Kære Alle,

Så er der åbnet for tilmeldingen til det årlige Luhmann seminar, der denne gang
handler om sundhedssystemet. Det bliver den 9. december og endnu en gang her i
Aarhus, der åbentbart bare er et Luhmann centrum i skandinavien ;) Læs alt om
dagen her:
http://cesau.au.dk/fileadmin/www.cesau.au.dk/Programmer/Luhman_og_sundhed_progra\
m_abstracts.pdf

Mange hilsner
jesper



   ---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8942 9287

Kære Alle,

Så er der mulighed for at høre Lars Qvortrup holde tre forelæsninger om
samfundets uddannelsessystem. Han er en af de allerbedste Luhmann
formidlere så god fornøjelse til jer der har mulighed for at høre en
eller flere af de tre forelæsninger:

http://www.lp-modellen.dk/LP-modellen/Arrangement.aspx?EventAction=ShowEvent&eve\
ntId=1268

Mange hilsner
Jesper

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8942 9287

Kære Alle,

Husk at det er i morgen fredag hvor Søren Brier fejres med en konference
på Frederiksberg. Såvel Gorm som jeg selv vil inddrage Luhmann i vores
oplæg og måske også andre vil inddrage Luhmann? Her er det opdaterede
program:


Conference on Cybersemiotics and other Transdisciplinary Studies of
Distributed Cognition and Communication

(In celebration of Søren Brier's 60^th birthday)

/Friday the 23rd of September at CBS, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg/

*8.00 Welcome and coffee in blue court yard (bottom of East Wing, go
left from entering the main entrance)*

*Room DH SØ.041 8.30-9.40 (next to the court yard)*

**

1.8.30-35 Welcome by CBS President, Alan Irwin

2.8.35-40 Introduction Søren Brier: *Transdisciplinary ruminations*

3.8.40-9.10 Steen Nepper Larsen: *Cybersemiotics and Critical Enlightenment*

4.9.10-9.40 Per Durst-Andersen: *The inherent properties of the symbol
as external functions of grammemes.*****

*9.40-10.00 Coffee in blue court yard*

**

*Parallel session DH SØ.020 10.00--12.30 Chair: *Per Durst-Andersen

5.10.00-10.30 Katrine Anker:*A cybersemiotic approach to /Hylozoic
Ground/*: *Creative speculations on dry, artificial texts and wet biotexts*

6.10.30-11.00 Ole Nedergaard Thomsen:*A Functional Discourse Pragmatic
contribution to the Cybersemiotic Star***

7.11.00- 11.30 Jesper Tække: *Structural Coupling and Translation --
Twitter observed as Communication Medium and Non-human Actor*.

8.11.30-12.00 Gorm Harste: *The long and the short history of systems
theory*

9.12.00-12.30 Bent Sørensen: *Metaphor and abduction in a Peircean
perspective*

*Lunch 12.30-13.30 Cafeteria on ground floor next to centre court. Buy
your own food and eat together (tables reserved in the cafeteria)*

**

*Parallel session DH SØ.065 10.00--12.30Chair: *Søren Brier

10.10.00.-10.30 Gordana Dodig-Crnkovic: *Info-Computational Philosophy
Of Nature: An Informational Universe With Computational Dynamics*

11.10.30-11.00 Elisabeth Sørup: *Can we cybersemiotize systems development?*

12.11.00-11.30 Mia Trolle Borup: *Approaching biological aging from a
semiotic perspective*

13.11.30-12.00 Thomas Presskorn: *Do brains interpret?: The mereological
fallacy in cognitive science and how to deal with it*

14.12.00-12.30 Sune Vork Steffensen: *Linguistic cognition in
problem-solving interactivity.*

*Lunch 12.30-13.30**Cafeteria on ground floor next to centre court. Buy
your own food and eat together (tables reserved in the cafeteria)*

**

**

*Grand Auditorium DH SC.033 13.30--17.30 on the ground floor of the
central hall*

**

15.13.30-14.00 Donald Favareau: *Rethinking the Concept of First Person
Experience*

16.14.00-14.30 Kalevi Kull: *Semiotics continues to astonish*

17.14.30-15.00 Paul Cobley: *Observership: the view from semiotics*

*15.00-15.30 Coffee (in central hall)*

**

18.15.30-16.00 Göran Sonesson: *Taking your stand in phenomenology:
Peirce with Husserl or Husserl with Peirce?*

19.16.00-16.30 Jordan Zlatev: *On The evolution of human
intersubjectivity (and its possible devolution)*

20.16.30-17.00 Torkild Thellefsen: *The Knowledge profile - a pragmatic
inspired knowledge organization method*

21.17.00-17.30 Paul Thibault:

*17.30-18.30 R**eception: Central hall*

**

*18. 30 Dinner for speakers at the venue (Faculty Club)*

**

**

**

**

*Titles and Abstracts.*

**

Per Durst-Andersen, *The inherent properties of the symbol as external
functions of grammemes*

According to Peirce, three sign types obtain when the expression side of
a sign is related to its dynamical object, i.e.icon, index and symbol.
As is well-known, Peirce considers icons to be firstness, indexes to be
secondness and symbols to be thirdness. This means that symbols
presuppose indexes and indexes presuppose icons. In that way any symbol
is built upon an index and this index is built upon an icon. All this
ensures that all symbols in principle are anchored in the body and
linked to the human senses and their neural network. But since a symbol
is an abstract and simple sign, it is impotent, i.e. it is not capable
of referring by itself. It needs a vehicle that can carry it to its
goal. This vehicle is grammar. Without grammemes all lexical symbols
would be static and mute. I shall argue that the inherent properties of
a symbol, i.e. that it incorporates an index as well as an icon, are
repeated when it functions in an utterance that is to be decoded by the
hearer, but in the order of a mirror image:

[[(Icon (Index (symbol))) Index] Icon]

The indexical and iconic roles of grammar are necessary for language to
function as a means of communication, but they are not identical to the
indexical and iconic properties of the symbol. This also appears from
the fact that something is added to the noun, e.g., either the definite
or the indefinite article. But the fact that any symbol needs a vehicle
(an indexical sign) to point to the semiotic direction taken by the
symbol and the fact that any symbol being carried from a starting point
in a certain direction needs an indication of whether the goal is
reached or not (an iconic sign or its negation) is no coincidence. I see
this as a kind of recapitulation: /the inherent properties of a symbol
are repeated as external functions/. This is because a symbol is an
extrapolation of something concrete or an abstractization whereby the
symbol loses all its ties to concrete objects or situation-bound
elements. In order to become omnipotent nothing in its expression must
be bound to or completely mirror its original basis -- that is why it is
arbitrary. The omnipotence of any symbol makes it, however, a potential
powerful communication tool. In order to function in communication the
symbol has to be taken out of its isolated and abstract world and be
brought back to "real life". This restoration process is handled by grammar.

**

**

Steen Nepper Larsen, *Cybersemiotics and Critical
Enlightenment:*///Cybersemiotics -- Why Information is not enough!/is
the title of Søren Brier's original contribution to philosophy and
academia. Besides this oeuvre his active and critical voice is present
in the public sphere when it comes to questions concerning science,
truth, politics and Bildung in the conflictual modern society.

This talk will raise a few critical philosophical remarks to Brier's
book and emphasize the necessity of intellectual interventions in the
medias.

**

Jesper Tække,*Structural Coupling and Translation -- Twitter observed as
Communication Medium and Non-human Actor*

The paper address one of the major theoretical questions, namely the
question of /how otherwise differentiated forms of being interact and
continuously adapt to each other/. It presents two theories, Niklas
Luhmann's systems theory and Bruno Latour's actor-network theory in
regard to the question. They are outlined as theories that in two very
different ways present a transformation position to the question, and
not a transmission position. Both can be used, as analytical strategies
for analysing how otherwise differentiated forms of beings continuously
adapt to each other through transformations and become each other's
possibility/limitation for new formations. After presenting the two
theories the article put forward Twitter as an example making it
possible to compare the two theories. Hereby the article also provides
two analysis of how Twitter changes the communication milieu of modern
society.

Bent Sørensen,*Metaphor and abduction in a Peircean perspective*

In this presentation we will suggest a possible relation between C. S.
Peirce`s (1837-1914) concepts of metaphor and abduction. Abduction to
Peirce: "...is the only logical operation which introduces any new idea"
(CP: 5.172), and it encompasses: "...all the operations by
which...conceptions are engendered" (CP: 5.590). To our knowledge Peirce
never did analyze nor even mention the concepts of metaphor and
abduction in the same context. But we understand the hypoiconic metaphor
as rooted in the abductive mode of inference; the hypoiconic metaphor is
part of aintricate relation between experience, body, inference, and
guessing instinct as a semeiotic mechanism which can convey novel ideas.

Kathrine Elizabeth Anker, ***A cybersemiotic approach to /Hylozoic
Ground: /**/Creative speculations on dry, artificial texts and wet
biotexts/**//*

In this talk, I will seek to demonstrate the relevance of Søren Brier's
theory of Cybersemiotics (2008) to the study of technology assisted art.
/Hylozoic Ground/ is a kinetic sculpture that has been developing as a
"work in progress" (2007-2010). It is made by Architect Phillip Beesley
and an international collaborative group, situated in Toronto, Canada.
It has been exhibited in four cities around the globe. The sculpture
integrates engineering practices, creative scientific approaches, new
electronic, computational and biological technologies (synthetic
biology), and philosophical and spiritual ideas in an overall aesthetic
expression. The sculpture represents a cybernetic system with internal
and external responsiveness, and demonstrates a user dependent emergent
behaviour. With Kalevi Kull (Sign Systems Studies 30.1, 2002) we could
see /Hylozoic Ground/ as a semiotic "model" and a "text" that refers to
relational and dynamic principles of communication. Sensors, actuators,
microprocessors and synthetic cells in sub-sculptural wet environments
(the latter of which are connected to the Venice canal) all contribute
to the overall responsive behaviour of the sculpture, and its
semi-ecological symbolism.

In this talk I will demonstrate a way to creatively and philosophically
enter the question "what is life" by juxtaposing characteristics of
/Hylozoic Ground's/ interface (an artificial text), which I approach
hermeneutically, with a characteristic of properties of life and
communication in a so-called Ideal User (a biotext)/. /I will relate
ideas of "cognition", "communication" and "consciousness" as they are
symbolically, phenomenologically and mechanically staged in /Hylozoic
Ground/, with similar ideas related to autopoietic, functional and
semiotic processes that could characterize my Ideal User.

I have thus placed myself in two subjective positions: that of the Ideal
user, and that of myself as the research subject, taking the
pre-paradigmatic, transdisciplinary, semiotic "point of view" (Deely,
2005). To be able to operate with semiotic processes in a more overall
perspective, as I connect /Hylozoic Ground/ and Ideal User, I will make
use of Brier's cybersemiotic terms.

The overall aim of my work, and of this talk, is to point to the
necessity of forming new transdisciplinary (Nicolescu, 2004) narratives
of human subjectivity, and to point towards the methodological
importance of creative, forward directed conceptualization as part of
both using and overcoming old models and concepts of the human subject.
My work takes an overall semiotic "point of view" (Deely, 2005), it is
transdisciplinary, speculative, and creative.




