet med den lille
danske film "hvordan slipper vi af med de andre", der på fornøjelig vis
demonstrerer flerheden af systemreferencer og deres sammenstød omkring
enkeltpersoners inklusion/eksklusion af funktionssystemerne og vurderingen af de
mobiliserede ressourcer fra netværk og andre systemtilhørsforhold. I det - og
nok udelukkende i det perspektiv er filmen værd at se.
> >
> > Held og lykke med projektet
> > /Lars
> > --- In luhmann_danish@..., "caspar.schliewe"
<caspar.schliewe@> wrote:
> > >
> > > Kære Jesper, tak for svaret. Jeg har været opmærksom på forskellen
vedr. de forskellige samfundsmæssige faser, men måske skyldes mit problem det
konkrete empiriske fænomen jeg analysere, som er loven om aktiv beskæftigelses
indsats og personer med andre problemer end ledighed, hvor jeg undersøger
eksklusions effekter. Niels Mortensen har nedtonet netop denne problematik, dog
ud fra en utilitaristisk position, og den anfægter jeg. De resultater jeg når,
ligner de resultater Jørgen Goul Andersen får i "Marginalisering og
velfærdspolitik", som Niels Mortensen referere til. Økonomisk tryghed er
vigtig uanset ens sociale position, men til forskel fra "parcelhus
bistandsklienterne" som er Goul Andersens genstandsfelt for undersøgelse, så
har de socialt udsatte som regel ikke et socialt netværk de kan trække på, og
den midlertidige eksklusion fra det økonomiske system, kan have meget
ubehagelige følger for den enkelte sociale udsatte. Økonomiske tryghed er så
vigtig for de personer, at de har svært ved at ændre på deres
problemstillinger før de opnår økonomisk tryghed.
> > >
> > > Mvh Caspar
> > >
> > > --- In luhmann_danish@..., Jesper T�kke <ses@> wrote:
> > > >
> > > > K�re Casper,
> > > >
> > > > Ideen er at vi i det funktionelt differentierede samfund til forskel fra
det stratifikatorisk differentierede ikke inkluderes/ekskluderes ud fra
herkomst. Alle m� ved egne bidrag inkludere sig i det sociale og samtidig
ogs� i nogen grad ekskludere sig for at opn� identitet (gennemf�re psykisk
autopoiesis om du vil) - alts� skille sig ud ved at v�re forskellig fra
andre (undg� at forsvinde i konformitet). N�h men alts� i det funktionelt
differentierede samfund inkluderer du dig hver gang du betaler, fliter,
afleverer en opgave... og ja disse systemer i samfundet som s� lader dig
knytte an, de ser s� ikke p� din herkomst, men p� dit bidrag, d�kker
betalingsmidlet, lever du op til k�rlighedens semantik, best�r opgaven.
Pr�v at l�se i Sociale Systemer, mon ikke det er i kapitel 6 om
interpenetration - men Okay hele bogen er hermed anbefalet :)
> > > >
> > > > Dit epistemologiske sp�rgsm�l har vi ganske rigtigt besk�ftiget os
med f�r, se tilbage i analerne s�g og du vil finde. Jeg har ogs� skrevet
om problematikken i min phd. i kapitlet 'Epistemologi' i afsnittet 'Forholdet
mellem viden og verden' der er et forsvar for og klarg�relse af Luhmanns
position. Du finder afhandlingen p�:
http://person.au.dk/fil/17825022/mediesociografi
> > > >
> > > > Mange hilsner
> > > > Jesper, der �nsker god weekend til alle
> > > >
> > > >
> > > > ----- Original meddelelse -----
> > > > > Fra: caspar.schliewe <caspar.schliewe@>
> > > > > Til: luhmann_danish@...
> > > > > Dato: Fre, 12. feb 2010 07:51
> > > > > Emne: [luhmann_danish] Begreberne Inklusions og eksklusion - samt
> > > > > ontologisk kritik af Luhmann
> > > > >
> > > > > K�re Forum.
> > > > >
> > > > > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelige til at finde nogle
fornuftige
> > > > > svar p� to sp�rgsm�l.
> > > > >
> > > > > Det f�rste g�r p� Luhmanns tese om inklusion og eksklusion, dvs.
at
> > > > > i det funktionelt uddifferentierede samfund, der er eksklusion fast
> > > > > integreret, mens inklusion er l�st integreret.
> > > > >
> > > > > F�rste sp�rgsm�l g�r p� om systemernes adgangskrav ikke kan
siges at
> > > > > v�re fast integreret i systemerne?
> > > > >
> > > > > Jeg har sv�rt ved skille inklusionsregler, og adgangskrav fra
> > > > > hinanden jf. Luhmanns artikel vedr. inklusion og eksklusion. For mig
> > > > > at se har begreberne, p� et empirisk niveau, n�jagtig samme
> > > > > funktion, nemlig at selektere hvem der er relevante eller ej for
> > > > > systemets kommunikation. Jeg har l�st Niels Mortensens kritik (og
> > > > > Luhmanns egen) af hvorvidt begreberne ville for sn�vre til at
> > > > > indfange konkret empiri. Jeg har dog i et bachelor projekt gjort
> > > > > fors�get med at indfange empiri, men n�r frem til ovenst�ende
> > > > > konklusion.
> > > > >
> > > > > Andet sp�rgsm�l g�r p� en ontologisk kritik der er rejst af
Finn
> > > > > Collin i "Konstruktivisme" (2004). Jeg g�r ud fra at kritikken er
> > > > > blevet rejst f�r, og h�ber p� at finde svar fra Luhmann selv.
Collin
> > > > > fremh�ver at Luhmann fors�ger (ganske fornuftigt vel at m�rke)
at
> > > > > l�se Kants erkendelsesm�ssige problem: hvordan kan vi sige noget
> > > > > meningsfuldt om verden, hvis vi ikke har adgang til 'verden i sig
> > > > > selv'. Jeg vil lade Collin selv fremf�re kritikken:
> > > > >
> > > > > "N�r Luhmann h�vder, at der eksisterer andre systemer, fra hvilke
> > > > > den virkelighed, der er omverden for hans nuv�rende kognition, kan
> > > > > iagttages, udtaler han sig �jensynligt om noget, der ligger uden for
> > > > > hans nuv�rende iagttagelses gr�nser. I modsat fald ville vi jo
> > > > > stadigv�k v�re inde for gr�nserne af det samme kognitive system,
og
> > > > > vi kunne ikke bruge dette tankeeksperiment til s� at sige at l�fte
> > > > > os uden for vores egne tankers gr�nser... Et kognitivt system, m�
> > > > > selv tilh�re "verden i sig selv". Og den har vi jo if�lge Luhmanne
> > > > > ingen kognitiv adgang til, og vi kan n�ppe udtale os meningsfuldt om
> > > > > den." (s.97)
> > > > >
> > > > >
> > > > > Jeg h�ber I kan v�re mig behj�lpelig.
> > > > >
> > > > > Mvh Caspar Schliewe
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > > > ------------------------------------
> > > > >
> > > > > For at sende en meddelelse, send den til:
> > > > > luhmann_danish@
> > > > >
> > > > > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> > > > > luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
> > > > >
> > > > >
> > > > >
> > > >
> > > >
> > > > Jesper T�kke
> > > > Assistant Professor, PhD
> > > > Information and Media Studies
> > > > Aarhus University
> > > >
> > > > http://www.jespertaekke.dk
> > > > imvjet@
> > > >
> > >
> >
>

