God af-kodning af mit kodesprog ;o).
Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft", 1993,
har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk: Gerechtigkeit.
Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen af systemets
"Codierung und Programmierung" og udvider en række af overvejelserne fra det
kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til diskussionen, men fremstillingen
er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
Hejsa
/Lars

--- In luhmann_danish@..., Jesper <ses@...> wrote:
>
> Kære Lars!
>
> Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> du frem til et klart svar:
> et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
>
> Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> perspective" er der nogen der har set andre steder?
>
> mange gode juleønsker
> Jesper
>
>
>
> On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> >
> > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> >
> > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> >
> >
> >
> > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> >
> > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> >
> > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> >
> > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> >
> > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element
i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> >
> > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> >
> > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> >
> > Glædelige julehilsener
> > /Lars
> >
> >
> >
> > ------------------------------------
> >
> > For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@...
> >
> > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
> >
> >
> >
> >
>
>
> --
> ---
> Jesper Tække
> Associate Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
> +45 8716 2021
>

Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling om
den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som jeg
er ved at aflevere.

Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger ud
over min fatteevne ;-).

Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?

Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!

Mvh
Klaus Pedersen
FAOS
KU

________________________________
Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af lclausen_de2
Sendt: 9. januar 2012 21:32
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?



God af-kodning af mit kodesprog ;o).
Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft", 1993,
har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk: Gerechtigkeit.
Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen af systemets
"Codierung und Programmierung" og udvider en række af overvejelserne fra det
kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til diskussionen, men fremstillingen
er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
Hejsa
/Lars

--- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Jesper <ses@...> wrote:
>
> Kære Lars!
>
> Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> du frem til et klart svar:
> et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
>
> Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> perspective" er der nogen der har set andre steder?
>
> mange gode juleønsker
> Jesper
>
>
>
> On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> >
> > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> >
> > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> >
> >
> >
> > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> >
> > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> >
> > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> >
> > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> >
> > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element
i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> >
> > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> >
> > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> >
> > Glædelige julehilsener
> > /Lars
> >
> >
> >
> > ------------------------------------
> >
> > For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@...
> >
> > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
> >
> >
> >
> >
>
>
> --
> ---
> Jesper Tække
> Associate Professor, PhD
> Information and Media Studies
> Aarhus University
>
> http://www.jespertaekke.dk
> imvjet@...
> +45 8716 2021
>



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Klaus
Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).

Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.

Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.

Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.

Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til 2.
ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.

Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.

Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.

Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.

I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.

Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
Hej
/Lars



--- In luhmann_danish@..., Klaus Pedersen <kp@...> wrote:
>
> Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling
om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som
jeg er ved at aflevere.
>
> Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
>
> Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
>
> Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
>
> Mvh
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra: luhmann_danish@...
[mailto:luhmann_danish@...] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 9. januar 2012 21:32
> Til: luhmann_danish@...
> Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
> God af-kodning af mit kodesprog ;o).
> Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
> Hejsa
> /Lars
>
> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Jesper <ses@> wrote:
> >
> > Kære Lars!
> >
> > Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> > du frem til et klart svar:
> > et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> > egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> > faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> > ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> > selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> > strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
> >
> > Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> > ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> > et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> > jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> > selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> > rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> > 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> > perspective" er der nogen der har set andre steder?
> >
> > mange gode juleønsker
> > Jesper
> >
> >
> >
> > On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> > >
> > > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> > >
> > > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> > >
> > >
> > >
> > > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> > >
> > > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> > >
> > > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> > >
> > > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> > >
> > > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt
element i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske
systems vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man
stadigvæk godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville
afvige fra normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori
har konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> > >
> > > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> > >
> > > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> > >
> > > Glædelige julehilsener
> > > /Lars
> > >
> > >
> > >
> > > ------------------------------------
> > >
> > > For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
> > >
> > > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
> > >
> > >
> > >
> > >
> >
> >
> > --
> > ---
> > Jesper Tække
> > Associate Professor, PhD
> > Information and Media Studies
> > Aarhus University
> >
> > http://www.jespertaekke.dk
> > imvjet@
> > +45 8716 2021
> >
>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>

Hej Lars,

Tak igen for et nyt interessant og væsentlig bidrag til en øget forståelse af
både systemers og systemteoriens (tids)dynamik. I det mindste for mig.