Hylozoic Soil (3^rd generation), Ars Electronica Museum, Linz, Austria, 2009


Göran Sonesson,*Taking your stand in phenomenology: Peirce with Husserl
or Husserl with Peirce?*

Centre for cognitive semiotics,

Lund University

Personal web page: http://person.ht.lu.se/index.php?id=1541

There are clear similarities between Peirce and Husserl, notably in the
idea of a phenomenological method, which is also an aspect of their
respective conceptions that is of cardinal importance for an empirical
turn in semiotics. That is, a clarification of the very terms that we
are putting to trial is more important than ever. Nevertheless, there
also seems to be irreconcilable differences. It will be argued here
that, while we may exploit the themes handed down to us by both tinkers,
we have to decide which of the conceptions, if any, is to form the
foundation of our semiotic theory. In this contribution, I will argue
that a semiotic theory on a Husserlean foundation is more enlightening
than one following in the steps of Peirce.

Gorm Harste, *The Long and Short History of Systems Theory*

Department of Political Science, Aarhus University

While the normal history of systems theory begins around the Second
World War and ends with Niklas Luhmann, the paper presents this
"beginning" in perspective of a much longer history that tracks the
roots back to the secularisations of theological corporal thought in an
early modern history from Jean Bodin, Thomas Hobbes and Samuel
Pufendorffto Leibniz, d'Holbach and especially Kant. The second take-off
evolves after the transformation of neo-kantianism during the First
World War and follows a track from Ernst Cassirer and to the huge number
of Germanscholars that fled to United States after 1933. Modern systems
theory was born in this combination of reconstructed advanced Kantianism
with American pragmatism and positivism. At the same time, it displaced
attention from philosophy into different sciences and empirical as well
as theoretical social research. The paper penetrates here into scholars
as Karl Deutsch, Talcott Parsons but also less philosophically founded
use of systems theory. With von Glazersfeld, Watzlawick's, von
Foerster's, Maturana's and especially Luhmann's reconstruction of theory
of self-referential systems, the self-description of systems theory
reestablishes its interpretation of communication, forms and systems in
direct connection to the classics themes and their culmination in
Immanuel Kant's /Critique of Judgement/ (1790).


   Kalevi Kull,Semiotics continues to astonish

Department of Semiotics, University of Tartu, Estonia

In 1970s and 1980s, there was a semiotic program taught in Brown
University, USA. Paul Greenberg has described its atmosphere:

"[...] the thing that appealed most to students of semiotics was the
idea that they had acquired a superhero-like power. "It was as if you
had these, like, magic lenses that you could put on," [...] "It really
had the feeling of 'We've cracked the code, other people don't know',
and 'Oh my God, what are we going to do with this powerful information?'".

But there was also an aspect in the method that played a role in the
ending of the program: "Every day, and in every way, we're getting meta
and meta". Semiotics became globalised and almost lost its clear limits.
Some decades have passed, and we may learn from our own history.

Semiotics is still the theory for cracking codes. Codes are
correspondences that are created by life. However, code is not just a
correspondence, but a correspondence that is kept via a mechanism of
copying. Code is memory itself. It includes all types of memories ---
genetic inheritance, a short-time memory, cultural memory, etc etc. But
both the appearance of a new code, and the development of already
existing codes requires the process of semiosis --- i.e., interpretation.

Thus, semiotics has recently developed models that make it possible to
scientifically enter into the machinery of code processes, into semiosis
itself. This particularly results from the understanding of living body
as a semiosic system.

Semiotics, again, may clearly feel its limits, being the field that
studies the mechanisms of various kinds knowing and knowing-like
phenomena (of which many are non-conscious)^[1] <#_ftn1> and is based on
qualitative methods, the field that explicitly studies meaning-making,
the sign action, both for self and others.

**

**

Ole Nedergaard Thomsen,***A Functional Discourse Pragmatic contribution
to the Cybersemiotic Star*

**

In the present paper I offer some functional pragmatic revisions to the
current version of Cybersemiotics (Brier 2008 ff) as a sign of gratitude
to the impressive contributions to the arts and sciences that Søren has
made for the scientific world. I mainly focus on the low level
phenomenon of the physiology of speech and the lofty levels of 'total'
integrative evolutionary communication that is multimodal and
multimedial. An understanding of the multimodality of the language game
level is crucial to be able to characterize the biosemiotics of human
language and its evolution. As a side effect, I give a Peircean semiotic
revision of the Cybersemiotic concept of individual vs. cultural
'signification sphere', i.e. the world of semiotic objects "we live by".

Jordan Zlatev, *On The evolution of human intersubjectivity (and its
possible devolution)*

/Centre for Languages and Literature, Lund University, Box 201
Lund, 221 00, Sweden/

//

Language is primarily about /sharing/ -- meanings, grammatical
rules/constructions, conventions of use (different aspects of "knowing a
language"), and putting these to use for sharing factual knowledge and
fictive beliefs. Thus, human languages are essentially "socially shared
symbolic systems" (Nelson and Shaw 2002). At the same time, "the
cooperative sharing of information ... remains a central puzzle in
language evolution" (Fitch 2010: 417). Proposals to resolve this puzzle
on the basis of factors such as reciprocal altruism, prestige, or kin
selection have remained at best incomplete. The puzzle is not only to
explain the evolution of "honest cheap signals", but of a way of life
characterized by intentional mimesis (Donald 1991) and joint
attention/action/commitment (Tomasello 2008), arguably serving as the
"biocultural niche" for the evolution of language (Sinha 2010). Such a
niche lacks parallels in the animal kingdom. This claim does not deny
the existence of "social learning" and even "culture" in non-human
animals, but points out that there are nevertheless key species
differences. All attested cases of social learning in animals involve
patterns of behavior that directly satisfy a biological need (e.g. nut
cracking), while human cultures imply conformity to rules and practices
that relate to individual or group survival only indirectly. From such
perspective, the key hurdle to explaining the evolution of language is
to account for the uniquely human propensity for (symbolic) culture, a
puzzle just as great as that of language.

Paul Cobley, *Observership: the view from semiotics*

**

Contemporary and future semiotic research, particularly with a
biosemiotic orientation, needs to incorporate a theory of observership.
This has been clear from the 1980 New York Academy of Sciences
conference on the 'Clever Hans' phenomenon (Sebeok and Rosenthal 1981).
Although semiotics has not consistently and explicitly developed such a
theory, constructivism, particularly in its radical form (see, for
example, Watzlawick 2008, Poerksen 2004), has; yet it envisages a theory
of the observer which amounts to a form of nominalism. Semiotics, I
would argue, necessitates a theory of observership which differs from
that of constructivism while, in fact, having a constructivist tinge
akin to Peirce's suggestion of the affinity between realism and an
extreme form of nominalism. In particular, this paper will take its cue
from Sebeok's (1986, 1991) comments on John Archibald Wheeler's
conception of the 'participatory universe' and will try to explicate the
relevance of Wheeler's (1994, with Ford 1998) philosophy of science for
semiotics. The paper will contribute to recent key debates in the field
on 'knowing' sciences (Kull 2009) and on relation. As an example of how
observership might be foregrounded in empirical semiotic work, the
straightforward, but theoretically astute, work of Bouissac (2010) will
be reviewed.

References

**

Bouissac, Paul (2010) /Semiotics at the Circus/, Berlin: de Gruyter Mouton.

Kull, Kalevi (2009) *'*Biosemiotics: to know, what life knows',
/Cybernetics and Human Knowing/, 16 (3-4): 81-88.**

Poerksen, Bernard (2004) /The Certainty of Uncertainty: Dialogues
Introducing Constructivism/(trans. Koeck, R. and Koeck, W.K.); Imprint:
Exeter.

Sebeok, Thomas A. (1986) 'Vital signs' in '/I Think I Am a Verb': More
Contributions to the Doctrine of Signs/, New York and London: Plenum.

Sebeok, Thomas A. (1991) 'The doctrine of signs' in /A Sign is Just a
Sign/, Bloomington: Indiana University Press.

Sebeok, Thomas A. and Rosenthal, Robert eds. (1981) /The Clever Hans
Phenomenon: Communication with Horses, Whales, Apes, and People/, New
York: New York Academy of Sciences.

Watzlawick, Paul (2008) 'Introduction' in /The Invented Reality/, New
York: Norton.

Wheeler, John A. (1994) /At Home in the Universe/, Woodbury, NY:
American Institute of Physics.

Wheeler, John A. (with Ford, Kenneth) (1998) /Geons, Black Holes and
Quantum Foam: A Life in Physics/, New York: Norton.


------------------------------------------------------------------------

[1] <#_ftnref>Kull, Kalevi 2009. Biosemiotics: To know, what life knows.
/Cybernetics and Human Knowing/16(3/4): 81--88.

On 7/5/11 9:35 PM, Jesper wrote:
> Kære Alle,
>
> Så er der et program til fest-konferencen i anledning af Søren Briers 60
> års fødselsdag:
>
> Friday the 23.rd of September at CBS, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg
>
> *8.00 Welcome and coffee in blue court yard (bottom of East Wing, left
> from main entrance)***
>
> *Room DH SØ.041 *
>
>   1. 8.30-35  introduction: Anette Villemoes
>   2. 8.35-9.10 Per Durst-Andersen
>   3. 9.10-9.40 Steen Nepper Larsen
>
> *9.40-10.00 Coffey in blue court yard*
>
> **
>
> *Parallel sessions DH SØ.020 9.50 -- 12.30 Chair Søren Brier*
>
> 4.10.00-10.30 Bent Sørensen: On metaphor and consciousness in Peirce
>
> 5.10.30-11.0 0 Katrine  Anker
>
> 6.11.00-11.30 Gorm Harste
>
> 7.11.30-12.00 Sune Voek Steffensen
>
> 8.12.00- 12.30 Gordana Dodig-Crnkovic
>
> *Lunch 12.30-13.30 Cafeteria on ground floor next to centre court. Buy
> your own food and eat together in faculty club next to the cafeteria*
>
> **
>
> **
>
> *Parallel session DH SØ.065  9.50 -- 12.30  Chair Per Durst-Andersen*
>
> **
>
> 9.10.00.-10.30 Jesper Tække
>
> 10.10.30-11.00 Elisabeth Sjørup
>
> ·11.00-11.30 Mia Trolle Borup
>
> 11.11.30-12.00 Thomas Presskorn
>
> 12.12.0-12.30 Ole Nedergaard Thomsen
>
> *Lunch 12.30-13.30**Cafeteria on ground floor next to centre court. Buy
> your own food and eat together in faculty club next to the cafeteria*
>
> *Grand Aud DH SC.033  in the floor level of the  central hall*
>
> 13. 13.30-14.00 Donald Favareau. Rethinking the Concept of First Person
>      Experience
>
> 14.14.00-14.30 Kalevi Kull
>
> 15.14.30-15.00 Paul Thibault
>
> *15.00-15.30 **Coffeejust out site *
>
> 16.15.30-16.00 Torkild Thellefsen,
>
> 17.16.00.16.30  Göran Sonesson
>
> 18.16.30-17.00:Jordan Zlatev
>
> 19.17.00-17.30: Paul Cobley:
>
> **
>
> *17.30-18.30 R**eception: Central hall*
>
> **
>
> *18. 45 Dinner for speakers at the venue*
>
>
> Søren skriver til mig at der er gratis adgang, men at man skal melde sig
> på ved: Merete Borch mb.iadh@...
> Rigtig god sommer
> Jesper
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>
>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8942 9287



[Non-text portions of this message have been removed]

Call for Papers



Workshop on self-referential systems and network communication



At Aarhus University, Denmark

19-20 January 2012



Observe the enclosed workshop description



Conference description: http://sociologikongres.au.dk/en/
<http://sociologikongres.au.dk/en/>



Questions concerning the particular workshop can be addressed to gha@...
<mailto:gha@...>



Kind regards



Gorm Harste









Gorm Harste

Department of Political Science

Aarhus University

DK - 8000 Aarhus

phone: ++ 45 89 42 12 93

E-mail: gha@...





[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Gorm og alle I andre!