Kære Alle,

Jeg har skrevet et paper om Facebook hvor jeg har prøvet at bruge metoden fra
min phd (Mediesociografi) og lagt den ud:
http://person.au.dk/fil/19351619/Facebook_en_mediesociografi.pdf

God weekend
Jesper

Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Kære Forum
I det lille forlag "Nyt fra Samfundsvidenskaberne" har vi besluttet at bruge
100.000 af formuen på at oversætte Die Gesellschaft der Gesellschaft til dansk.
Henning Vangsgaard, som er en super kvalificeret oversætter, har tilbudt at lave
hele oversættelsen for 230.000 kr. Vi mangler altså 130.000 inden vi kan sætte
projektet i gang. Vi er nu ved at søge diverse fonde o.l. (bl.a.
Goethe-instituttet) men men men: vi har brug for alle de midler, vi kan drive
op. Så er der nogle, der har mulighed for større eller mindre donationer (fx fra
en forskningskonto eller lignende) vil det være meget velkomment. Små donationer
gør også en forskel. Men donerer man 3000 og op, så får man et gratis eksemplar
(ligesom man bliver nævnt i kolofonen).
Ideer til fonde o.l. hvor vi kan søge er også velkomne. Send gerne undertegnede
og/eller Birgit Vrå en mail (mk.ioa@...<mailto:mk.ioa@...> eller birgit:
bv@...)
Planen er at udgive bogen som fem bind, hvor det så er muligt at købe hele
pakken i en kassette - eller man kan nøjes fx med bogen om medier. Kalkulen er
at kunne sælge hele værket for 498 kr.
Mange hilsner
Morten

Morten Knudsen
Lektor/Associate Professor, Ph.d.
Studieleder/Associate Dean, Master of Health Management
Institut for Organisation/Department of Organization
Copenhagen Business School
Kilevej 14a, 2000 Frederiksberg
Denmark
Ph. +45 38152898
@: mk.ioa@...



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Gruppe
Det forløbne halve år har været en sand guldgrube for en Luhmannsk iagttager af
verdenshistoriens gang. På ryggen af finanskrisen dukkede den europæiske stat
frem og stabiliserede banksektoren med massive infusioner af tillid i form af
lånemuligheder og likviditetsgarantier (mediet penge).
Dernæst investerede staten massivt i erhvervslivet med hjælpepakker og diverse
fremrykninger af investeringer. Endnu engang prøvede staten at stabilisere
erhvervslivet gennem reducering af deres usikkerhed over for fremtiden. Statens
hjælpepakker garanterede et fremtidigt indtjeningspotentiale - overvejende på
markedets vilkår. Stabiliseringen skete gennem massiv investering af statslig
tillid, endnu engang gennem mediet penge.
I 2010 har de europæiske stater brugt deres tillidsreserver op og befinder sig
nu i en konsolideringsfase. De økonomiske tillidsbidrag er i mellemtiden
konverteret til et politisk tillidsproblem. De omfattende nedskæringer i stats-
og regionaladministrative enheders (kommuner, regioner) budgetter lader endnu
engang tillidsspørgsmålet dukke frem i mediet penge. Men i stedet for at tillid
eksporteres, er den vendt til et statsligt behov for import af tillid.
Nedskæringerne i Frankrig, Tyskland, Holland, USA og Spanien bæres af
enkeltpersoners "handlekraft" som "statsmænd", der gennemfører "nødvendige
opstramninger" til fordel for "fremtidige generationer", fordi man i en lang
årrække har levet "over evne" på "fremtidens bekostning".
Samfundets krise er konverteret til en statslig krise, og den politiske
kommunikation prøver at mobilisere tillid gennem rekursen på stærke mænd (og
kvinder), der i pressede tider viser handlekraft.
Konsekvensen er, at statslig kommunikation ændrer tillidsformen fra systemtillid
til persontillid (Giddens); fra tillid til bureaukratiets møller over til et
mere eller mindre karismatisk lederskab (cf. Webers herskabstypologier)
Den diagnose bliver tydelig i det polske tilfælde. Da det polske præsidentsfly
styrtede ned på en øde russisk mark, viste den polske stat en bemærkelsesværdig
kontinuitetskapacitet. Bureaukratiet fortsatte; lønninger vedblev med at blive
udbetalt og der blev hurtigt udskrevet valg for at genbesætte de ledige pladser.
Blot 70 år tidligere havde den koncerterede tysk-russiske udryddelse af de
polske spidser betydet en total kollaps af statens handlingsmuligheder.
Den luhmannske diagnose gør det tydeligt, at rekursen på (politisk) lederskab
skal øge tillidskommunikationen, og at det karismatiske lederskab begrænser sig
selv gennem sin yderside, diskursen om ansvarlighed.
Det, der startede som "finanskrise" er mere en tillidskrise i Luhmannsk
forstand:
"Fremfor alt har tilliden imidlertid den cirkulære, sig selv forudsættende og
bekræftende karakter, hvor alle strukturer er dens egne, og som opstår ud fra
dobbelt kontingens. Det gør systemdannelse mulig og vinder herfra atter kraften
til en forstærket, mere risikabel reproduktion. Netop derfor er den henvist til
symbolsk sikring: Den reagerer ikke på kritiske informationer på grund af fakta,
der hermed berigtiges, men fordi de fungerer som indikatorer på
tillidsværdighed. (Sociale Systemer, Kap. 3, afsnit VIII, Hans Reitzels Forlag,
2000)
Symboliseringen af tilliden gennem (kontingente) ledere og deres lederskab gør
den lurende svækkelse af tilliden synlig, men usynliggøres samtidig gennem
ansvarlighedsdiskursen med dens programudsagn, der udgør indikatorer på
tillidsværdigheden.