Blot som en forbruger-advarsel, har jeg i det følgende en række basisspørgsmål
til min nærmere forståelse af dine inputs og mulighederne for (min) anvendelse
heraf i konkrete empiriske projekter (for mig - arbejdsmarkedsregulering). Begge
dele har formentlig ikke større interesse for dette forum. Så er I advaret! ;-)

Sondringen mellem refleksivitet, kontingensværdi og kontingensformel er
(beklageligvis) ny for mig. Jeg har forstået kontingens-begrebet som et frit
stort set ubundet radikal, alene ledet af den eksisterende semantiske
meningssammenhæng i systemet, og i øvrigt "udvendig" knyttet til (min)
grundforståelse af systemteorien som eksterne semantiske
operativ-konstruktivistisk. Forstået på den måde, at det er mig, som forsker,
der i mit arbejde konstruerer "det autonome kollektive arbejdsmarkedssystem", og
dermed er det også mig, der bruger eller får behov for at reservere bestemte
kommunikationer (interne såvel som eksterne) som paradokser i forhold til min
(valgte) iagttagelse af systemets rationalitet.

I denne sammenhæng forstår jeg udmærket den abstrakte ide med at indsnævre
kontingensrummet (kontingensformel) og dets grænser (kontingensværdi), om end
jeg dog tænker, at det bliver noget ekstrovert og rettet mod en "næsten"
ontologi-ambition, som jeg hidtil har set systemteorien være et behageligt
sociologisk helle fra;-).

Med andre ord: Udgør kontingensformler og kontingensværdier ikke en bevægelse
væk fra en velanbragt ydmyghed i forhold til forskerrollen som system-iagttager;
forhold som lige så godt kan rummes i iagttagelsens/iagttagerens begrænsninger?
Og lægger sondringerne ikke op til at operere med systemparadokser i forskellige
grader? - Og giver dette mening? (forstået sådan, at paradokser der ligger inden
for de omtalte kontingensværdier vel er mindre paradokser, end dem der
konstruktivistisk anbringes uden for?)

Eller spurgt på en anden måde: Udvander brugen af kontingensformler i empirisk
forskning ikke muligheden for at konstatere/konstruere interessante
tidsdimensionelle skift i systemrationaliteten?

Jeg forstår, at Luhmann vil det sådan, og jeg er nok blot i tvivl om den reelle
værdi af opdelingerne - om det er skraldespande eller raffinementer i en konkret
anvendelse i modsætning til abstrakt teoretisk forståelse af systemteorien?

Måske jeg kan illustrere mit spørgsmål (uvidenhed eller misforståelse ;-) gennem
mit eget afhandlingsudkast. Her har jeg bestræbt mig på at etablere en så enkel
semantisk rationel beskrivelse af operationerne i det danske
arbejdsmarkedssystem som muligt, velvidende, at der er forhold jeg har henh.
udeladt og overset. I afhandlingen ser jeg på, hvordan arbejdsmarkedssystemet
bliver påvirket fra omverden (in casu særligt EU-retten og arbejdsmigration til
Danmark). Reaktionerne (interne og eksterne) rubricerer jeg efter, om
partssystemet har åbnet sig kognitivt/normativt for påvirkningerne, samt efter
om partssystemet har knyttet an til kommunikation eller koblet sig til andre
del- eller autonome samfundssystemer for at afværge irritationerne.

I forhold hertil tænker jeg, at en alternativt tilgang med angivelse af
kontingensformler og -værdi ville have tegnet et billede af et langt mere
komplekst, esogent anden ordens system, der tilbagevendende operativt knytter an
til ordinær parlamentarisk ret for at få hjælp til paradokser. Jeg har
naturligvis ikke forbigået dette, men jeg har undladt at gøre det til en ordinær
systemintern foreteelse, fordi jeg herved vel ville have gjort min analyse
mindre følsom overfor at fortolke såvel påvirkninger som reaktioner?!

Nogle sidste spørgsmål angår sondringen mellem kontingensformel,
kontingensværdi, systemkoder, refleksivitet overfor strukturelle koblinger og
anknytninger, normativ lukkethed, samt Teubners refleksive paradigme:

Vil det være rigtigt at forstå både strukturelle koblinger og anknytninger som
indeholdt i kontingensformel-begrebet? Vil det rigtigt at se kontingensværdi og
systemets normative lukkethed som synonymer? Og forstås din reference til anden
ordens intern systemrefleksion på samme måde som Teubners antagelse om systemers
potentielle evne til at tage højde for konsekvenser for andre systemers af egne
operationer? Eller er din anvendelse af refleksion her anderledes - bredere?