Man kan ikke vedlægge dokumenter når man skriver til denne mailingliste
men man kan faktisk godt uploade dokumenter på
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/

Men her er Gorms call til dansk sociologikongres 2012, der er dansk
beskrivelse længere nede:

Mange hilsner Jesper

*Workshop on self-referential systems and network communication *

**

*//*

/English description: /

The Workshop will have two parts. The first is for English papers and
presentation, while the second part opens for papers and presentations
in Scandinavian languages. We especially try to focus the theme for the
workshop is to analyse how theories of self-referential systems deal
with network communication. The point is not that network communication
is an exclusively new phenomenon, - we may think of cities, aristocratic
circles, church organisation in late medieval societal orders; but
network is as much facilitated by new technologies (internet, facebook,
skype etc) as by post-hierarchical and post-bureaucratic organisation.
Contributions are welcome about theoretical as well as empirical
projects, and contributions on other themes studied with systems theory
or partially with systems-theory are welcome too.

*Applications including a short abstract should be sent to the coordinator*

**

*Coordinator: Gorm Harste, Department of Political Science, gha@...*

**

/Danish description:/

Workshoppens centrale tema er, hvordan forstår vi organisationsstyring,
-dannelse og kommunikation i et samfund karakteriseret ved netværk.
Temaet vil danne ramme for teori- og begrebsdannelse og udvikling af
analysestrategier med systemteori som fælles grundlag. Organisering i
industrisamfundet er velbeskrevet, mens det endnu ikke er lykkedes at
beskrive informationssamfundets organiseringer, der ofte bredt
karakteriseres ved netværksdannelse. Det foreslåede temas force er, at
vi på tværs af forskellige empiriske områder og fakultære ståsteder, kan
skabe sociologiske og interdisciplinære analyser indenfor rammerne af
systemteorien. Temaets idé er således at videreudvikle systemteorien og
derigennem dels opnå bedre og mere adækvate begreber og til at håndtere
specifikke empiriske felter og dels koble til den internationale
udvikling af den teoretiske forståelse af fænomener som styring,
reformer og forandring.

Det der i systemforskningen kaldes selvreference og autopoiesis sætter
grænser for styring, det være sig æstetiske grænser, læringsgrænser,
retlige grænser, militære grænser, religiøse grænser, miljøgrænser etc.
alt afhængigt af det forskningstema, der undersøges. Luhmanns værker
dækker en meget lang række af alle disse områder. Dvs. at fx teatrets
autonomi adskiller sig fra krigens autonomi, ikke blot i forhold til
parametre som finansiering og retsmidler, men spørgsmålet er om
teaterkunst og krigskunst helt adskilte, når begge håndterer
kommunikationsnetværk, hybride samarbejdsformer, design, marketing,
organisation, kontingens. Man kan også tage landbrugets
netværksorganisation som analyseobjekt, eller en skoleklasse, en
sportsgren, en festuge eller et politisk system. Hvorledes kan
autopoietisk selvorganisering skabes på netværkspræmisser eller brydes
autopoiesen ned? Temaet åbner for undersøgelser af disse grænser for
styring, dels med et systemteoretisk begreb om "strukturel kobling",
dels om "hybridt samarbejde" som en formel der undslipper styring.


---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8942 9287

On 10/5/11 12:12 PM, Gorm Harste wrote:
> Call for Papers
>
>
>
> Workshop on self-referential systems and network communication
>
>
>
> At Aarhus University, Denmark
>
> 19-20 January 2012
>
>
>
> Observe the enclosed workshop description
>
>
>
> Conference description:
http://sociologikongres.au.dk/en/<http://sociologikongres.au.dk/en/>
>
>
>
> Questions concerning the particular workshop can be addressed to
gha@...<mailto:gha@...>
>
>
>
> Kind regards
>
>
>
> Gorm Harste
>
>
>
>
>
>
>
>
>
> Gorm Harste
>
> Department of Political Science
>
> Aarhus University
>
> DK - 8000 Aarhus
>
> phone: ++ 45 89 42 12 93
>
> E-mail: gha@...
>
>
>
>

--



[Non-text portions of this message have been removed]

Hej Gorm

Jeg overvejer at lave et paper til sociologi kongressen - men kan ikke
rigtig finde noget inde på hjemmesiden omkring call for papers.

Jeg ville skrive et paper om konstruktionen af cannabisbrug som en
behandlingskrævende tilstand - lavet ud fra en systemanalyse af
Regeringens handleplan: Kampen mod Narko.

Hvor kan jeg se noget om krav til paper mm.

Med venlig hilsen

Mette Kronbæk
Ph.d. scholar

Aarhus University
Business and Social Sciences
Centre for alcohol and drug research

Copenhagen Division
Artillerivej 90, 2
2300 København S
tlf: 89 42 95 73 - mobil 22675092
mk@...
www.crf.dk






Den 05-10-2011 12:12, Gorm Harste skrev:
>
> Call for Papers
>
> Workshop on self-referential systems and network communication
>
> At Aarhus University, Denmark
>
> 19-20 January 2012
>
> Observe the enclosed workshop description
>
> Conference description: http://sociologikongres.au.dk/en/
> <http://sociologikongres.au.dk/en/>
>
> Questions concerning the particular workshop can be addressed to
> gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk> <mailto:gha@...
> <mailto:gha%40ps.au.dk>>
>
> Kind regards
>
> Gorm Harste
>
> Gorm Harste
>
> Department of Political Science
>
> Aarhus University
>
> DK - 8000 Aarhus
>
> phone: ++ 45 89 42 12 93
>
> E-mail: gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>

--





[Non-text portions of this message have been removed]

Hej Mette

Der er ikke specielle krav til paper (bare lav et godt paper). Ham der stod for
hjemmesiden har lige fået en baby og et nyt job, så det er blevet lidt forsinket
og derfor sendte jeg Call for papers ud.



Jeg noterer at du kommer med noget

Hej

Gorm



________________________________

Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af Mette Kronbæk
Sendt: 6. oktober 2011 08:51
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Workshop on systems theory and network analysis Call for
papers





Hej Gorm

Jeg overvejer at lave et paper til sociologi kongressen - men kan ikke
rigtig finde noget inde på hjemmesiden omkring call for papers.

Jeg ville skrive et paper om konstruktionen af cannabisbrug som en
behandlingskrævende tilstand - lavet ud fra en systemanalyse af
Regeringens handleplan: Kampen mod Narko.

Hvor kan jeg se noget om krav til paper mm.

Med venlig hilsen

Mette Kronbæk
Ph.d. scholar

Aarhus University
Business and Social Sciences
Centre for alcohol and drug research

Copenhagen Division
Artillerivej 90, 2
2300 København S
tlf: 89 42 95 73 - mobil 22675092
mk@... <mailto:mk%40crf.au.dk>
www.crf.dk

Den 05-10-2011 12:12, Gorm Harste skrev:
>
> Call for Papers
>
> Workshop on self-referential systems and network communication
>
> At Aarhus University, Denmark
>
> 19-20 January 2012
>
> Observe the enclosed workshop description
>
> Conference description: http://sociologikongres.au.dk/en/
> <http://sociologikongres.au.dk/en/>
>
> Questions concerning the particular workshop can be addressed to
> gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk>  <mailto:gha%40ps.au.dk>
<mailto:gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk>
> <mailto:gha%40ps.au.dk>>
>
> Kind regards
>
> Gorm Harste
>
> Gorm Harste
>
> Department of Political Science
>
> Aarhus University
>
> DK - 8000 Aarhus
>
> phone: ++ 45 89 42 12 93
>
> E-mail: gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk>  <mailto:gha%40ps.au.dk>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>

--

[Non-text portions of this message have been removed]





[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Husk årets Luhmann-seminar, om Luhmann og sundhedssystemet, nu har CESAU
lavet en tilmeldingsside og fristen er 1. november så nu gælder det bare
om at sikre sig en plads:

http://cesau.au.dk/konferencer/luhmann-og-sundhedssystemet/

Mange hilsner
Jesper


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8942 9287

Kære Luhmann Forum
I forlængelse af vores tidligere drøftelse af begrebet om operative koblinger
som særskilte fra de strukturelle koblinger, findes der allerede tidligt i
Luhmanns forfatterskab en sensitivitet for de modsætningsfyldte tilgange til
kompleksitetsreduktion. I hans "Politische Soziologie", der udkom 2010 og er
skrevet omkring 1965, formulerer han på s. 272:

"Man kann diese Einsicht, wenn man sie aus der üblichen anthropologischen
Sprache der Bedürfnisse und ihrer Befriedigungen übersetzt in die kybernetische
der Reduktion von Komplexität, auch so formulieren, daß nicht alle Komplexität
auf langfristig umweghafte (also selbst komplexe) Weise reduziert werden kann,
sondern daß es daneben und komplementär dazu drastische und gleichsam
kurzgeschlossene Formen der Reduktion geben muß, die jene indirekten
stabilisieren. Das Problem, vor dem wir stehen, ist also ein solches der
Differenzierung und des Widerspruchsvollwerdens von Reduktionsmitteln."

Selvsagt havde Luhmann på det tidspunkt hverken kendskab til autopoiesis-teorien
eller begreber om operativ lukning og strukturel kobling. De dukker først op i
hans skrifter fra start-firserne og slår igennem med bogen Sociale Systemer
(1984).
Alligevel er det værd at bemærke, at Luhmann tidligt var opmærksom ikke blot de
to koblingsformer mellem systemer, men også at der kan opstå et "
Widerspruchsvollwerdens von Reduktionsmitteln", altså et modsætningsfyldt
forhold mellem de to koblingsformer.

I hans bøger "Grundrechte als Institution" (1965) og "Funktionen und Formen der
Organisation" (1964) har jeg ikke lokaliseret sensitiviteten for distinktionen
mellem de kortsigtede og langsigtede koblingsformer
(kompleksitetsreduktionstiltag).

Hej
/Lars

Hej gruppe

Tak for sidst! Det var fedest - hvem havde nu troet, vi fik tømt alle
kasserne?? ;-)) Jeg har stadig ondt i hovedet...av av goddaw

CU til næste seminarius - se om Gorm den G kan gå endnu mere amok :3

Villy

<----- Oprindelig email ----->
Fra: luhmann_danish@...
[notify-dg-luhmann_danish@...]
Sendt: 6/10/2011 16:37
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Digest Number 833

Skandinavisk Luhmann Forum
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish;_ylc=X3oDMTJkZnZ0dG1hBF
9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNoZHIEc2
xrA2hwaARzdGltZQMxMzE3OTE1NDYx>

Messages In This Digest (2 Messages)


	 1.1.
	 Re: Workshop on systems theory and network analysis Call for
papers <http://webmail.sol.dk/mail/richtexttemplete_spray.htm#1.1>
From: Jesper
	 1.2.
	 Workshop on systems theory and network analysis Call for papers
<http://webmail.sol.dk/mail/richtexttemplete_spray.htm#1.2>  From: Mette
Kronbæk

View All Topics
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/messages;_ylc=X3oDMTJmM
m9vcnVlBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlY
wNkbXNnBHNsawNhdHBjBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE-?xm=1&m=p&tidx=1>  | Create
New Topic
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/post;_ylc=X3oDMTJmMmNhb
jY3BF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNkb
XNnBHNsawNudHBjBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE->

Messages


	 1.1.


	 Re: Workshop on systems theory and network analysis Call for
papers
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/message/2173;_ylc=X3oDM
TJxZ2d1bXY5BF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxB
G1zZ0lkAzIxNzMEc2VjA2Rtc2cEc2xrA3Ztc2cEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ-->


	 Posted by: "Jesper" ses@...
<mailto:ses@...?Subject=
Re%3A%20Workshop%20on%20systems%20theory%20and%20network%20analysis%20Ca
ll%20for%20papers>   taekke <http://profiles.yahoo.com/taekke>


	 Thu Oct 6, 2011 7:49 am



	 Kære Gorm og alle I andre!