Med den diagnose i mente er synet på besparelser i politiet, skolevæsenet,
retsplejen, hjemmeplejen, mv. et nødvendigt korrelativ til den politiske krise,
der reducerer systemtilliden og forsøger at udbalance med persontillid. Det kan
åbne for mere grundlæggende omstruktureringer, som kriserperioder traditionelt
har været brugt til, men det er ikke givet. Det bliver afgørende, hvor hurtigt
statslig kommunikation kan vende tilbage til systemtilliden som hovedform, om
gennemgående reformer bliver konsekvensen - eller ej.

Hvorom alt er, opdager samfundet gennem krisekommunikation, at uanset hvor det
end gør tiltag, gør det tiltag og ændringer på sig selv.

Hvad siger I?

Bedste hilsener
/Lars

Kære Alle,

Nu er Gorm ved at være færdig med at planlægge årets Luhmann seminar og han har
sendt mig dette program, som jeg også har lagt i en mere lækker og mere
printvenlig udgave under vores område for file-deling (hvor I jo alle er
velkomne til at uploade opgaver, artikler og andet):
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/

Gorm skriver:

Systemteorien i anvendelse
– et seminar om empirisk brug af Niklas Luhmanns systemteori

Tid: 3.12.2010

Sted: Aarhus Universitet: Søauditoriet lokale 204 (Eduard Biermann Auditori-et)
i bygning 1252

Kaffe serveres i pauserne;

Program:

9.30 – 10.00
Holger Højlund (CBS): Introduktion til problemstillingen

10.00 – 11.00 (inkl. disk.)
Niels Åkerstrøm (CBS):  Luhmann som analytisk strateg – metodologi og eksempler

11.15 – 12.15 (inkl. disk.)
Morten Knudsen (CBS):  Når metoden giver overraskelser


Frokost 12.15 – 13.00  frokost indtages i de nærmest liggende kantiner
(matema-tisk og samfundsvidenskabelig)


13.00 – 14.00 (inkl disk.)
Maria Appel (AAU):  Anvendelsen af Luhmanns systemteori i analysen og
udviklingen af socialt arbejdes refleksion og selvbeskrivelse

14.15. – 15.15 (inkl. disk.)
Gorm Harste (AU):  At analysere krigsstrategier i Irak og Afghanistan med
Luhmanns systemteori

15.30 – 16.30 (inkl. disk.)
Jesper Tække (AU):  Hvordan kan det systemteoretiske net kastes ud over
internettet og høste en god fangst
Systemteorien i anvendelse

---

En konference om brugen af Niklas Luhmanns samfundsteori



Gennem de seneste år har man kunnet se, at samfundsteorien har forandret gængse
og klassiske samfundsforståelser. Det har afgørende betydning for, hvordan vi
forstår den kommunikation, der er om velfærd, organisation, politik, medier,
uddannelse, krig og kunst, tillid og mistillid, om det kollektive og det
individuelle. Forholdet mel-lem empirisk analyse og teoretisk forståelse
forandres. Metode er hverken en teknik eller en ideologi. I moderne
samfundsanalyse analyseres metoden ikke for dens egen skyld. Tværtimod forsøger
den at fastholde opmærksomheden ved de problemstillin-ger, der tages op.

For at kunne fokusere en problemstilling skal teorien være tilstrækkelig
omfattende: værktøjskassen skal være stor og have mange redskaber. Den største
teoretiske værk-tøjskasse i dagens samfundsteori findes givetvis i den tyske
sociolog Niklas Luh-manns enorme teoridannelse. Med konferencen vil vi ikke gå
rundt om hele teorien. Men vi vil diskutere, hvordan dens værktøjskasse bringes
i anvendelse på konkrete problemer.

Forskningsnetværket bag konferencen har hvert år i december behandlet et tema,
der redegør for aspekter af Niklas Luhmanns systemteori. Luhmann (1927-1998)
regnes ved siden af Jürgen Habermas, Pierre Bourdieu og Michel Foucault for en
af de nye store samfundstænkere. Selv om – eller måske på grund af – teoriens
enorme størrel-se har den vist sig let at bringe i anvendelse, konkret og nogle
gange også ganske en-kelt. Fra de tidligere konferencer er der blevet redigeret
en række værker: Jesper Tække (red.): Luhmann og erkendelse, København: Forlaget
Unge Pædagoger 2006; Michael Paulsen, Lars Qvortrup (red.): Luhmann og dannelse,
København: Forlaget Unge Pædagoger 2007; Jesper Tække, Michael Paulsen (red.):
Luhmann & organisa-tion, København: Forlaget Unge Pædagoger 2008. Lene Hilt et
al. (red.): Luhmann og Magt, (under udgivelse Forlaget Unge Pædagoger 2010);
Jesper Tække & Michael Paulsen (Ed) ”Luhmann og medier” kommer i temanummer af
Mediekultur, Journal of media and communication research 2010.

Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Konferencen er åben for alle
Der kan reserveres pladser med mail til arrangøren for CESAU
  Gorm Harste, gha@... ;.



Konferencen arrangeres i samarbejde med
  CESAU – Center for Sociologiske Studier