Som nævnt er jeg klar over, at meget af dette formentlig beror på manglende
dybdelæsning/forståelse af Luhmann, så hvis du ikke føler anledning til at svare
på mine mange spørgsmål, forstår jeg det udmærket.

De bedste hilsner
Klaus Pedersen
FAOS
KU

________________________________
Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af lclausen_de2
Sendt: 10. januar 2012 21:43
Til: luhmann_danish@...
Emne: SV: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?




Kære Klaus
Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).

Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.

Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.

Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.

Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til 2.
ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.

Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.

Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.

Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.

I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.

Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
Hej
/Lars

--- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Klaus Pedersen <kp@...> wrote:
>
> Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling
om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som
jeg er ved at aflevere.
>
> Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
>
> Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
>
> Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
>
> Mvh
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
[mailto:luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.\
uk>] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 9. januar 2012 21:32
> Til:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
> Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
> God af-kodning af mit kodesprog ;o).
> Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
> Hejsa
> /Lars
>
> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk><mail\
to:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>, Jesper <ses@> wrote:
> >
> > Kære Lars!
> >
> > Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> > du frem til et klart svar:
> > et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> > egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> > faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> > ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> > selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> > strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
> >
> > Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> > ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> > et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> > jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> > selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> > rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> > 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> > perspective" er der nogen der har set andre steder?
> >
> > mange gode juleønsker
> > Jesper
> >
> >
> >
> > On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> > >
> > > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> > >
> > > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> > >
> > >
> > >
> > > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> > >
> > > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> > >
> > > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> > >
> > > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> > >
> > > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt
element i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske
systems vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man
stadigvæk godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville
afvige fra normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori
har konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> > >
> > > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> > >
> > > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> > >
> > > Glædelige julehilsener
> > > /Lars
> > >
> > >
> > >
> > > ------------------------------------
> > >
> > > For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
> > >
> > > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
> > >
> > >
> > >
> > >
> >
> >
> > --
> > ---
> > Jesper Tække
> > Associate Professor, PhD
> > Information and Media Studies
> > Aarhus University
> >
> > http://www.jespertaekke.dk
> > imvjet@
> > +45 8716 2021
> >
>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Klaus,

Jeg skynder mig lige at blande mig - du gør det alt for indviklet.
Kontingensformel er en ren empirisk iagttagelse af hvordan
funktionssystemer håndterer kontingens: indenfor uddannelse er der al
mulig uenighed, man kan gøre alt på alle mulige måder, eller andre - men
når man bare siger 'dannelse' der flyder let fra tungen, ja så er alle
enige om hvad vi taler om. Som distinktion kan man sige at den ene side
består af uoverskueligt mange muligheder, mens den anden sikrer at vi
ikke driver helt ud i det ubestemmelige. Et andet eksempel, som Lars og
jeg foreslog her på sidste Luhmann seminar, er at 'sundhed' er
kontingensformel i funktionssystemet medicin. Ellers er 'Gud'
kontingensformel i religion og 'limitationalitet' kontingensformel i
videnskab.

Så slap du bare af teoretisk og prøv at iagttage om der inden for
arbejdsmarkedet empirisk set er begreber, eller som ved videnskab hvor
man jo ikke taler om limitationalitet, men har en klar mening om: at der
altid må mere forskning til, er en sådan mening indenfor dit felt, der
letter det, at vi ved hvad vi taler om, skal tage os af, uanset at der
kan være mange meninger om hvordan.