	 Man kan ikke vedlægge dokumenter når man skriver til denne
mailingliste
	 men man kan faktisk godt uploade dokumenter på
	 http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/>

	 Men her er Gorms call til dansk sociologikongres 2012, der er
dansk
	 beskrivelse længere nede:

	 Mange hilsner Jesper

	 *Workshop on self-referential systems and network communication
*

	 **

	 *//*

	 /English description: /

	 The Workshop will have two parts. The first is for English
papers and
	 presentation, while the second part opens for papers and
presentations
	 in Scandinavian languages. We especially try to focus the theme
for the
	 workshop is to analyse how theories of self-referential systems
deal
	 with network communication. The point is not that network
communication
	 is an exclusively new phenomenon, - we may think of cities,
aristocratic
	 circles, church organisation in late medieval societal orders;
but
	 network is as much facilitated by new technologies (internet,
facebook,
	 skype etc) as by post-hierarchical and post-bureaucratic
organisation.
	 Contributions are welcome about theoretical as well as empirical
projects, and contributions on other themes studied with systems theory
	 or partially with systems-theory are welcome too.

	 *Applications including a short abstract should be sent to the
coordinator*

	 **

	 *Coordinator: Gorm Harste, Department of Political Science,
gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk> *

	 **

	 /Danish description:/

	 Workshoppens centrale tema er, hvordan forstår vi
organisationsstyring,
	 -dannelse og kommunikation i et samfund karakteriseret ved
netværk.
	 Temaet vil danne ramme for teori- og begrebsdannelse og
udvikling af
	 analysestrategier med systemteori som fælles grundlag.
Organisering i
	 industrisamfundet er velbeskrevet, mens det endnu ikke er
lykkedes at
	 beskrive informationssamfundets organiseringer, der ofte bredt
	 karakteriseres ved netværksdannelse. Det foreslåede temas force
er, at
	 vi på tværs af forskellige empiriske områder og fakultære
ståsteder, kan
	 skabe sociologiske og interdisciplinære analyser indenfor
rammerne af
	 systemteorien. Temaets idé er således at videreudvikle
systemteorien og
	 derigennem dels opnå bedre og mere adækvate begreber og til at
håndtere
	 specifikke empiriske felter og dels koble til den internationale
udvikling af den teoretiske forståelse af fænomener som styring,
	 reformer og forandring.

	 Det der i systemforskningen kaldes selvreference og autopoiesis
sætter
	 grænser for styring, det være sig æstetiske grænser,
læringsgrænser,
	 retlige grænser, militære grænser, religiøse grænser,
miljøgrænser etc.
	 alt afhængigt af det forskningstema, der undersøges. Luhmanns
værker
	 dækker en meget lang række af alle disse områder. Dvs. at fx
teatrets
	 autonomi adskiller sig fra krigens autonomi, ikke blot i forhold
til
	 parametre som finansiering og retsmidler, men spørgsmålet er om
	 teaterkunst og krigskunst helt adskilte, når begge håndterer
	 kommunikationsnetværk, hybride samarbejdsformer, design,
marketing,
	 organisation, kontingens. Man kan også tage landbrugets
	 netværksorganisation som analyseobjekt, eller en skoleklasse, en
sportsgren, en festuge eller et politisk system. Hvorledes kan
	 autopoietisk selvorganisering skabes på netværkspræmisser eller
brydes
	 autopoiesen ned? Temaet åbner for undersøgelser af disse grænser
for
	 styring, dels med et systemteoretisk begreb om "strukturel
kobling",
	 dels om "hybridt samarbejde" som en formel der undslipper
styring..

	 ---
	 Jesper Tække
	 Associate Professor, PhD
	 Information and Media Studies
	 Aarhus University

	 http://www.jespertaekke.dk <http://www.jespertaekke.dk/>
	 imvjet@... <mailto:imvjet%40hum.au.dk>
	 +45 8942 9287

	 On 10/5/11 12:12 PM, Gorm Harste wrote:
	 > Call for Papers
	 >
	 >
	 >
	 > Workshop on self-referential systems and network communication
	 >
	 >
	 >
	 > At Aarhus University, Denmark
	 >
	 > 19-20 January 2012
	 >
	 >
	 >
	 > Observe the enclosed workshop description
	 >
	 >
	 >
	 > Conference description: http://sociologikongres.au.dk/en/
<http://sociologikongres.au.dk/en/> < http://sociologikongres.au.dk/en/
<http://sociologikongres.au.dk/en/> >
	 >
	 >
	 >
	 > Questions concerning the particular workshop can be addressed
to gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk> <mailto: gha@...
<mailto:gha%40ps.au.dk> >
	 >
	 >
	 >
	 > Kind regards
	 >
	 >
	 >
	 > Gorm Harste
	 >
	 >
	 >
	 >
	 >
	 >
	 >
	 >
	 >
	 > Gorm Harste
	 >
	 > Department of Political Science
	 >
	 > Aarhus University
	 >
	 > DK - 8000 Aarhus
	 >
	 > phone: ++ 45 89 42 12 93
	 >
	 > E-mail: gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk>
	 >
	 >
	 >
	 >

	 --

	 [Non-text portions of this message have been removed]


	 Back to top
<http://webmail.sol.dk/mail/richtexttemplete_spray.htm#toc>
	 Reply to sender
<mailto:ses@...?Subject=Re%3A%20Workshop%20on%20systems%20the
ory%20and%20network%20analysis%20Call%20for%20papers> | Reply to group
<mailto:luhmann_danish@...?Subject=
Re%3A%20Workshop%20on%20systems%20theory%20and%20network%20analysis%20Ca
ll%20for%20papers> | Reply via web post
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/post;_ylc=X3oDMTJxM2xpa
2NxBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBG1zZ0lkA
zIxNzMEc2VjA2Rtc2cEc2xrA3JwbHkEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ--?act=reply&messag
eNum=2173>
	 Messages in this topic
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/message/2172;_ylc=X3oDM
TM1bm1sN2JnBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxB
G1zZ0lkAzIxNzMEc2VjA2Rtc2cEc2xrA3Z0cGMEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQR0cGNJZAMyM
Tcy> (3)
	 1.2.


	 Workshop on systems theory and network analysis Call for papers
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/message/2174;_ylc=X3oDM
TJxcWp2cmo2BF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxB
G1zZ0lkAzIxNzQEc2VjA2Rtc2cEc2xrA3Ztc2cEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ-->


	 Posted by: "Mette Kronbæk" mk@...
<mailto:mk@...?Subject=
Re%3A%20Workshop%20on%20systems%20theory%20and%20network%20analysis%20Ca
ll%20for%20papers>   mkronbaek <http://profiles.yahoo.com/mkronbaek>


	 Thu Oct 6, 2011 7:50 am



	 Hej Gorm

	 Jeg overvejer at lave et paper til sociologi kongressen - men
kan ikke
	 rigtig finde noget inde på hjemmesiden omkring call for papers.

	 Jeg ville skrive et paper om konstruktionen af cannabisbrug som
en
	 behandlingskrævende tilstand - lavet ud fra en systemanalyse af
	 Regeringens handleplan: Kampen mod Narko.

	 Hvor kan jeg se noget om krav til paper mm.

	 Med venlig hilsen

	 Mette Kronbæk
	 Ph.d. scholar

	 Aarhus University
	 Business and Social Sciences
	 Centre for alcohol and drug research

	 Copenhagen Division
	 Artillerivej 90, 2
	 2300 København S
	 tlf: 89 42 95 73 - mobil 22675092
	 mk@... <mailto:mk%40crf.au.dk>
	 www.crf.dk

	 Den 05-10-2011 12:12, Gorm Harste skrev:
	 >
	 > Call for Papers
	 >
	 > Workshop on self-referential systems and network communication
	 >
	 > At Aarhus University, Denmark
	 >
	 > 19-20 January 2012
	 >
	 > Observe the enclosed workshop description
	 >
	 > Conference description: http://sociologikongres.au.dk/en/
<http://sociologikongres.au.dk/en/>
	 > < http://sociologikongres.au.dk/en/
<http://sociologikongres.au.dk/en/> >
	 >
	 > Questions concerning the particular workshop can be addressed
to
	 > gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk>  <mailto:gha%40ps.au.dk>
<mailto: gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk>
	 > <mailto:gha%40ps.au.dk>>
	 >
	 > Kind regards
	 >
	 > Gorm Harste
	 >
	 > Gorm Harste
	 >
	 > Department of Political Science
	 >
	 > Aarhus University
	 >
	 > DK - 8000 Aarhus
	 >
	 > phone: ++ 45 89 42 12 93
	 >
	 > E-mail: gha@... <mailto:gha%40ps.au.dk>
<mailto:gha%40ps.au.dk>
	 >
	 > [Non-text portions of this message have been removed]
	 >
	 >

	 --

	 [Non-text portions of this message have been removed]


	 Back to top
<http://webmail.sol.dk/mail/richtexttemplete_spray.htm#toc>
	 Reply to sender
<mailto:mk@...?Subject=Re%3A%20Workshop%20on%20systems%20theory%20
and%20network%20analysis%20Call%20for%20papers> | Reply to group
<mailto:luhmann_danish@...?Subject=
Re%3A%20Workshop%20on%20systems%20theory%20and%20network%20analysis%20Ca
ll%20for%20papers> | Reply via web post
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/post;_ylc=X3oDMTJxdG41b
DR2BF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBG1zZ0lkA
zIxNzQEc2VjA2Rtc2cEc2xrA3JwbHkEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ--?act=reply&messag
eNum=2174>
	 Messages in this topic
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/message/2172;_ylc=X3oDM
TM1ZGZ1dXRzBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxB
G1zZ0lkAzIxNzQEc2VjA2Rtc2cEc2xrA3Z0cGMEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQR0cGNJZAMyM
Tcy> (3)

Recent Activity

Visit Your Group
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish;_ylc=X3oDMTJldWxpc3JlBF
9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwN2dGwEc2
xrA3ZnaHAEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ-->
Yahoo! 360

Share what matters
<http://us.lrd.yahoo.com/_ylc=X3oDMTJrcGtsNG04BF9TAzk3NDkwNTA0BF9wAzEEZ3
JwSWQDMTQ4NDI5NgRncnBzcElkAzE2OTAwNDM1OTEEc2VjA25jbW9kBHNsawMzNjAEc3RpbW
UDMTMxNzkxNTQ2MQ--;_ylg=1/SIG=10rtna36m/**http%3A//360.yahoo..co.uk>

Share your photos, blog..

Control who sees what.

Yahoo! Toolbar

Get it Free!
<http://us.lrd.yahoo.com/_ylc=X3oDMTJvbm1zaWFmBF9TAzk3NDkwNTA0BF9wAzIEZ3
JwSWQDMTQ4NDI5NgRncnBzcElkAzE2OTAwNDM1OTEEc2VjA25jbW9kBHNsawN0b29sYmFyBH
N0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE-;_ylg=1/SIG=111pn8s2s/**http%3A//uk.toolbar.yahoo.
com/>

easy 1-click access

to your groups.

Yahoo! Groups

Start a group
<http://uk.groups.yahoo.com/;_ylc=X3oDMTJvZ3U2N2kxBF9TAzk3NDkwNTA0BF9wAz
MEZ3JwSWQDMTQ4NDI5NgRncnBzcElkAzE2OTAwNDM1OTEEc2VjA25jbW9kBHNsawNncm91cH
MyBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE->

in 3 easy steps.