----- Original meddelelse -----
> Fra: Jesper Tække <ses@...>
> Til: luhmann <luhmann_danish@...>
> Dato: Tir, 24. aug 2010 13:28
> Emne: [luhmann_danish] Luhmann seminar 2010
>
> Kære Alle,
>
> Nu er Gorm ved at være færdig med at planlægge årets Luhmann seminar
> og han har sendt mig dette program, som jeg også har lagt i en mere
> lækker og mere printvenlig udgave under vores område for file-deling
> (hvor I jo alle er velkomne til at uploade opgaver, artikler og
> andet): http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/
>
> Gorm skriver:
>
> Systemteorien i anvendelse
> – et seminar om empirisk brug af Niklas Luhmanns systemteori
>
> Tid: 3.12.2010
>
> Sted: Aarhus Universitet: Søauditoriet lokale 204 (Eduard Biermann
> Auditori-et) i bygning 1252
>
> Kaffe serveres i pauserne;
>
> Program:
>
> 9.30 – 10.00
> Holger Højlund (CBS): Introduktion til problemstillingen
>
> 10.00 – 11.00 (inkl. disk.)
> Niels Åkerstrøm (CBS):  Luhmann som analytisk strateg – metodologi
> og eksempler
>
> 11.15 – 12.15 (inkl. disk.)
> Morten Knudsen (CBS):  Når metoden giver overraskelser
>
>
> Frokost 12.15 – 13.00  frokost indtages i de nærmest liggende
> kantiner (matema-tisk og samfundsvidenskabelig)
>
>
> 13.00 – 14.00 (inkl disk.)
> Maria Appel (AAU):  Anvendelsen af Luhmanns systemteori i analysen
> og udviklingen af socialt arbejdes refleksion og selvbeskrivelse
>
> 14.15. – 15.15 (inkl. disk.)
> Gorm Harste (AU):  At analysere krigsstrategier i Irak og
> Afghanistan med Luhmanns systemteori
>
> 15.30 – 16.30 (inkl. disk.)
> Jesper Tække (AU):  Hvordan kan det systemteoretiske net kastes ud
> over internettet og høste en god fangst
> Systemteorien i anvendelse
>
> ---
>
> En konference om brugen af Niklas Luhmanns samfundsteori
>
>
>
> Gennem de seneste år har man kunnet se, at samfundsteorien har
> forandret gængse og klassiske samfundsforståelser. Det har afgørende
> betydning for, hvordan vi forstår den kommunikation, der er om
> velfærd, organisation, politik, medier, uddannelse, krig og kunst,
> tillid og mistillid, om det kollektive og det individuelle.
> Forholdet mel-lem empirisk analyse og teoretisk forståelse
> forandres. Metode er hverken en teknik eller en ideologi. I moderne
> samfundsanalyse analyseres metoden ikke for dens egen skyld.
> Tværtimod forsøger den at fastholde opmærksomheden ved de
> problemstillin-ger, der tages op.
>
> For at kunne fokusere en problemstilling skal teorien være
> tilstrækkelig omfattende: værktøjskassen skal være stor og have
> mange redskaber. Den største teoretiske værk-tøjskasse i dagens
> samfundsteori findes givetvis i den tyske sociolog Niklas Luh-manns
> enorme teoridannelse. Med konferencen vil vi ikke gå rundt om hele
> teorien. Men vi vil diskutere, hvordan dens værktøjskasse bringes i
> anvendelse på konkrete problemer.
>
> Forskningsnetværket bag konferencen har hvert år i december
> behandlet et tema, der redegør for aspekter af Niklas Luhmanns
> systemteori. Luhmann (1927-1998) regnes ved siden af Jürgen
> Habermas, Pierre Bourdieu og Michel Foucault for en af de nye store
> samfundstænkere. Selv om – eller måske på grund af – teoriens enorme
> størrel-se har den vist sig let at bringe i anvendelse, konkret og
> nogle gange også ganske en-kelt. Fra de tidligere konferencer er der
> blevet redigeret en række værker: Jesper Tække (red.): Luhmann og
> erkendelse, København: Forlaget Unge Pædagoger 2006; Michael
> Paulsen, Lars Qvortrup (red.): Luhmann og dannelse, København:
> Forlaget Unge Pædagoger 2007; Jesper Tække, Michael Paulsen (red.):
> Luhmann & organisa-tion, København: Forlaget Unge Pædagoger 2008.
> Lene Hilt et al. (red.): Luhmann og Magt, (under udgivelse Forlaget
> Unge Pædagoger 2010); Jesper Tække & Michael Paulsen (Ed) ”Luhmann
> og medier” kommer i temanummer af Mediekultur, Journal of media and
> communication research 2010.
>
> Jesper Tække
> Assistant Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:
> luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>


Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Hello,

This email message is a notification to let you know that
a file has been uploaded to the Files area of the luhmann_danish
group.

   File        : /Systemteorien i anvendelse 2010 folder.doc
   Uploaded by : taekke <ses@...>
   Description : folder om Luhmann seminar 2010

You can access this file at the URL:
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/Systemteorien%20i%20anvend\
else%202010%20folder.doc

To learn more about file sharing for your group, please visit:
http://help.yahoo.com/help/uk/groups/files

Regards,

taekke <ses@...>

Kære Luhmanniter!

Jeg sidder nu med et eksemplar af den sprit nye bog ‘Luhmann og magt’ et længe
ventet resultat af vores seminar oppe i Norge i 2008. Den er ret lækker og med
spændende artikler - Jeg vil tro man kan købe den via en mail til UP. Bag på den
har jeg skrevet:

Den tyske sociolog Niklas Luhmann giver med sin teori om magt et interessant og
vigtigt bidrag til analysen og forståelsen af magt i det moderne samfund.
Luhmanns teori om magt kom samtidig med Foucaults, nemlig i 1975, men er endnu
ikke lige så kendt og krediteret. Da Luhmanns teori om magt imidlertid både
matcher Foucaults i forklaringskraft samt – i kraft af sin status som
kommunikationssociologi - er mere operationaliserbar, kan den blive et frugtbart
bekendtskab, der såvel kan stå alene, som supplere eller samarbejde med
Foucaults teori.

Denne antologi bidrager til at råde bod på det manglende kendskab til Luhmanns
magtteori ved gennem en række artikler at introducere, problematisere og anvende
teorien analytisk. Artiklerne bevæger sig såvel på interaktions-, organisations-
og samfundsniveau, som på empirisk-, teoretisk- og metateoretiskplan. Artiklerne
der er på enten norsk eller dansk, fremstår let læselige og selvforklarende og
kan læses såvel hver for sig som i sammenhæng.

Antologien henvender sig til studerende og lærere på de mellem- og videregående
uddannelser og vil være af almen interesse til studier af både sociologiske
teorier og magtteorier.

Stein Bråten * Lars Clausen * Roar Hagen * Gorm Harste * Line Hilt * Michael
Paulsen * Jesper Tække * Knut Venneslan * Bjørnar Mortensen Vik

---

Der kommer senere en folder der forklarer lidt mere om hvad bogen indeholder –
indtil da så prøv at finde informationer via UPs (unge pædagoger) websted.

Forreste: Line! Var der ikke noget med at de der deltog i seminaret i Bergen
faktisk allerede den gang betale et eksemplar?