mange hilsner
Jesper

   On 1/11/12 4:16 PM, Klaus Pedersen wrote:
> Hej Lars,
>
> Tak igen for et nyt interessant og væsentlig bidrag til en øget forståelse af
både systemers og systemteoriens (tids)dynamik. I det mindste for mig.
>
> Blot som en forbruger-advarsel, har jeg i det følgende en række basisspørgsmål
til min nærmere forståelse af dine inputs og mulighederne for (min) anvendelse
heraf i konkrete empiriske projekter (for mig - arbejdsmarkedsregulering). Begge
dele har formentlig ikke større interesse for dette forum. Så er I advaret! ;-)
>
> Sondringen mellem refleksivitet, kontingensværdi og kontingensformel er
(beklageligvis) ny for mig. Jeg har forstået kontingens-begrebet som et frit
stort set ubundet radikal, alene ledet af den eksisterende semantiske
meningssammenhæng i systemet, og i øvrigt "udvendig" knyttet til (min)
grundforståelse af systemteorien som eksterne semantiske
operativ-konstruktivistisk. Forstået på den måde, at det er mig, som forsker,
der i mit arbejde konstruerer "det autonome kollektive arbejdsmarkedssystem", og
dermed er det også mig, der bruger eller får behov for at reservere bestemte
kommunikationer (interne såvel som eksterne) som paradokser i forhold til min
(valgte) iagttagelse af systemets rationalitet.
>
> I denne sammenhæng forstår jeg udmærket den abstrakte ide med at indsnævre
kontingensrummet (kontingensformel) og dets grænser (kontingensværdi), om end
jeg dog tænker, at det bliver noget ekstrovert og rettet mod en "næsten"
ontologi-ambition, som jeg hidtil har set systemteorien være et behageligt
sociologisk helle fra;-).
>
> Med andre ord: Udgør kontingensformler og kontingensværdier ikke en bevægelse
væk fra en velanbragt ydmyghed i forhold til forskerrollen som system-iagttager;
forhold som lige så godt kan rummes i iagttagelsens/iagttagerens begrænsninger?
Og lægger sondringerne ikke op til at operere med systemparadokser i forskellige
grader? - Og giver dette mening? (forstået sådan, at paradokser der ligger inden
for de omtalte kontingensværdier vel er mindre paradokser, end dem der
konstruktivistisk anbringes uden for?)
>
> Eller spurgt på en anden måde: Udvander brugen af kontingensformler i empirisk
forskning ikke muligheden for at konstatere/konstruere interessante
tidsdimensionelle skift i systemrationaliteten?
>
> Jeg forstår, at Luhmann vil det sådan, og jeg er nok blot i tvivl om den
reelle værdi af opdelingerne - om det er skraldespande eller raffinementer i en
konkret anvendelse i modsætning til abstrakt teoretisk forståelse af
systemteorien?
>
> Måske jeg kan illustrere mit spørgsmål (uvidenhed eller misforståelse ;-)
gennem mit eget afhandlingsudkast. Her har jeg bestræbt mig på at etablere en så
enkel semantisk rationel beskrivelse af operationerne i det danske
arbejdsmarkedssystem som muligt, velvidende, at der er forhold jeg har henh.
udeladt og overset. I afhandlingen ser jeg på, hvordan arbejdsmarkedssystemet
bliver påvirket fra omverden (in casu særligt EU-retten og arbejdsmigration til
Danmark). Reaktionerne (interne og eksterne) rubricerer jeg efter, om
partssystemet har åbnet sig kognitivt/normativt for påvirkningerne, samt efter
om partssystemet har knyttet an til kommunikation eller koblet sig til andre
del- eller autonome samfundssystemer for at afværge irritationerne.
>
> I forhold hertil tænker jeg, at en alternativt tilgang med angivelse af
kontingensformler og -værdi ville have tegnet et billede af et langt mere
komplekst, esogent anden ordens system, der tilbagevendende operativt knytter an
til ordinær parlamentarisk ret for at få hjælp til paradokser. Jeg har
naturligvis ikke forbigået dette, men jeg har undladt at gøre det til en ordinær
systemintern foreteelse, fordi jeg herved vel ville have gjort min analyse
mindre følsom overfor at fortolke såvel påvirkninger som reaktioner?!
>
> Nogle sidste spørgsmål angår sondringen mellem kontingensformel,
kontingensværdi, systemkoder, refleksivitet overfor strukturelle koblinger og
anknytninger, normativ lukkethed, samt Teubners refleksive paradigme:
>
> Vil det være rigtigt at forstå både strukturelle koblinger og anknytninger som
indeholdt i kontingensformel-begrebet? Vil det rigtigt at se kontingensværdi og
systemets normative lukkethed som synonymer? Og forstås din reference til anden
ordens intern systemrefleksion på samme måde som Teubners antagelse om systemers
potentielle evne til at tage højde for konsekvenser for andre systemers af egne
operationer? Eller er din anvendelse af refleksion her anderledes - bredere?
>
> Som nævnt er jeg klar over, at meget af dette formentlig beror på manglende
dybdelæsning/forståelse af Luhmann, så hvis du ikke føler anledning til at svare
på mine mange spørgsmål, forstår jeg det udmærket.
>
> De bedste hilsner
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra: luhmann_danish@...
[mailto:luhmann_danish@...] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 10. januar 2012 21:43
> Til: luhmann_danish@...
> Emne: SV: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