Connect with others.

Need to Reply?

Click one of the "Reply" links to respond to a specific message in the
Daily Digest.

Create New Topic
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/post;_ylc=X3oDMTJldWRoY
TJxBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNmd
HIEc2xrA250cGMEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ--> | Visit Your Group on the Web
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish;_ylc=X3oDMTJjYXF2ZTZvBF
9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNmdHIEc2
xrA2hwBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE->
Messages
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/messages;_ylc=X3oDMTJlM
DFxaTB2BF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlY
wNmdHIEc2xrA21zZ3MEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ-->  | Files
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files;_ylc=X3oDMTJmcnZq
ZGYxBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNm
dHIEc2xrA2ZpbGVzBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE->  | Photos
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/photos;_ylc=X3oDMTJlaGU
3MXJjBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwN
mdHIEc2xrA3Bob3QEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ-->  | Links
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/links;_ylc=X3oDMTJmcGxk
dW1sBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNm
dHIEc2xrA2xpbmtzBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE->  | Database
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/database;_ylc=X3oDMTJjY
mFtODhkBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlY
wNmdHIEc2xrA2RiBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE->  | Polls
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/polls;_ylc=X3oDMTJmY212
OTU5BF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNm
dHIEc2xrA3BvbGxzBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE->  | Members
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/members;_ylc=X3oDMTJlMn
MwaW5nBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYw
NmdHIEc2xrA21icnMEc3RpbWUDMTMxNzkxNTQ2MQ-->  | Calendar
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/calendar;_ylc=X3oDMTJkM
252OHByBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlY
wNmdHIEc2xrA2NhbARzdGltZQMxMzE3OTE1NDYx>
For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com

Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@eGroups.com
Yahoo! Groups
<http://uk.groups.yahoo.com/;_ylc=X3oDMTJkczhhajJtBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycE
lkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNmdHIEc2xrA2dmcARzdGltZQMxMz
E3OTE1NDYx>
Change settings via the Web
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/join;_ylc=X3oDMTJmc2I4M
jkxBF9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNmd
HIEc2xrA3N0bmdzBHN0aW1lAzEzMTc5MTU0NjE->  (Yahoo! ID required)
Change settings via email: Switch delivery to Individual
<mailto:luhmann_danish-normal@...?subject=Email Delivery:
Indiviual Email>  | Switch format to Traditional
<mailto:luhmann_danish-traditional@...?subject=Change
Delivery Format: Traditional>
Visit Your Group
<http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish;_ylc=X3oDMTJkNzI5Y3NoBF
9TAzk3NDkwNTA0BGdycElkAzE0ODQyOTYEZ3Jwc3BJZAMxNjkwMDQzNTkxBHNlYwNmdHIEc2
xrA2hwZgRzdGltZQMxMzE3OTE1NDYx> | Yahoo! Groups Terms of Use
<http://uk.docs.yahoo.com/info/terms.html> | Unsubscribe
<mailto:luhmann_danish-unsubscribe@...?subject=Unsubscribe
>

<http://geo.yahoo.com/serv?s=97490504/grpId=1484296/grpspId=1690043591/m
sgId=833/stime=1317915461>
.


<P><p><font face="Arial, Helvetica, sans-serif" size="2"
style="font-size:13.5px">_______________________________________________________\
________<BR>http://www.sol.dk/debat - din mening tæller!</font>

[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Lige en reminder, husk at melde jer til årets Luhmann seminar der jo kommer til
at foregå i Aarhus den 9. december og handle om samfundets sundhedssystem.

Find tilmeldingen her:
http://cesau.au.dk/konferencer/luhmann-og-sundhedssystemet/

Arrangørene har flyttet deadline til d. 24/11 (og tak for det).

Spred nu det glade budskab, så vi kan få endnu en dejlig dag med systemteori

Mange hilsner
Jesper

Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...

Kære Alle,

I morgen d. 30 november er det sidste chance for at melde sig til årets
Luhmann seminar:
http://cesau.au.dk/konferencer/luhmann-og-sundhedssystemet/

Mange hilsner
jesper



On 11/8/11 2:43 PM, Jesper Tække wrote:
> Kære Alle,
>
> Lige en reminder, husk at melde jer til årets Luhmann seminar der jo kommer
til at foregå i Aarhus den 9. december og handle om samfundets sundhedssystem.
>
> Find tilmeldingen her:
http://cesau.au.dk/konferencer/luhmann-og-sundhedssystemet/
>
> Arrangørene har flyttet deadline til d. 24/11 (og tak for det).
>
> Spred nu det glade budskab, så vi kan få endnu en dejlig dag med systemteori
>
> Mange hilsner
> Jesper
>
>
> ---
> Jesper Tække
> Associate Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
> +45 8942 9287

Hello,

This email message is a notification to let you know that
a file has been uploaded to the Files area of the luhmann_danish
group.

   File        : /Kort over Aarhus Sygehus, Nørrebrogade.doc
   Uploaded by : taekke <ses@...>
   Description : kort til auditoriet 9/12 2011 luhmannseminar

You can access this file at the URL:
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/Kort%20over%20Aarhus%20Syg\
ehus%2C%20N%80%A0%A0%F8rrebrogade.doc

To learn more about file sharing for your group, please visit:
http://help.yahoo.com/help/uk/groups/files

Regards,

taekke <ses@...>

Kære Luhmann-kendere.
Først og fremmest tak for en spændende konference med en række spændende og
instruktive bidrag til udvidelsen af den systemteoretiske analyse af det danske
sundhedssystem (medicinske system?) i Danmark anno 2011.
Dejligt at se så mange nye og interesserede deltagere. Det lover godt for næste
års tilslutning.

Jesper Tække lod i sin afslutning på konferencen emnet og arrangørerne for næste
års seminar forblive åbent. I stedet henviste han til vores mailingliste, hvor
han opfordrede til at vi drøfter mulige emner.

Her nogle ideer:
Luhmann og Europa
Luhmann og frihed
Luhmann og den moderne stat
Luhmann og retfærdighed
Luhmann og kriser


Til sammenligning, har de sidste emner været:
2011: Luhmann og sundhed Aarhus)
2010: Luhmann anvendt (Århus)
2009: Luhmann og magt (Oslo)
2008: Luhmann og organisation (Århus)
2007: Luhmann og dannelse (Odense)
2006: Luhmann og epistemologi (København)

Bh /Lars

Kære Luhmann-liste
Kan et funktionssystem have en kontingensformel, uden at systemet har en
egentlig refleksionsteori? Eller: hvad er den funktionelle ækvivalent for
kontingensformlen i et sådant system, forudsat, at systemet har et sådant i
anvendelse?

Bedste hilsener
/Lars

Kære Lars og andre interesserede,

Selv tak Lars for din indsats på konferencen! Angående ideer til næste
års seminar eller konference, så synes jeg det er helt okay at fremføre
ønsker, men vil dog påpege at ønsker der står en arrangør bag,
unægteligt vil stå stærkest - og der er altid en latent risiko for at
der ikke er nogen og derfor heller ikke kommer noget seminar. Det er et
mega arbejde, men jo også sjovt og spændende - hvortil man ikke bare får
noget til sit cv, men en række dedikerede deltagere og aller vigtigst:
Man får faktisk fokus på netop det emne man gerne vil vide mere om hhv.
vil have opmærksomhed omkring, samt en oplagt mulighed for efterfølgende
at redigere en bog om.

Mange hilsner
Jesper


On 12/12/11 11:02 PM, lclausen_de2 wrote:
> Kære Luhmann-kendere.
> Først og fremmest tak for en spændende konference med en række spændende og
instruktive bidrag til udvidelsen af den systemteoretiske analyse af det danske
sundhedssystem (medicinske system?) i Danmark anno 2011.
> Dejligt at se så mange nye og interesserede deltagere. Det lover godt for
næste års tilslutning.
>
> Jesper Tække lod i sin afslutning på konferencen emnet og arrangørerne for
næste års seminar forblive åbent. I stedet henviste han til vores mailingliste,
hvor han opfordrede til at vi drøfter mulige emner.
>
> Her nogle ideer:
> Luhmann og Europa
> Luhmann og frihed
> Luhmann og den moderne stat
> Luhmann og retfærdighed
> Luhmann og kriser
>
>
> Til sammenligning, har de sidste emner været:
> 2011: Luhmann og sundhed Aarhus)
> 2010: Luhmann anvendt (Århus)
> 2009: Luhmann og magt (Oslo)
> 2008: Luhmann og organisation (Århus)
> 2007: Luhmann og dannelse (Odense)
> 2006: Luhmann og epistemologi (København)
>
> Bh /Lars
>
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>
>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Kære Lars og Luhmann gruppe,

Spørgsmålet ligger sikkert ud over mit forståelsesniveau i forhold til Luhmann,
men er det ikke et paradoks eller ligefrem selvmodsigende at tale om formler når
det gælder "kontingens"? - Fører et sådant tankesæt ikke retur til den
non-ontologi, som er systemteoriens styrke?

Mange hilsner
Klaus Pedersen


FAOS
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier
Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Øster Farimagsgade 5, Postbox 2099
1014 København K
www.faos.dk

Kære Alle,

Husk at det er i morgen der er deadline for at indsende abstract til
Dansk Sociologikongres i Aarhus midt i januar. Vores gruppe hedder:
'Selvreferentielle systemer og kommunikative netværk' og det er Gorm der
er chair for den.

http://sociologikongres.au.dk/


Mange hilsner
Jesper, der ikke helt forstår hvorfor der ikke kommer nogle bud på det
med kontingensformlerne, Lars og jeg er meget nysgerrige :)
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Kan man ikke lokke Aakerstrøm Andersen til at komme med et bud?
Den 15/12/2011 11.05 skrev "Jesper" <ses@...>:

> **
>
>
> Kære Alle,
>
> Husk at det er i morgen der er deadline for at indsende abstract til
> Dansk Sociologikongres i Aarhus midt i januar. Vores gruppe hedder:
> 'Selvreferentielle systemer og kommunikative netværk' og det er Gorm der
> er chair for den.
>
> http://sociologikongres.au.dk/
>
> Mange hilsner
> Jesper, der ikke helt forstår hvorfor der ikke kommer nogle bud på det
> med kontingensformlerne, Lars og jeg er meget nysgerrige :)
> ---
> Jesper Tække
> Associate Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
> +45 8716 2021
>
>
>


[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Jeg har nu postet spørgsmålet i vores Facebook gruppe og her giver både
Sverre Moe og Niels Åkerstrøm kommentarer - så dette medier er nok
efterhånden en større opmærksomhedsopfanger end en mailingliste - men
her har vi dog bedre plads. Men okay i en tid hvor man helst skal kunne
formulere alt i oneliners er det måske bare vilkåret. Spørgsmålet er
ellers hvis man har glemt det:

'Kan et funktionssystem have en kontingensformel, uden at systemet har
en egentlig refleksionsteori? Eller: hvad er den funktionelle ækvivalent
for kontingensformlen i et sådant system, forudsat, at systemet har et
sådant i anvendelse?'