Mange hilsner
Jesper

Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Ole Gade fra UP skriver:

Medlemmer vil kunne købe den minus 15% - normalpris 288.-, medlemmer af Scan.
Luhmann Forum: 245,-

For en god ordens skyld så er redaktørene på bogen: Line Hilt, Knut Venneslan og
Bjørnar Mortensen. og mange tak til jer for jeres arbedje.

/ Jesper



----- Original meddelelse -----
> Fra: Jesper Tække <ses@...>
> Til: luhmann <luhmann_danish@...>
> Dato: Man, 13. sep 2010 11:33
> Emne: [luhmann_danish] ny bog fra skandinavisk luhmann forum og UP
>
> Kære Luhmanniter!
>
> Jeg sidder nu med et eksemplar af den sprit nye bog ‘Luhmann og
> magt’ et længe ventet resultat af vores seminar oppe i Norge i 2008.
> Den er ret lækker og med spændende artikler - Jeg vil tro man kan
> købe den via en mail til UP. Bag på den har jeg skrevet:
>
> Den tyske sociolog Niklas Luhmann giver med sin teori om magt et
> interessant og vigtigt bidrag til analysen og forståelsen af magt i
> det moderne samfund. Luhmanns teori om magt kom samtidig med
> Foucaults, nemlig i 1975, men er endnu ikke lige så kendt og
> krediteret. Da Luhmanns teori om magt imidlertid både matcher
> Foucaults i forklaringskraft samt – i kraft af sin status som
> kommunikationssociologi - er mere operationaliserbar, kan den blive
> et frugtbart bekendtskab, der såvel kan stå alene, som supplere
> eller samarbejde med Foucaults teori.
>
> Denne antologi bidrager til at råde bod på det manglende kendskab
> til Luhmanns magtteori ved gennem en række artikler at introducere,
> problematisere og anvende teorien analytisk. Artiklerne bevæger sig
> såvel på interaktions-, organisations- og samfundsniveau, som på
> empirisk-, teoretisk- og metateoretiskplan. Artiklerne der er på
> enten norsk eller dansk, fremstår let læselige og selvforklarende og
> kan læses såvel hver for sig som i sammenhæng.
>
> Antologien henvender sig til studerende og lærere på de mellem- og
> videregående uddannelser og vil være af almen interesse til studier
> af både sociologiske teorier og magtteorier.
>
> Stein Bråten * Lars Clausen * Roar Hagen * Gorm Harste * Line Hilt *
> Michael Paulsen * Jesper Tække * Knut Venneslan * Bjørnar Mortensen
> Vik
>
> ---
>
> Der kommer senere en folder der forklarer lidt mere om hvad bogen
> indeholder – indtil da så prøv at finde informationer via UPs (unge
> pædagoger) websted.
>
> Forreste: Line! Var der ikke noget med at de der deltog i seminaret
> i Bergen faktisk allerede den gang betale et eksemplar?
>
> Mange hilsner
> Jesper
>
> Jesper Tække
> Assistant Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:
> luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>


Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Kære Alle,

Undskyld jeg nu allerede er her igen! Nu har jeg fundet på at supplere vores
mailingliste med en Facebook-gruppe (sjovt nok lavede jeg denne mailingliste da
jeg i sin tid begyndte at studere nyhedsgrupper og mailinglister og nu hvor jeg
studerer Facebook grupper finder jeg på at lave en sådan). Årsagerne er nu dog
helt okay, FB er et ret effektivt medie for at udveksle informationer om
begivenheder, bøger, artikler og også hertil, til at dele links med hinanden -
faktiske skrev Gorm Harste til mig for kort tid siden for at spørge om jeg ikke
ville dele en YouTube film med jer og nu har vi mediet til netop at dele lyd og
billeder med hinanden. En anden inspiration er den spanske Luhmanngruppe på
Facebook hvor de ikke bare har links til Youtube film, men også til
radioprogrammer.

Jeg vil gerne understrege at I alle er hjertlig velkomne til at melde jer til
facebookgruppen, den skal ikke afløse vores mailingliste, men altså supplere
den.

I finder den på:
http://www.facebook.com/group.php?gid=147050955334098&ref=ts

Mange hilsner
Jesper




----- Original meddelelse -----
> Fra: Jesper Tække <ses@...>
> Til: luhmann_danish@...
> Dato: Man, 13. sep 2010 11:36
> Emne: Re: [luhmann_danish] ny bog fra skandinavisk luhmann forum og
> UP
>
> Ole Gade fra UP skriver:
>
> Medlemmer vil kunne købe den minus 15% - normalpris 288.-, medlemmer
> af Scan. Luhmann Forum: 245,-
>
> For en god ordens skyld så er redaktørene på bogen: Line Hilt, Knut
> Venneslan og Bjørnar Mortensen. og mange tak til jer for jeres
> arbedje.
>
> / Jesper
>
>
>
> ----- Original meddelelse -----
> > Fra: Jesper Tække <ses@...>
> > Til: luhmann <luhmann_danish@...>
> > Dato: Man, 13. sep 2010 11:33
> > Emne: [luhmann_danish] ny bog fra skandinavisk luhmann forum og UP
> >
> > Kære Luhmanniter!
> >
> > Jeg sidder nu med et eksemplar af den sprit nye bog ‘Luhmann og
> > magt’ et længe ventet resultat af vores seminar oppe i Norge i
> 2008.
> > Den er ret lækker og med spændende artikler - Jeg vil tro man kan
> > købe den via en mail til UP. Bag på den har jeg skrevet:
> >
> > Den tyske sociolog Niklas Luhmann giver med sin teori om magt et
> > interessant og vigtigt bidrag til analysen og forståelsen af magt
> i
> > det moderne samfund. Luhmanns teori om magt kom samtidig med
> > Foucaults, nemlig i 1975, men er endnu ikke lige så kendt og
> > krediteret. Da Luhmanns teori om magt imidlertid både matcher
> > Foucaults i forklaringskraft samt – i kraft af sin status som
> > kommunikationssociologi - er mere operationaliserbar, kan den
> blive
> > et frugtbart bekendtskab, der såvel kan stå alene, som supplere
> > eller samarbejde med Foucaults teori.
> >
> > Denne antologi bidrager til at råde bod på det manglende kendskab
> > til Luhmanns magtteori ved gennem en række artikler at
> introducere,
> > problematisere og anvende teorien analytisk. Artiklerne bevæger
> sig
> > såvel på interaktions-, organisations- og samfundsniveau, som på
> > empirisk-, teoretisk- og metateoretiskplan. Artiklerne der er på
> > enten norsk eller dansk, fremstår let læselige og selvforklarende
> og
> > kan læses såvel hver for sig som i sammenhæng.
> >
> > Antologien henvender sig til studerende og lærere på de mellem- og
> > videregående uddannelser og vil være af almen interesse til
> studier
> > af både sociologiske teorier og magtteorier.
> >
> > Stein Bråten * Lars Clausen * Roar Hagen * Gorm Harste * Line Hilt
> *
> > Michael Paulsen * Jesper Tække * Knut Venneslan * Bjørnar
> Mortensen
> > Vik
> >
> > ---
> >
> > Der kommer senere en folder der forklarer lidt mere om hvad bogen
> > indeholder – indtil da så prøv at finde informationer via UPs
> (unge
> > pædagoger) websted.
> >
> > Forreste: Line! Var der ikke noget med at de der deltog i
> seminaret
> > i Bergen faktisk allerede den gang betale et eksemplar?
> >
> > Mange hilsner
> > Jesper
> >
> > Jesper Tække
> > Assistant Professor, PhD
> > Information and Media Studies
> > Aarhus University
> >
> > http://www.jespertaekke.dk
> > imvjet@...
> >
> >
> > ------------------------------------
> >
> > For at sende en meddelelse, send den til:
> > luhmann_danish@eGroups.com
> >
> > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> > luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
> >
> >
> >
>
>
> Jesper Tække
> Assistant Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:
> luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>


Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Kære Alle,

Tjek lige denne konference ud:

Power and Participation: The 25th Conference of the Nordic Sociological
Association 2011
4. – 7. August 2011
University of Oslo, Norway

Deadline for at indsende abstract er 1.02.2011. - jeg læser datoen som første
februar, men er ikke sikker da den amerikanske måde at skrive datoer på
efterhånden breder sig!

Roar og jeg har som sidste gang konferencen foregik en gruppe med, hvor Luhmann
bidrag er velkomne her er vores call:

Societies and differentiation

Discourse, field and system as analytical perspectives

Main sociological theorists of today seem to converge on an understanding of a
modern society differentiated into more or less autonomous systems, fields,
discourses, spheres, sectors, networks etc. Special attention is given to the
question of societal integration; Luhmann claims that functionally
differentiated societies does not have a centre, Bourdieu maintains that
struggles in the field of politics establish the rules for the games played in
other fields, Foucault speaks of governmentality, Habermas distinguishes between
systems integration and social integration, while Mann and others follow
Parsons’ distinction between collective and distributive power.

The work group invites empirical, conceptual and methodological contributions
that reflect on the fruitfulness of these theoretical perspectives. What
empirical observations – descriptions and explanations - do they enable or
disable, singly or in combination? How can we, for instance, understand social
formations like mass media, art or politics alone, in regard to other societal
subsystems, interactions, persons and the society as a whole?

Chairs: Roar Hagen ( roar.hagen@... ) and Jesper Tække ( imvjet@... )

Selve konferencens websted er:
http://www.nordicsociology2011.org/web/index.php?option=com_content&view=article\
&id=22&catid=2&Itemid=1

jeg er dog ikke helt sikker på at webstedet er officelt åben endnu.

Sidste gang foregik konferencen her i århus og var en stor succes, vi havde det
super sjovt og der var virkelig flot fremmøde af ikke mindst luhmanitter.

Mange hilsner
Jesper

Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Hei alle,

Det stemmer som Jesper skriver, at deltakerne på Luhmannseminaret i Bergen 2008
forhåndsbetalte antologien.

Jeg har en liste over deltakerne, men ettersom det nå har gått såpass lang tid
siden seminaret, vil jeg be de av dere som skal ha boken i posten om å sende
ønsket mottakeradresse til meg på: linehilt@...

På denne måten slipper vi at bøker blir sendt til feile adresser.

Line Hilt



--- In luhmann_danish@..., Jesper Tække <ses@...> wrote:
>
> Kære Luhmanniter!
>
> Jeg sidder nu med et eksemplar af den sprit nye bog `Luhmann og magt' et længe
ventet resultat af vores seminar oppe i Norge i 2008. Den er ret lækker og med
spændende artikler - Jeg vil tro man kan købe den via en mail til UP. Bag på den
har jeg skrevet:
>
> Den tyske sociolog Niklas Luhmann giver med sin teori om magt et interessant
og vigtigt bidrag til analysen og forståelsen af magt i det moderne samfund.
Luhmanns teori om magt kom samtidig med Foucaults, nemlig i 1975, men er endnu
ikke lige så kendt og krediteret. Da Luhmanns teori om magt imidlertid både
matcher Foucaults i forklaringskraft samt – i kraft af sin status som
kommunikationssociologi - er mere operationaliserbar, kan den blive et frugtbart
bekendtskab, der såvel kan stå alene, som supplere eller samarbejde med
Foucaults teori.
>
> Denne antologi bidrager til at råde bod på det manglende kendskab til Luhmanns
magtteori ved gennem en række artikler at introducere, problematisere og anvende
teorien analytisk. Artiklerne bevæger sig såvel på interaktions-, organisations-
og samfundsniveau, som på empirisk-, teoretisk- og metateoretiskplan. Artiklerne
der er på enten norsk eller dansk, fremstår let læselige og selvforklarende og
kan læses såvel hver for sig som i sammenhæng.
>
> Antologien henvender sig til studerende og lærere på de mellem- og
videregående uddannelser og vil være af almen interesse til studier af både
sociologiske teorier og magtteorier.
>
> Stein Bråten * Lars Clausen * Roar Hagen * Gorm Harste * Line Hilt * Michael
Paulsen * Jesper Tække * Knut Venneslan * Bjørnar Mortensen Vik
>
> ---
>
> Der kommer senere en folder der forklarer lidt mere om hvad bogen indeholder –
indtil da så prøv at finde informationer via UPs (unge pædagoger) websted.
>
> Forreste: Line! Var der ikke noget med at de der deltog i seminaret i Bergen
faktisk allerede den gang betale et eksemplar?
>
> Mange hilsner
> Jesper
>
> Jesper Tække
> Assistant Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
>

Kære allesammen.
Luhmann udfolder ganske tit sit iagttagelsesteoretiske standpunkt, men
intet steds har jeg fundet det så skarpt og klart formuleret, og
samtidig sat i relation til systemteoriens konception per se, som det er
tilfældet i "Erkenntnis als Konstruktion", 1988.