>
> Kære Klaus
> Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).
>
> Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
> I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.
>
> Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.
>
> Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
> For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
> For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.
>
> Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til
2. ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.
>
> Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.
>
> Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.
>
> Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.
>
> I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
> Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.
>
> Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
> Hej
> /Lars
>
> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Klaus Pedersen<kp@...>  wrote:
>> Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling
om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som
jeg er ved at aflevere.
>>
>> Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
>>
>> Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
>>
>> Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
>>
>> Mvh
>> Klaus Pedersen
>> FAOS
>> KU
>>
>> ________________________________
>> Fra:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> 
[mailto:luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.\
uk>] På vegne af lclausen_de2
>> Sendt: 9. januar 2012 21:32
>> Til:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
>> Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>>
>>
>>
>> God af-kodning af mit kodesprog ;o).
>> Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
>> Hejsa
>> /Lars
>>
>> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk><mail\
to:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>, Jesper<ses@>  wrote:
>>> Kære Lars!
>>>
>>> Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
>>> du frem til et klart svar:
>>> et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
>>> egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
>>> faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
>>> ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
>>> selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
>>> strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
>>>
>>> Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
>>> ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
>>> et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
>>> jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
>>> selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
>>> rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
>>> 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
>>> perspective" er der nogen der har set andre steder?
>>>
>>> mange gode juleønsker
>>> Jesper
>>>
>>>
>>>
>>> On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
>>>> Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
>>>> Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
>>>>
>>>> "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
>>>> (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
>>>>
>>>>
>>>>
>>>> I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
>>>>
>>>> Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
>>>>
>>>> I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
>>>>
>>>> Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
>>>>
>>>> Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element
i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
>>>>
>>>> For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
>>>>
>>>> I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
>>>> Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
>>>>
>>>> Glædelige julehilsener
>>>> /Lars
>>>>
>>>>
>>>>
>>>> ------------------------------------
>>>>
>>>> For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
>>>>
>>>> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>
>>>
>>> --
>>> ---
>>> Jesper Tække
>>> Associate Professor, PhD
>>> Information and Media Studies
>>> Aarhus University
>>>
>>> http://www.jespertaekke.dk
>>> imvjet@
>>> +45 8716 2021
>>>
>>
>>
>> [Non-text portions of this message have been removed]
>>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>
>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Jeg er helt enig i den empiriske karakter af kontingensformlen som Jesper gør
opmærksom på. Den markerer, at der skabes et markant skifte. På arbejdsmarkedet
er det for eksempel ansættelse/afskedigelse eller job/ikke-job,
arbejde/ikke-arbejde der markerer kontingensformlen, som skaber inklusion. Den
formel er imidlertid blevet til noget af en hybrid, når den substitueres med fx
projektdeltagelse: altså hvornår er et individ eller en aktivitet inkluderet i
netværk og i projekter, og hvad er netværkenes og projekternes kobling til
arbejdsmarkedets nye former for patch-work?