Link til Facebook gruppen: http://www.facebook.com/groups/147050955334098/

Mange gode julehilsner
Jesper


On 12/15/11 4:15 PM, Sølvi Domsten wrote:
> Kan man ikke lokke Aakerstrøm Andersen til at komme med et bud?
> Den 15/12/2011 11.05 skrev "Jesper"<ses@...>:
>
>> **
>>
>>
>> Kære Alle,
>>
>> Husk at det er i morgen der er deadline for at indsende abstract til
>> Dansk Sociologikongres i Aarhus midt i januar. Vores gruppe hedder:
>> 'Selvreferentielle systemer og kommunikative netværk' og det er Gorm der
>> er chair for den.
>>
>> http://sociologikongres.au.dk/
>>
>> Mange hilsner
>> Jesper, der ikke helt forstår hvorfor der ikke kommer nogle bud på det
>> med kontingensformlerne, Lars og jeg er meget nysgerrige :)
>> ---
>> Jesper Tække
>> Associate Professor, PhD
>> Information and Media Studies
>> Aarhus University
>>
>> http://www.jespertaekke.dk
>> imvjet@...
>> +45 8716 2021
>>
>>
>>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>
>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Hej Lars.

Lad mig vove pelsen...

Jeg tror, at det afhænger af hvordan man vælger at definere et
funktionssystem. Hvis det skal være autopoietisk, så må svaret per
definition være nej. Men det efterlader problematikken om hvordan vi
skal opfatte en kontingensformel uden self-reflektion.

Lad mig forsøge at beskrive funktionssystemer ud fra en anden vinkel,
end den vi normalt finder i Luhmann's værker. Den basale ide er at
betragte funktionssystemer som abstrakt aktivitet.

Vi kan finde en masse aktivitetsmønstre i vores hverdag. Det kan være
et møde, en indkøbstur, et resturant besøg, osv. Disse omtales som
skemaer, scripts, processer, procedurer m.v. Disse er abstraktioner af
de egentlige hændelser (se "Understanding Organization as Process" af
Tor Hernes for en uddybende forklaring), eller en første ordens
abstraktion af aktivitet.

Bagom disse aktivitetsmønstre kan vi spore nogle bestemte tankesæt som
påvirker mønstrernes karakter. Et terapimøde (et aktivitetsmønster i
sundhedssystemet) er anderledes end et partimøde (et aktivitetsmønster
i det politiske system). Disse tankesæt udgør en anden ordens
akstraktion af aktivitet. Det er her vi finder funktionssystemer og
organisatoriske subkulturer (ala Edgar Schein eller Harrison Trice).

Udfra en sådan beskrivelse er et funktionssystem en abstrakt aktivitetet
af anden orden, og kan derfor sagtens eksistere uden self-reflektion
(eller autopoiesis). Selv-reflektion er et spørgsmål om hvor
konsolideret eller modnet systemet er.

Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen Soziale
Systeme som:

"Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
(Sociale Systemer, kap. 11, VI.)



I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må skelne
mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).

Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og formel
lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra kontingente
situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p. 469-470)
omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik ubestridelighed"
(470) og kontingensformlers opståen som behov for "ikke-negerbarhed" (469),
drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov for limitering. Luhmann
omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det økonomiske system,
legitimitet i det politiske, retfærdighed for det videnskabelige og
limitationalitet for det videnskabelige system (470).

I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns overgangen
til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i uddifferentieringen af
systemer. Det medfører den omtalte eksplosive kontingensstigning (125ff),
hvormed kontingensformler er et (blandt flere!) forsøg fra samfundet på at
afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han udholde uiagttageligheden af
verden og lade intransparensen blive produktiv" (220).

Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet af
kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers operative
lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).

Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element i
refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.

For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede medicinske
"kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets fokussering på
kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne lyde på
"lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative undersøgelser af
serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der muliggjorde
identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af de latente
anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse". Kroppens manifeste
eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden muliggjorde koblingen
mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som kodens positive værdi og
lidelsen som det usynliges konvertering til enten videnskabelig forskning
(latens/manifest) eller lægekunstens behandlingsindsatser (temporalisering af
lidelse som konditionering af behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens
iagttagelse.

I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til fremkomsten
af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være "expendable", medens
kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af en kontingensformel
til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte kompleksitet
(Beobachtungen der Moderne, 93ff)

Glædelige julehilsener
/Lars

Kære Lars!

Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
du frem til et klart svar:
et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.

Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
perspective" er der nogen der har set andre steder?

mange gode juleønsker
Jesper



On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
>
> Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen Soziale
Systeme som:
>
> "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
>
>
>
> I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
>
> Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og formel
lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra kontingente
situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p. 469-470)
omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik ubestridelighed"
(470) og kontingensformlers opståen som behov for "ikke-negerbarhed" (469),
drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov for limitering. Luhmann
omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det økonomiske system,
legitimitet i det politiske, retfærdighed for det videnskabelige og
limitationalitet for det videnskabelige system (470).
>
> I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns overgangen
til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i uddifferentieringen af
systemer. Det medfører den omtalte eksplosive kontingensstigning (125ff),
hvormed kontingensformler er et (blandt flere!) forsøg fra samfundet på at
afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han udholde uiagttageligheden af
verden og lade intransparensen blive produktiv" (220).
>
> Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet af
kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers operative
lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
>
> Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element i
refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
>
> For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
>
> I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til fremkomsten
af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være "expendable", medens
kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af en kontingensformel
til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte kompleksitet
(Beobachtungen der Moderne, 93ff)
>
> Glædelige julehilsener
> /Lars
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>
>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

God af-kodning af mit kodesprog ;o).
Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft", 1993,
har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk: Gerechtigkeit.
Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen af systemets
"Codierung und Programmierung" og udvider en række af overvejelserne fra det
kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til diskussionen, men fremstillingen
er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
Hejsa
/Lars

--- In luhmann_danish@..., Jesper <ses@...> wrote:
>
> Kære Lars!
>
> Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> du frem til et klart svar:
> et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
>
> Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> perspective" er der nogen der har set andre steder?
>
> mange gode juleønsker
> Jesper
>
>
>
> On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> >
> > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> >
> > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> >
> >
> >
> > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> >
> > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> >
> > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> >
> > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> >
> > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element
i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> >
> > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> >
> > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> >
> > Glædelige julehilsener
> > /Lars
> >
> >
> >
> > ------------------------------------
> >
> > For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@...
> >
> > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
> >
> >
> >
> >
>
>
> --
> ---
> Jesper Tække
> Associate Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
> +45 8716 2021
>

Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling om
den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som jeg
er ved at aflevere.

Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger ud
over min fatteevne ;-).

Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?

Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!

Mvh
Klaus Pedersen
FAOS
KU

________________________________
Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af lclausen_de2
Sendt: 9. januar 2012 21:32
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?



God af-kodning af mit kodesprog ;o).
Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft", 1993,
har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk: Gerechtigkeit.
Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen af systemets
"Codierung und Programmierung" og udvider en række af overvejelserne fra det
kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til diskussionen, men fremstillingen
er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
Hejsa
/Lars

--- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Jesper <ses@...> wrote:
>
> Kære Lars!
>
> Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> du frem til et klart svar:
> et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
>
> Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> perspective" er der nogen der har set andre steder?
>
> mange gode juleønsker
> Jesper
>
>
>
> On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> >
> > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> >
> > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> >
> >
> >
> > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> >
> > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> >
> > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> >
> > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> >
> > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element
i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> >
> > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> >
> > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> >
> > Glædelige julehilsener
> > /Lars
> >
> >
> >
> > ------------------------------------
> >
> > For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@...
> >
> > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
> >
> >
> >
> >
>
>
> --
> ---
> Jesper Tække
> Associate Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
> +45 8716 2021
>



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Klaus
Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).

Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.

Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.

Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.

Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til 2.
ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.

Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.

Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.

Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.

I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.

Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
Hej
/Lars



--- In luhmann_danish@..., Klaus Pedersen <kp@...> wrote:
>
> Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling
om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som
jeg er ved at aflevere.
>
> Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
>
> Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
>
> Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
>
> Mvh
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra: luhmann_danish@...
[mailto:luhmann_danish@...] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 9. januar 2012 21:32
> Til: luhmann_danish@...
> Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
> God af-kodning af mit kodesprog ;o).
> Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
> Hejsa
> /Lars
>
> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Jesper <ses@> wrote:
> >
> > Kære Lars!
> >
> > Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> > du frem til et klart svar:
> > et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> > egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> > faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> > ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> > selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> > strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
> >
> > Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> > ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> > et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> > jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> > selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> > rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> > 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> > perspective" er der nogen der har set andre steder?
> >
> > mange gode juleønsker
> > Jesper
> >
> >
> >
> > On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> > >
> > > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> > >
> > > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> > >
> > >
> > >
> > > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> > >
> > > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> > >
> > > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> > >
> > > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> > >
> > > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt
element i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske
systems vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man
stadigvæk godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville
afvige fra normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori
har konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> > >
> > > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> > >
> > > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> > >
> > > Glædelige julehilsener
> > > /Lars
> > >
> > >
> > >
> > > ------------------------------------
> > >
> > > For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
> > >
> > > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
> > >
> > >
> > >
> > >
> >
> >
> > --
> > ---
> > Jesper Tække
> > Associate Professor, PhD
> > Information and Media Studies
> > Aarhus University
> >
> > http://www.jespertaekke.dk
> > imvjet@
> > +45 8716 2021
> >
>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>

Hej Lars,

Tak igen for et nyt interessant og væsentlig bidrag til en øget forståelse af
både systemers og systemteoriens (tids)dynamik. I det mindste for mig.

Blot som en forbruger-advarsel, har jeg i det følgende en række basisspørgsmål
til min nærmere forståelse af dine inputs og mulighederne for (min) anvendelse
heraf i konkrete empiriske projekter (for mig - arbejdsmarkedsregulering). Begge
dele har formentlig ikke større interesse for dette forum. Så er I advaret! ;-)

Sondringen mellem refleksivitet, kontingensværdi og kontingensformel er
(beklageligvis) ny for mig. Jeg har forstået kontingens-begrebet som et frit
stort set ubundet radikal, alene ledet af den eksisterende semantiske
meningssammenhæng i systemet, og i øvrigt "udvendig" knyttet til (min)
grundforståelse af systemteorien som eksterne semantiske
operativ-konstruktivistisk. Forstået på den måde, at det er mig, som forsker,
der i mit arbejde konstruerer "det autonome kollektive arbejdsmarkedssystem", og
dermed er det også mig, der bruger eller får behov for at reservere bestemte
kommunikationer (interne såvel som eksterne) som paradokser i forhold til min
(valgte) iagttagelse af systemets rationalitet.

I denne sammenhæng forstår jeg udmærket den abstrakte ide med at indsnævre
kontingensrummet (kontingensformel) og dets grænser (kontingensværdi), om end
jeg dog tænker, at det bliver noget ekstrovert og rettet mod en "næsten"
ontologi-ambition, som jeg hidtil har set systemteorien være et behageligt
sociologisk helle fra;-).

Med andre ord: Udgør kontingensformler og kontingensværdier ikke en bevægelse
væk fra en velanbragt ydmyghed i forhold til forskerrollen som system-iagttager;
forhold som lige så godt kan rummes i iagttagelsens/iagttagerens begrænsninger?
Og lægger sondringerne ikke op til at operere med systemparadokser i forskellige
grader? - Og giver dette mening? (forstået sådan, at paradokser der ligger inden
for de omtalte kontingensværdier vel er mindre paradokser, end dem der
konstruktivistisk anbringes uden for?)

Eller spurgt på en anden måde: Udvander brugen af kontingensformler i empirisk
forskning ikke muligheden for at konstatere/konstruere interessante
tidsdimensionelle skift i systemrationaliteten?

Jeg forstår, at Luhmann vil det sådan, og jeg er nok blot i tvivl om den reelle
værdi af opdelingerne - om det er skraldespande eller raffinementer i en konkret
anvendelse i modsætning til abstrakt teoretisk forståelse af systemteorien?