På side 14 afviser han kritikken af sin teori som kvasi-ontologisk.
Den opstod ud fra læsningen i Sociale Systemer, hvor der står,
"wir nehmen an, es gibt soziale Systeme" (dvs.: "Vi antager at der
findes sociale systemer"). Med hovedværket på plads og
integreringen af Spencer-Browns formkalkyl (Laws of Form fra 1969) i
systemteorien, lyder responsen nøgternt:
"Wir gehen davon aus, daß alle erkennenden Syste-me reale Systeme in
einer realen Umwelt sind, mit anderen Worten: daß es sie gibt. Das
ist naiv, so wird oft eingewandt.  Aber wie anders als naiv soll man
anfangen? Eine Reflexion des Anfangs kann nicht vor dem Anfang
durchgeführt werden, sondern erst mit Hilfe einer Theorie, die
bereits hinreichende Komplexität aufgebaut hat."

Systemet som iagttagende, dvs. autopoietisk opererende system konciperes
på de næstfølgende sider (14-15):
"Erkenntnis wird demnach durch Operationen des Beobachtens und des
Aufzeichnens von Beobachtungen (Beschreiben) angefertigt. Das
schließt Beobachten von Beobachtungen und Beschreiben von
Beschreibungen ein. Beobachten findet immer dann statt, wenn etwas
unterschieden und, in Abhängigkeit von der Unterscheidung, bezeichnet
wird. Der Begriff ist indifferent gegen die Form der Autopoiesis des
Systems, also indifferent dagegen, ob als Operationsform Leben oder
Bewußtsein oder Kommunikation benutzt wird. Er ist auch indifferent
gegen die Form der Aufzeichnung (Gedächtnis). Es kann sich um
bio-chemische Fixierungen, es kann sich auch um schriftlich fixierte
Texte handeln. Immer muß aber das Beobachten und Beschreiben selbst
eine autopoietisch mögliche Operation sein, also Lebensvollzug oder
aktuelles Bewußtsein oder Kommunikation, denn sonst würde sie
nicht die Geschlossenheit und Differenz des erkennenden Systems
reproduzieren, also nicht «in» dem System stattfinden. Der Begriff
fordert aber nicht, daß alle Operationen des entsprechenden Systems
beobachtende/beschreibende Operationen sind; und erfordert auch nicht,
daß die Operationen, die es sind, nur als solche beobachtet werden
können. "

Fortsat god læselyst
/Lars



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Diskuterer med Roar Hagen og Gorm Haste om kritik af Luhmann, da Roar spørger
til bogen: antologien Die Logik der Systeme : zur Kritik der systemtheoretischen
Soziologie Niklas Luhmanns av Wagner, Gerhard og Merz-Benz, Peter-Ulrich.
Publisert i 2000 og 2008.

Vi vil meget gerne have kommentarer:

Hei igjen 
 
Det faglig interessante med Wagners og Merz-Benz bok er at den drøfter det
filosofiske og logiske grunnlaget for Luhmanns systemteori. Luhmanns nye
sosiologiske teori, og overvinnelsen av den klassiske filisofien og
toverdilogikken, bygger på noen markante og originale bidrag innen flere
disipliner, slik som Gothard Günthers transklassiske logikk, Spencer Browns
formkalkyle, von Foresters kybernetikk og Maturanas og Varelas epistemologi og
deres begrep autopoiese. Disse bidragene hviler også vår egne samfunnsteoretiske
analyser på - i større eller mindre grad - dersom vi overtar Luhmanns sentrale
begreper. For min egen del framstår f.eks. begrepet polykonteksturalitet som
fruktbart i forbindelse med en teori om samfunnsmessig differensiering. Men jeg
kjenner lite til den filosofiske standingen til begrepet og til Günther. Jeg
tenker meg at boka kanskje har noe å tilby ved å trekke opp en filosofisk debatt
om noe av systemteoriens logiske og filosofiske grunnlag. Boka kom ut første
gang i 2000 og jeg lurte på om den hadde avstedkommet noen debatt eller tilsvar
fra systemteorien. Men det kjenner vi altså ikke til.
 
Takk til Jæsper for tips om artikkelen til Wagner, som tydeligvis har skrevet en
del kritiske innlegg om Luhmanns systemteori, Jeg har lest en annen om 
"Differentiation as Absolute Concept?: Toward the Revision of a Sociological
Category". Kritikken har et poeng, nemlig at Luhmanns differensieringsteori på
en måte blir for Hegeliansk - sosiologisk sett impliserer det blant annet at
differensieringsprosessen mangler empiriske referanser. Det er riktig nok mer i
Luhmanns teori om differensiering enn Wagner og den filosofiske kritikken få øye
på, og Wagners eget alternativ bidrar ikke med så mye. For øvrig mener jeg at
den sosiologiske resepsjonen av Luhmann ikke kan være annet enn kritisk, dvs..
at vi bør kunne identifisere hvilke problemer systemteorien bidrar til å løse i
sosiologien, og eventuelt hvor den kommer til kort. For meg går begge deler
tilbake til handlingsbegrepet. Kritikken av sosiologien som handlingsteori er
treffende, men jeg tror ikke potensialet i et kommunikasjonsteoretisk fundert
handlingsbegrep er uttømt ved å begrense handling til å gjelde systemets
selvbeskrivelse. Da forstår man ikke hvordan sosial handling bidrar til
kommunikasjon og systemets autopoiesis. Men kanskje jeg tar feil. Jeg har i alle
fall bestilt Kings bok ... Systems, not people, make society happen - så får vi
se om han kan avklare forholdet mellom sosiale systemers selvproduksjon og
"human action".
 
Hilsen Roar


Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Artiklen er også på dansk:

Luhmann, Niklas 1998: Erkendelse som konstruktion. I Mads Hermansen (editor) Fra
en læringshorisont. KLIM. Århus.