Venligst



Gorm Harste



________________________________

Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af Jesper
Sendt: 12. januar 2012 10:03
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?





Kære Klaus,

Jeg skynder mig lige at blande mig - du gør det alt for indviklet.
Kontingensformel er en ren empirisk iagttagelse af hvordan
funktionssystemer håndterer kontingens: indenfor uddannelse er der al
mulig uenighed, man kan gøre alt på alle mulige måder, eller andre - men
når man bare siger 'dannelse' der flyder let fra tungen, ja så er alle
enige om hvad vi taler om. Som distinktion kan man sige at den ene side
består af uoverskueligt mange muligheder, mens den anden sikrer at vi
ikke driver helt ud i det ubestemmelige. Et andet eksempel, som Lars og
jeg foreslog her på sidste Luhmann seminar, er at 'sundhed' er
kontingensformel i funktionssystemet medicin. Ellers er 'Gud'
kontingensformel i religion og 'limitationalitet' kontingensformel i
videnskab.

Så slap du bare af teoretisk og prøv at iagttage om der inden for
arbejdsmarkedet empirisk set er begreber, eller som ved videnskab hvor
man jo ikke taler om limitationalitet, men har en klar mening om: at der
altid må mere forskning til, er en sådan mening indenfor dit felt, der
letter det, at vi ved hvad vi taler om, skal tage os af, uanset at der
kan være mange meninger om hvordan.

mange hilsner
Jesper

On 1/11/12 4:16 PM, Klaus Pedersen wrote:
> Hej Lars,
>
> Tak igen for et nyt interessant og væsentlig bidrag til en øget forståelse af
både systemers og systemteoriens (tids)dynamik. I det mindste for mig.
>
> Blot som en forbruger-advarsel, har jeg i det følgende en række basisspørgsmål
til min nærmere forståelse af dine inputs og mulighederne for (min) anvendelse
heraf i konkrete empiriske projekter (for mig - arbejdsmarkedsregulering). Begge
dele har formentlig ikke større interesse for dette forum. Så er I advaret! ;-)
>
> Sondringen mellem refleksivitet, kontingensværdi og kontingensformel er
(beklageligvis) ny for mig. Jeg har forstået kontingens-begrebet som et frit
stort set ubundet radikal, alene ledet af den eksisterende semantiske
meningssammenhæng i systemet, og i øvrigt "udvendig" knyttet til (min)
grundforståelse af systemteorien som eksterne semantiske
operativ-konstruktivistisk. Forstået på den måde, at det er mig, som forsker,
der i mit arbejde konstruerer "det autonome kollektive arbejdsmarkedssystem", og
dermed er det også mig, der bruger eller får behov for at reservere bestemte
kommunikationer (interne såvel som eksterne) som paradokser i forhold til min
(valgte) iagttagelse af systemets rationalitet.
>
> I denne sammenhæng forstår jeg udmærket den abstrakte ide med at indsnævre
kontingensrummet (kontingensformel) og dets grænser (kontingensværdi), om end
jeg dog tænker, at det bliver noget ekstrovert og rettet mod en "næsten"
ontologi-ambition, som jeg hidtil har set systemteorien være et behageligt
sociologisk helle fra;-).
>
> Med andre ord: Udgør kontingensformler og kontingensværdier ikke en bevægelse
væk fra en velanbragt ydmyghed i forhold til forskerrollen som system-iagttager;
forhold som lige så godt kan rummes i iagttagelsens/iagttagerens begrænsninger?
Og lægger sondringerne ikke op til at operere med systemparadokser i forskellige
grader? - Og giver dette mening? (forstået sådan, at paradokser der ligger inden
for de omtalte kontingensværdier vel er mindre paradokser, end dem der
konstruktivistisk anbringes uden for?)
>
> Eller spurgt på en anden måde: Udvander brugen af kontingensformler i empirisk
forskning ikke muligheden for at konstatere/konstruere interessante
tidsdimensionelle skift i systemrationaliteten?
>
> Jeg forstår, at Luhmann vil det sådan, og jeg er nok blot i tvivl om den
reelle værdi af opdelingerne - om det er skraldespande eller raffinementer i en
konkret anvendelse i modsætning til abstrakt teoretisk forståelse af
systemteorien?
>
> Måske jeg kan illustrere mit spørgsmål (uvidenhed eller misforståelse ;-)
gennem mit eget afhandlingsudkast. Her har jeg bestræbt mig på at etablere en så
enkel semantisk rationel beskrivelse af operationerne i det danske
arbejdsmarkedssystem som muligt, velvidende, at der er forhold jeg har henh.
udeladt og overset. I afhandlingen ser jeg på, hvordan arbejdsmarkedssystemet
bliver påvirket fra omverden (in casu særligt EU-retten og arbejdsmigration til
Danmark). Reaktionerne (interne og eksterne) rubricerer jeg efter, om
partssystemet har åbnet sig kognitivt/normativt for påvirkningerne, samt efter
om partssystemet har knyttet an til kommunikation eller koblet sig til andre
del- eller autonome samfundssystemer for at afværge irritationerne.
>
> I forhold hertil tænker jeg, at en alternativt tilgang med angivelse af
kontingensformler og -værdi ville have tegnet et billede af et langt mere
komplekst, esogent anden ordens system, der tilbagevendende operativt knytter an
til ordinær parlamentarisk ret for at få hjælp til paradokser. Jeg har
naturligvis ikke forbigået dette, men jeg har undladt at gøre det til en ordinær
systemintern foreteelse, fordi jeg herved vel ville have gjort min analyse
mindre følsom overfor at fortolke såvel påvirkninger som reaktioner?!
>
> Nogle sidste spørgsmål angår sondringen mellem kontingensformel,
kontingensværdi, systemkoder, refleksivitet overfor strukturelle koblinger og
anknytninger, normativ lukkethed, samt Teubners refleksive paradigme:
>
> Vil det være rigtigt at forstå både strukturelle koblinger og anknytninger som
indeholdt i kontingensformel-begrebet? Vil det rigtigt at se kontingensværdi og
systemets normative lukkethed som synonymer? Og forstås din reference til anden
ordens intern systemrefleksion på samme måde som Teubners antagelse om systemers
potentielle evne til at tage højde for konsekvenser for andre systemers af egne
operationer? Eller er din anvendelse af refleksion her anderledes - bredere?
>
> Som nævnt er jeg klar over, at meget af dette formentlig beror på manglende