Måske jeg kan illustrere mit spørgsmål (uvidenhed eller misforståelse ;-) gennem
mit eget afhandlingsudkast. Her har jeg bestræbt mig på at etablere en så enkel
semantisk rationel beskrivelse af operationerne i det danske
arbejdsmarkedssystem som muligt, velvidende, at der er forhold jeg har henh.
udeladt og overset. I afhandlingen ser jeg på, hvordan arbejdsmarkedssystemet
bliver påvirket fra omverden (in casu særligt EU-retten og arbejdsmigration til
Danmark). Reaktionerne (interne og eksterne) rubricerer jeg efter, om
partssystemet har åbnet sig kognitivt/normativt for påvirkningerne, samt efter
om partssystemet har knyttet an til kommunikation eller koblet sig til andre
del- eller autonome samfundssystemer for at afværge irritationerne.

I forhold hertil tænker jeg, at en alternativt tilgang med angivelse af
kontingensformler og -værdi ville have tegnet et billede af et langt mere
komplekst, esogent anden ordens system, der tilbagevendende operativt knytter an
til ordinær parlamentarisk ret for at få hjælp til paradokser. Jeg har
naturligvis ikke forbigået dette, men jeg har undladt at gøre det til en ordinær
systemintern foreteelse, fordi jeg herved vel ville have gjort min analyse
mindre følsom overfor at fortolke såvel påvirkninger som reaktioner?!

Nogle sidste spørgsmål angår sondringen mellem kontingensformel,
kontingensværdi, systemkoder, refleksivitet overfor strukturelle koblinger og
anknytninger, normativ lukkethed, samt Teubners refleksive paradigme:

Vil det være rigtigt at forstå både strukturelle koblinger og anknytninger som
indeholdt i kontingensformel-begrebet? Vil det rigtigt at se kontingensværdi og
systemets normative lukkethed som synonymer? Og forstås din reference til anden
ordens intern systemrefleksion på samme måde som Teubners antagelse om systemers
potentielle evne til at tage højde for konsekvenser for andre systemers af egne
operationer? Eller er din anvendelse af refleksion her anderledes - bredere?

Som nævnt er jeg klar over, at meget af dette formentlig beror på manglende
dybdelæsning/forståelse af Luhmann, så hvis du ikke føler anledning til at svare
på mine mange spørgsmål, forstår jeg det udmærket.

De bedste hilsner
Klaus Pedersen
FAOS
KU

________________________________
Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af lclausen_de2
Sendt: 10. januar 2012 21:43
Til: luhmann_danish@...
Emne: SV: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?




Kære Klaus
Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).

Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.

Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.

Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.

Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til 2.
ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.

Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.

Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.

Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.

I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.

Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
Hej
/Lars

--- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Klaus Pedersen <kp@...> wrote:
>
> Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling
om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som
jeg er ved at aflevere.
>
> Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
>
> Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
>
> Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
>
> Mvh
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
[mailto:luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.\
uk>] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 9. januar 2012 21:32
> Til:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
> Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
> God af-kodning af mit kodesprog ;o).
> Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
> Hejsa
> /Lars
>
> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk><mail\
to:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>, Jesper <ses@> wrote:
> >
> > Kære Lars!
> >
> > Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> > du frem til et klart svar:
> > et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> > egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> > faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> > ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> > selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> > strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
> >
> > Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> > ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> > et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> > jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> > selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> > rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> > 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> > perspective" er der nogen der har set andre steder?
> >
> > mange gode juleønsker
> > Jesper
> >
> >
> >
> > On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> > >
> > > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> > >
> > > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> > >
> > >
> > >
> > > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> > >
> > > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> > >
> > > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> > >
> > > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> > >
> > > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt
element i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske
systems vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man
stadigvæk godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville
afvige fra normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori
har konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> > >
> > > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> > >
> > > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> > >
> > > Glædelige julehilsener
> > > /Lars
> > >
> > >
> > >
> > > ------------------------------------
> > >
> > > For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
> > >
> > > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
> > >
> > >
> > >
> > >
> >
> >
> > --
> > ---
> > Jesper Tække
> > Associate Professor, PhD
> > Information and Media Studies
> > Aarhus University
> >
> > http://www.jespertaekke.dk
> > imvjet@
> > +45 8716 2021
> >
>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Klaus,

Jeg skynder mig lige at blande mig - du gør det alt for indviklet.
Kontingensformel er en ren empirisk iagttagelse af hvordan
funktionssystemer håndterer kontingens: indenfor uddannelse er der al
mulig uenighed, man kan gøre alt på alle mulige måder, eller andre - men
når man bare siger 'dannelse' der flyder let fra tungen, ja så er alle
enige om hvad vi taler om. Som distinktion kan man sige at den ene side
består af uoverskueligt mange muligheder, mens den anden sikrer at vi
ikke driver helt ud i det ubestemmelige. Et andet eksempel, som Lars og
jeg foreslog her på sidste Luhmann seminar, er at 'sundhed' er
kontingensformel i funktionssystemet medicin. Ellers er 'Gud'
kontingensformel i religion og 'limitationalitet' kontingensformel i
videnskab.

Så slap du bare af teoretisk og prøv at iagttage om der inden for
arbejdsmarkedet empirisk set er begreber, eller som ved videnskab hvor
man jo ikke taler om limitationalitet, men har en klar mening om: at der
altid må mere forskning til, er en sådan mening indenfor dit felt, der
letter det, at vi ved hvad vi taler om, skal tage os af, uanset at der
kan være mange meninger om hvordan.

mange hilsner
Jesper

   On 1/11/12 4:16 PM, Klaus Pedersen wrote:
> Hej Lars,
>
> Tak igen for et nyt interessant og væsentlig bidrag til en øget forståelse af
både systemers og systemteoriens (tids)dynamik. I det mindste for mig.
>
> Blot som en forbruger-advarsel, har jeg i det følgende en række basisspørgsmål
til min nærmere forståelse af dine inputs og mulighederne for (min) anvendelse
heraf i konkrete empiriske projekter (for mig - arbejdsmarkedsregulering). Begge
dele har formentlig ikke større interesse for dette forum. Så er I advaret! ;-)
>
> Sondringen mellem refleksivitet, kontingensværdi og kontingensformel er
(beklageligvis) ny for mig. Jeg har forstået kontingens-begrebet som et frit
stort set ubundet radikal, alene ledet af den eksisterende semantiske
meningssammenhæng i systemet, og i øvrigt "udvendig" knyttet til (min)
grundforståelse af systemteorien som eksterne semantiske
operativ-konstruktivistisk. Forstået på den måde, at det er mig, som forsker,
der i mit arbejde konstruerer "det autonome kollektive arbejdsmarkedssystem", og
dermed er det også mig, der bruger eller får behov for at reservere bestemte
kommunikationer (interne såvel som eksterne) som paradokser i forhold til min
(valgte) iagttagelse af systemets rationalitet.
>
> I denne sammenhæng forstår jeg udmærket den abstrakte ide med at indsnævre
kontingensrummet (kontingensformel) og dets grænser (kontingensværdi), om end
jeg dog tænker, at det bliver noget ekstrovert og rettet mod en "næsten"
ontologi-ambition, som jeg hidtil har set systemteorien være et behageligt
sociologisk helle fra;-).
>
> Med andre ord: Udgør kontingensformler og kontingensværdier ikke en bevægelse
væk fra en velanbragt ydmyghed i forhold til forskerrollen som system-iagttager;
forhold som lige så godt kan rummes i iagttagelsens/iagttagerens begrænsninger?
Og lægger sondringerne ikke op til at operere med systemparadokser i forskellige
grader? - Og giver dette mening? (forstået sådan, at paradokser der ligger inden
for de omtalte kontingensværdier vel er mindre paradokser, end dem der
konstruktivistisk anbringes uden for?)
>
> Eller spurgt på en anden måde: Udvander brugen af kontingensformler i empirisk
forskning ikke muligheden for at konstatere/konstruere interessante
tidsdimensionelle skift i systemrationaliteten?
>
> Jeg forstår, at Luhmann vil det sådan, og jeg er nok blot i tvivl om den
reelle værdi af opdelingerne - om det er skraldespande eller raffinementer i en
konkret anvendelse i modsætning til abstrakt teoretisk forståelse af
systemteorien?
>
> Måske jeg kan illustrere mit spørgsmål (uvidenhed eller misforståelse ;-)
gennem mit eget afhandlingsudkast. Her har jeg bestræbt mig på at etablere en så
enkel semantisk rationel beskrivelse af operationerne i det danske
arbejdsmarkedssystem som muligt, velvidende, at der er forhold jeg har henh.
udeladt og overset. I afhandlingen ser jeg på, hvordan arbejdsmarkedssystemet
bliver påvirket fra omverden (in casu særligt EU-retten og arbejdsmigration til
Danmark). Reaktionerne (interne og eksterne) rubricerer jeg efter, om
partssystemet har åbnet sig kognitivt/normativt for påvirkningerne, samt efter
om partssystemet har knyttet an til kommunikation eller koblet sig til andre
del- eller autonome samfundssystemer for at afværge irritationerne.
>
> I forhold hertil tænker jeg, at en alternativt tilgang med angivelse af
kontingensformler og -værdi ville have tegnet et billede af et langt mere
komplekst, esogent anden ordens system, der tilbagevendende operativt knytter an
til ordinær parlamentarisk ret for at få hjælp til paradokser. Jeg har
naturligvis ikke forbigået dette, men jeg har undladt at gøre det til en ordinær
systemintern foreteelse, fordi jeg herved vel ville have gjort min analyse
mindre følsom overfor at fortolke såvel påvirkninger som reaktioner?!
>
> Nogle sidste spørgsmål angår sondringen mellem kontingensformel,
kontingensværdi, systemkoder, refleksivitet overfor strukturelle koblinger og
anknytninger, normativ lukkethed, samt Teubners refleksive paradigme:
>
> Vil det være rigtigt at forstå både strukturelle koblinger og anknytninger som
indeholdt i kontingensformel-begrebet? Vil det rigtigt at se kontingensværdi og
systemets normative lukkethed som synonymer? Og forstås din reference til anden
ordens intern systemrefleksion på samme måde som Teubners antagelse om systemers
potentielle evne til at tage højde for konsekvenser for andre systemers af egne
operationer? Eller er din anvendelse af refleksion her anderledes - bredere?
>
> Som nævnt er jeg klar over, at meget af dette formentlig beror på manglende
dybdelæsning/forståelse af Luhmann, så hvis du ikke føler anledning til at svare
på mine mange spørgsmål, forstår jeg det udmærket.
>
> De bedste hilsner
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra: luhmann_danish@...
[mailto:luhmann_danish@...] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 10. januar 2012 21:43
> Til: luhmann_danish@...
> Emne: SV: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
>
> Kære Klaus
> Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).
>
> Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
> I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.
>
> Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.
>
> Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
> For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
> For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.
>
> Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til
2. ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.
>
> Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.
>
> Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.
>
> Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.
>
> I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
> Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.
>
> Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
> Hej
> /Lars
>
> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Klaus Pedersen<kp@...>  wrote:
>> Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling
om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som
jeg er ved at aflevere.
>>
>> Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
>>
>> Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
>>
>> Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
>>
>> Mvh
>> Klaus Pedersen
>> FAOS
>> KU
>>
>> ________________________________
>> Fra:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> 
[mailto:luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.\
uk>] På vegne af lclausen_de2
>> Sendt: 9. januar 2012 21:32
>> Til:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
>> Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>>
>>
>>
>> God af-kodning af mit kodesprog ;o).
>> Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
>> Hejsa
>> /Lars
>>
>> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk><mail\
to:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>, Jesper<ses@>  wrote:
>>> Kære Lars!
>>>
>>> Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
>>> du frem til et klart svar:
>>> et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
>>> egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
>>> faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
>>> ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
>>> selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
>>> strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
>>>
>>> Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
>>> ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
>>> et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
>>> jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
>>> selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
>>> rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
>>> 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
>>> perspective" er der nogen der har set andre steder?
>>>
>>> mange gode juleønsker
>>> Jesper
>>>
>>>
>>>
>>> On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
>>>> Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
>>>> Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
>>>>
>>>> "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
>>>> (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
>>>>
>>>>
>>>>
>>>> I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
>>>>
>>>> Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
>>>>
>>>> I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
>>>>
>>>> Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
>>>>
>>>> Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element
i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
>>>>
>>>> For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
>>>>
>>>> I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
>>>> Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
>>>>
>>>> Glædelige julehilsener
>>>> /Lars
>>>>
>>>>
>>>>
>>>> ------------------------------------
>>>>
>>>> For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
>>>>
>>>> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>
>>>
>>> --
>>> ---
>>> Jesper Tække
>>> Associate Professor, PhD
>>> Information and Media Studies
>>> Aarhus University
>>>
>>> http://www.jespertaekke.dk
>>> imvjet@
>>> +45 8716 2021
>>>
>>
>>
>> [Non-text portions of this message have been removed]
>>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>
>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Jeg er helt enig i den empiriske karakter af kontingensformlen som Jesper gør
opmærksom på. Den markerer, at der skabes et markant skifte. På arbejdsmarkedet
er det for eksempel ansættelse/afskedigelse eller job/ikke-job,
arbejde/ikke-arbejde der markerer kontingensformlen, som skaber inklusion. Den
formel er imidlertid blevet til noget af en hybrid, når den substitueres med fx
projektdeltagelse: altså hvornår er et individ eller en aktivitet inkluderet i
netværk og i projekter, og hvad er netværkenes og projekternes kobling til
arbejdsmarkedets nye former for patch-work?