Mange hilsner
Jesper


----- Original meddelelse -----
> Fra: spejderlars <spejderlars@...>
> Til: luhmann_danish@...
> Dato: Man, 27. sep 2010 20:27
> Emne: [luhmann_danish] Luhmanns definition af iagttagelse som
> operation: citat
>
> Kære allesammen.
> Luhmann udfolder ganske tit sit iagttagelsesteoretiske standpunkt,
> men
> intet steds har jeg fundet det så skarpt og klart formuleret, og
> samtidig sat i relation til systemteoriens konception per se, som
> det er
> tilfældet i "Erkenntnis als Konstruktion", 1988.
>
> På side 14 afviser han kritikken af sin teori som kvasi-ontologisk.
> Den opstod ud fra læsningen i Sociale Systemer, hvor der står,
> "wir nehmen an, es gibt soziale Systeme" (dvs.: "Vi antager at der
> findes sociale systemer"). Med hovedværket på plads og
> integreringen af Spencer-Browns formkalkyl (Laws of Form fra 1969) i
> systemteorien, lyder responsen nøgternt:
> "Wir gehen davon aus, daß alle erkennenden Syste-me reale Systeme in
> einer realen Umwelt sind, mit anderen Worten: daß es sie gibt. Das
> ist naiv, so wird oft eingewandt.  Aber wie anders als naiv soll man
> anfangen? Eine Reflexion des Anfangs kann nicht vor dem Anfang
> durchgeführt werden, sondern erst mit Hilfe einer Theorie, die
> bereits hinreichende Komplexität aufgebaut hat."
>
> Systemet som iagttagende, dvs. autopoietisk opererende system
> konciperes
> på de næstfølgende sider (14-15):
> "Erkenntnis wird demnach durch Operationen des Beobachtens und des
> Aufzeichnens von Beobachtungen (Beschreiben) angefertigt. Das
> schließt Beobachten von Beobachtungen und Beschreiben von
> Beschreibungen ein. Beobachten findet immer dann statt, wenn etwas
> unterschieden und, in Abhängigkeit von der Unterscheidung,
> bezeichnet
> wird. Der Begriff ist indifferent gegen die Form der Autopoiesis des
> Systems, also indifferent dagegen, ob als Operationsform Leben oder
> Bewußtsein oder Kommunikation benutzt wird. Er ist auch indifferent
> gegen die Form der Aufzeichnung (Gedächtnis). Es kann sich um
> bio-chemische Fixierungen, es kann sich auch um schriftlich fixierte
> Texte handeln. Immer muß aber das Beobachten und Beschreiben selbst
> eine autopoietisch mögliche Operation sein, also Lebensvollzug oder
> aktuelles Bewußtsein oder Kommunikation, denn sonst würde sie
> nicht die Geschlossenheit und Differenz des erkennenden Systems
> reproduzieren, also nicht «in» dem System stattfinden. Der Begriff
> fordert aber nicht, daß alle Operationen des entsprechenden Systems
> beobachtende/beschreibende Operationen sind; und erfordert auch
> nicht,
> daß die Operationen, die es sind, nur als solche beobachtet werden
> können. "
>
> Fortsat god læselyst
> /Lars
>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:
> luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
> luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>


Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Call for papers

Luhmann in Action:
Empirical Studies of Structural Couplings

Time:  11-15 April 2011
Place:  International University Centre of post-graduate studies (IUC),
Dubrovnik, Croatia; http://www.iuc.hr/

Please send your application to the coordinator: Gorm Harste (Aarhus University,
gha@...)

The aim of the conference is to take a methodological stance on the theme of
structural couplings as a broad range of researchers in various disciplines seem
to be interested in this subject as well as methodological devices about what to
do. The analysis of structural couplings is as fruitful meeting point for a wide
range of scholars from various disciplines.

Structural couplings concern two levels of analysis:

• First: functional systems, their relations to organisational systems and
interaction systems – as well as movements and networks
• Second: couplings to psychic systems or living and mechanical systems


Hundreds of couplings could be discerned – and billions of cases. Some are more
famous:

• Politics – law; organisations – individual psychic systems; structural
couplings to organisational systems: economics, politics, art, religion,
education etc.; art and money, or religion and law.
• Some themes are thematic to the point such as separation of powers, network
analyses; others display limits of steering etc.
• In general: Within a theory of differentiation, the point is that structural
couplings are not easy, are filled with crises or delimitations, risks, though
also with division of labour.
• Some themes concern transformations as well as the historical evolution of
differentiation and structural coupling.

Empirical research:

• The contributions shall describe structural couplings, their forms, codes, and
semantics within a delimited field of research. The point is to establish an
exposition with general interest for researchers outside your specific field;
thus do not go too much into details.
• Do expose the methodological devices that have been most fruitful for the
presented research; i.e. use a few pages not on system theory in general but on
the methodological parts (semantics, distinctions, codes, differentiations, etc)
used in the paper.
• Comparisons with other theories could be part of your paper


Deadlines

Abstracts for papers shall be submitted not later than February the 1st 2011.
Abstracts for papers that could be used as articles in a book about structural
couplings should be sent not later than December the 1st 2010 in order to get
some substantial feed back before February the 1st.


Course directors:

Gorm Harste (Aarhus University) [gha@...]
Roar Hagen (Tromsö University) [roarh@...];
Anna Henkel (Universität Witten/Herdecke) [anna.a.henkel@...]
Gert Verschraegen (Antwerp University [Gert.Verschraegen@...]

Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Kære Alle,

Barry Gibson spørger mig om jeg kender noget nyere litteratur på engelsk om
sundhedssystemet og jeg ved jo at flere af jer arbejder med det - er I ikke søde
lige at melde tilbage.

Mange hilsner
Jesper

Jesper Tække
Assistant Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Hej Jesper
Det er hel korrekt at jeg bl.a. arbejder med sundhedssystemet. Hvis
Gibson tænker på litteratur om sundhedssystemet i et systemteoretisk
perspektiv, så må jeg sige der ikke findes noget mig bekendt fra de
seneste år.
I øvrigt så vil Berit og jeg gerne have en snak med dig om evt. at
arrangere næste års Luhmann-forum i Århus - her bliver temaet
sundhedssystemet, da dette er omdrejningspunktet i min ph.d.
De bedste hilsner fra Jonna
----- Original meddelelse -----

> Fra: Jesper Tække <ses@...>
> Til: luhmann <luhmann_danish@...>
> Dato: Fre, 15. okt 2010 13:34
> Emne: [luhmann_danish] sundhedssystemet
>
> Kære Alle,
>
> Barry Gibson spørger mig om jeg kender noget nyere litteratur på
> engelsk om sundhedssystemet og jeg ved jo at flere af jer arbejder
> med det - er I ikke søde lige at melde tilbage.
>
> Mange hilsner
> Jesper
>
> Jesper Tække
> Assistant Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk [http://www.jespertaekke.dk]
> imvjet@... [mailto:imvjet%40hum.au.dk]
>
>



[Non-text portions of this message have been removed]