dybdelæsning/forståelse af Luhmann, så hvis du ikke føler anledning til at svare
på mine mange spørgsmål, forstår jeg det udmærket.
>
> De bedste hilsner
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> 
[mailto:luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> ] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 10. januar 2012 21:43
> Til: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
> Emne: SV: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
>
> Kære Klaus
> Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).
>
> Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
> I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.
>
> Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.
>
> Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
> For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
> For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.
>
> Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til
2. ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.
>
> Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.
>
> Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.
>
> Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.
>
> I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
> Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.
>
> Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
> Hej
> /Lars
>
> --- In luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>, Klaus Pedersen<kp@...> wrote:
>> Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min afhandling
om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk perspektiv, som
jeg er ved at aflevere.
>>
>> Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
>>
>> Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
>>
>> Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
>>
>> Mvh
>> Klaus Pedersen
>> FAOS
>> KU
>>
>> ________________________________
>> Fra: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
[mailto:luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>] På vegne af lclausen_de2
>> Sendt: 9. januar 2012 21:32
>> Til: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
>> Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>>
>>
>>
>> God af-kodning af mit kodesprog ;o).
>> Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
>> Hejsa
>> /Lars
>>
>> --- In luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk><mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.\
co.uk>, Jesper<ses@> wrote:
>>> Kære Lars!
>>>
>>> Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
>>> du frem til et klart svar:
>>> et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
>>> egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
>>> faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
>>> ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
>>> selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
>>> strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
>>>
>>> Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
>>> ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
>>> et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
>>> jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
>>> selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
>>> rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
>>> 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
>>> perspective" er der nogen der har set andre steder?
>>>
>>> mange gode juleønsker
>>> Jesper
>>>
>>>
>>>
>>> On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
>>>> Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
>>>> Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
>>>>
>>>> "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
>>>> (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
>>>>
>>>>
>>>>
>>>> I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
>>>>
>>>> Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
>>>>
>>>> I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
>>>>
>>>> Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved sammenbruddet
af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af systemers
operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale specificering opstår
problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men nu må løses selv af
systemets egne operationer. Dertil udvikles kontingensformlen som svar - Kenneth
Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann: Politik der Gesellschaft: 118ff).
Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller "generisk formel". Den
"reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2. ordens
iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
>>>>
>>>> Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt element
i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske systems
vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man stadigvæk
godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville afvige fra
normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori har
konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
>>>>
>>>> For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
>>>>
>>>> I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
>>>> Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
>>>>
>>>> Glædelige julehilsener
>>>> /Lars
>>>>
>>>>
>>>>
>>>> ------------------------------------
>>>>
>>>> For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
>>>>
>>>> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
>>>>
>>>>
>>>>
>>>>
>>>
>>> --
>>> ---
>>> Jesper Tække
>>> Associate Professor, PhD
>>> Information and Media Studies
>>> Aarhus University
>>>
>>> http://www.jespertaekke.dk
>>> imvjet@
>>> +45 8716 2021
>>>
>>
>>
>> [Non-text portions of this message have been removed]
>>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@eGroups.com
<mailto:luhmann_danish%40eGroups.com>
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...
<mailto:luhmann_danish-unsubscribe%40eGroups.comYahoo> ! Groups Links
>
>
>
>