Venligst



Gorm Harste



________________________________

Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af Jesper
Sendt: 12. januar 2012 10:03
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?





Kære Klaus,

Jeg skynder mig lige at blande mig - du gør det alt for indviklet.
Kontingensformel er en ren empirisk iagttagelse af hvordan
funktionssystemer håndterer kontingens: indenfor uddannelse er der al
mulig uenighed, man kan gøre alt på alle mulige måder, eller andre - men
når man bare siger 'dannelse' der flyder let fra tungen, ja så er alle
enige om hvad vi taler om. Som distinktion kan man sige at den ene side
består af uoverskueligt mange muligheder, mens den anden sikrer at vi
ikke driver helt ud i det ubestemmelige. Et andet eksempel, som Lars og
jeg foreslog her på sidste Luhmann seminar, er at 'sundhed' er
kontingensformel i funktionssystemet medicin. Ellers er 'Gud'
kontingensformel i religion og 'limitationalitet' kontingensformel i
videnskab.

Så slap du bare af teoretisk og prøv at iagttage om der inden for
arbejdsmarkedet empirisk set er begreber, eller som ved videnskab hvor
man jo ikke taler om limitationalitet, men har en klar mening om: at der
altid må mere forskning til, er en sådan mening indenfor dit felt, der
letter det, at vi ved hvad vi taler om, skal tage os af, uanset at der
kan være mange meninger om hvordan.

mange hilsner
Jesper

On 1/11/12 4:16 PM, Klaus Pedersen wrote:
> Hej Lars,
>
> Tak igen for et nyt interessant og væsentlig bidrag til en øget forståelse af
både systemers og systemteoriens (tids)dynamik. I det mindste for mig.
>
> Blot som en forbruger-advarsel, har jeg i det følgende en række basisspørgsmål
til min nærmere forståelse af dine inputs og mulighederne for (min) anvendelse
heraf i konkrete empiriske projekter (for mig - arbejdsmarkedsregulering). Begge
dele har formentlig ikke større interesse for dette forum. Så er I advaret! ;-)
>
> Sondringen mellem refleksivitet, kontingensværdi og kontingensformel er
(beklageligvis) ny for mig. Jeg har forstået kontingens-begrebet som et frit
stort set ubundet radikal, alene ledet af den eksisterende semantiske
meningssammenhæng i systemet, og i øvrigt "udvendig" knyttet til (min)
grundforståelse af systemteorien som eksterne semantiske
operativ-konstruktivistisk. Forstået på den måde, at det er mig, som forsker,
der i mit arbejde konstruerer "det autonome kollektive arbejdsmarkedssystem", og
dermed er det også mig, der bruger eller får behov for at reservere bestemte
kommunikationer (interne såvel som eksterne) som paradokser i forhold til min
(valgte) iagttagelse af systemets rationalitet.
>
> I denne sammenhæng forstår jeg udmærket den abstrakte ide med at indsnævre
kontingensrummet (kontingensformel) og dets grænser (kontingensværdi), om end
jeg dog tænker, at det bliver noget ekstrovert og rettet mod en "næsten"
ontologi-ambition, som jeg hidtil har set systemteorien være et behageligt
sociologisk helle fra;-).
>
> Med andre ord: Udgør kontingensformler og kontingensværdier ikke en bevægelse
væk fra en velanbragt ydmyghed i forhold til forskerrollen som system-iagttager;
forhold som lige så godt kan rummes i iagttagelsens/iagttagerens begrænsninger?
Og lægger sondringerne ikke op til at operere med systemparadokser i forskellige
grader? - Og giver dette mening? (forstået sådan, at paradokser der ligger inden
for de omtalte kontingensværdier vel er mindre paradokser, end dem der
konstruktivistisk anbringes uden for?)
>
> Eller spurgt på en anden måde: Udvander brugen af kontingensformler i empirisk
forskning ikke muligheden for at konstatere/konstruere interessante
tidsdimensionelle skift i systemrationaliteten?
>
> Jeg forstår, at Luhmann vil det sådan, og jeg er nok blot i tvivl om den
reelle værdi af opdelingerne - om det er skraldespande eller raffinementer i en
konkret anvendelse i modsætning til abstrakt teoretisk forståelse af
systemteorien?
>
> Måske jeg kan illustrere mit spørgsmål (uvidenhed eller misforståelse ;-)
gennem mit eget afhandlingsudkast. Her har jeg bestræbt mig på at etablere en så
enkel semantisk rationel beskrivelse af operationerne i det danske
arbejdsmarkedssystem som muligt, velvidende, at der er forhold jeg har henh.
udeladt og overset. I afhandlingen ser jeg på, hvordan arbejdsmarkedssystemet
bliver påvirket fra omverden (in casu særligt EU-retten og arbejdsmigration til
Danmark). Reaktionerne (interne og eksterne) rubricerer jeg efter, om
partssystemet har åbnet sig kognitivt/normativt for påvirkningerne, samt efter
om partssystemet har knyttet an til kommunikation eller koblet sig til andre
del- eller autonome samfundssystemer for at afværge irritationerne.
>
> I forhold hertil tænker jeg, at en alternativt tilgang med angivelse af
kontingensformler og -værdi ville have tegnet et billede af et langt mere
komplekst, esogent anden ordens system, der tilbagevendende operativt knytter an
til ordinær parlamentarisk ret for at få hjælp til paradokser. Jeg har
naturligvis ikke forbigået dette, men jeg har undladt at gøre det til en ordinær
systemintern foreteelse, fordi jeg herved vel ville have gjort min analyse
mindre følsom overfor at fortolke såvel påvirkninger som reaktioner?!
>
> Nogle sidste spørgsmål angår sondringen mellem kontingensformel,
kontingensværdi, systemkoder, refleksivitet overfor strukturelle koblinger og
anknytninger, normativ lukkethed, samt Teubners refleksive paradigme:
>
> Vil det være rigtigt at forstå både strukturelle koblinger og anknytninger som
indeholdt i kontingensformel-begrebet? Vil det rigtigt at se kontingensværdi og
systemets normative lukkethed som synonymer? Og forstås din reference til anden
ordens intern systemrefleksion på samme måde som Teubners antagelse om systemers
potentielle evne til at tage højde for konsekvenser for andre systemers af egne
operationer? Eller er din anvendelse af refleksion her anderledes - bredere?
>
> Som nævnt er jeg klar over, at meget af dette formentlig beror på manglende
dybdelæsning/forståelse af Luhmann, så hvis du ikke føler anledning til at svare
på mine mange spørgsmål, forstår jeg det udmærket.
>
> De bedste hilsner
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> 
[mailto:luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> ] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 10. januar 2012 21:43
> Til: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
> Emne: SV: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
>
> Kære Klaus
> Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).
>
> Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
> I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.
>
> Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.
>
> Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
> For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
> For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.
>
> Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til
2. ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.
>
> Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.
>
> Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.
>
> Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.
>
> I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
> Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.
>
> Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
> Hej
> /Lars
>
> --- In luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>, Klaus Pedersen<kp@...> wrote:
>> Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling
om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som
jeg er ved at aflevere.
>>
>> Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
>>
>> Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
>>
>> Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
>>
>> Mvh
>> Klaus Pedersen
>> FAOS
>> KU
>>
>> ________________________________
>> Fra: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
[mailto:luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>] På vegne af lclausen_de2
>> Sendt: 9. januar 2012 21:32
>> Til: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
>> Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>>
>>
>>
>> God af-kodning af mit kodesprog ;o).
>> Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
>> Hejsa
>> /Lars
>>
>> --- In luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk><mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.\
co.uk>, Jesper<ses@> wrote:
>>> Kære Lars!
>>>
>>> Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
>>> du frem til et klart svar:
>>> et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
>>> egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
>>> faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
>>> ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
>>> selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
>>> strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
>>>
>>> Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
>>> ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
>>> et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
>>> jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
>>> selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
>>> rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
>>> 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
>>> perspective" er der nogen der har set andre steder?
>>>
>>> mange gode juleønsker
>>> Jesper
>>>
>>>
>>>
>>> On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
>>>> Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
>>>> Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
>>>>
>>>> "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
>>>> (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
>>>>
>>>>
>>>>
>>>> I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
>>>>
>>>> Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
>>>>
>>>> I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
>>>>
>>>> Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
>>>>
>>>> Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element
i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
>>>>
>>>> For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
>>>>
>>>> I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
>>>> Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
>>>>
>>>> Glædelige julehilsener
>>>> /Lars
>>>>
>>>>
>>>>
>>>> ------------------------------------
>>>>
>>>> For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
>>>>
>>>> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>
>>>
>>> --
>>> ---
>>> Jesper Tække
>>> Associate Professor, PhD
>>> Information and Media Studies
>>> Aarhus University
>>>
>>> http://www.jespertaekke.dk
>>> imvjet@
>>> +45 8716 2021
>>>
>>
>>
>> [Non-text portions of this message have been removed]
>>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@eGroups.com
<mailto:luhmann_danish%40eGroups.com>
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...
<mailto:luhmann_danish-unsubscribe%40eGroups.comYahoo> ! Groups Links
>
>
>
>

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@... <mailto:imvjet%40hum.au.dk>
+45 8716 2021





[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Jeg vil lige gøre opmærksom på at Sverre Moe, har skrevet en spændende
bog om tid, der har Luhmann som den mest væsentlige teoretiker. Jeg har
anmeldt bogen i tidsskriftet Dansk Sociologi, der øv øv ikke er så
hurtige til at lægge deres ting ud online. Jeg kan dog sige at det er en
god bog der lykkes i at udlægge selv meget komplekse aspekter på en let
forståelig måde.

Tække, Jesper 2011: Anmeldelse af: Sverre Moe: Tid – En social
konstruksjon? Oslo: Abstrakt Forlag A/S 2010 (222 sider). in Dansk
Sociologi, vol. 22, nr 4, 22.12.2011, pp. 95-98.

Mange hilsner
Jesper