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@... <mailto:imvjet%40hum.au.dk>
+45 8716 2021





[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Jeg vil lige gøre opmærksom på at Sverre Moe, har skrevet en spændende
bog om tid, der har Luhmann som den mest væsentlige teoretiker. Jeg har
anmeldt bogen i tidsskriftet Dansk Sociologi, der øv øv ikke er så
hurtige til at lægge deres ting ud online. Jeg kan dog sige at det er en
god bog der lykkes i at udlægge selv meget komplekse aspekter på en let
forståelig måde.

Tække, Jesper 2011: Anmeldelse af: Sverre Moe: Tid – En social
konstruksjon? Oslo: Abstrakt Forlag A/S 2010 (222 sider). in Dansk
Sociologi, vol. 22, nr 4, 22.12.2011, pp. 95-98.

Mange hilsner
Jesper

Kære Klaus
Jeg tilslutter mig Gorms og Jespers pointering af empirien som afgørende. For
Luhmann har den (historiske) empiri altid udgjort de teoretiske konstruktioners
holdepunkt.
Med henblik på din afhandling og dine spørgsmål anbefaler jeg at lade Luhmann
selv komme til orde. Han har skrevet et fortrinligt indlæg i Luhmann:
Beobachtungen der Moderne, VS Verlag, Wiesbaden 2006 (1. udg. 1992) med titlen:
"Kontingenz als Eigenwert der modernen Gesellschaft" (pp. 93-128) samt den
derpåfølgende artikel mhp. temporalitet som iagttagelsesskematik: "Die
Beschreibung der Zukunft" (129-148).
Jeg har desværre ikke kendskab til at de skulle være blevet oversat til dansk,
selv om særligt kontingens-artiklen burde være det. Måske nogle på listen kender
til en nordisk/engelsk oversættelse?

Distinktionen mellem kontingens og kontingensformel kommer først frem i Luhmanns
forfatterskab efter Soziale Systeme (1984, DK: 2000), men Kenneth Burkes begreb
om God-term er den tidligere funktionelle ækvivalent.

Din besked lægger op til en skelnen mellem to aspekter. På den ene side din
afhandling, der arbejder med deadlines og roadmaps. På den anden side berører du
et spændende område af Luhmanns forfatterskab, som kunne være virkelig godt at
tage op i et paper eller som diskussionsemne til nogle af vore sammenkomster.
Den nys afholdte kongres havde en workshop med systemteoretikere og Gorm Harste
som tovholder. En fremtidig sammenkomst kunne være anledning til at vi sammen
drøfter spørgsmålene mere indgående, hvilket jeg vil glæde mig til.

Bedste hilsener
/Lars



--- In luhmann_danish@..., Klaus Pedersen <kp@...> wrote:
>
> Hej Lars,
>
> Tak igen for et nyt interessant og væsentlig bidrag til en øget forståelse af
både systemers og systemteoriens (tids)dynamik. I det mindste for mig.
>
> Blot som en forbruger-advarsel, har jeg i det følgende en række basisspørgsmål
til min nærmere forståelse af dine inputs og mulighederne for (min) anvendelse
heraf i konkrete empiriske projekter (for mig - arbejdsmarkedsregulering). Begge
dele har formentlig ikke større interesse for dette forum. Så er I advaret! ;-)
>
> Sondringen mellem refleksivitet, kontingensværdi og kontingensformel er
(beklageligvis) ny for mig. Jeg har forstået kontingens-begrebet som et frit
stort set ubundet radikal, alene ledet af den eksisterende semantiske
meningssammenhæng i systemet, og i øvrigt "udvendig" knyttet til (min)
grundforståelse af systemteorien som eksterne semantiske
operativ-konstruktivistisk. Forstået på den måde, at det er mig, som forsker,
der i mit arbejde konstruerer "det autonome kollektive arbejdsmarkedssystem", og
dermed er det også mig, der bruger eller får behov for at reservere bestemte
kommunikationer (interne såvel som eksterne) som paradokser i forhold til min
(valgte) iagttagelse af systemets rationalitet.
>
> I denne sammenhæng forstår jeg udmærket den abstrakte ide med at indsnævre
kontingensrummet (kontingensformel) og dets grænser (kontingensværdi), om end
jeg dog tænker, at det bliver noget ekstrovert og rettet mod en "næsten"
ontologi-ambition, som jeg hidtil har set systemteorien være et behageligt
sociologisk helle fra;-).
>
> Med andre ord: Udgør kontingensformler og kontingensværdier ikke en bevægelse
væk fra en velanbragt ydmyghed i forhold til forskerrollen som system-iagttager;
forhold som lige så godt kan rummes i iagttagelsens/iagttagerens begrænsninger?
Og lægger sondringerne ikke op til at operere med systemparadokser i forskellige
grader? - Og giver dette mening? (forstået sådan, at paradokser der ligger inden
for de omtalte kontingensværdier vel er mindre paradokser, end dem der
konstruktivistisk anbringes uden for?)
>
> Eller spurgt på en anden måde: Udvander brugen af kontingensformler i empirisk
forskning ikke muligheden for at konstatere/konstruere interessante
tidsdimensionelle skift i systemrationaliteten?
>
> Jeg forstår, at Luhmann vil det sådan, og jeg er nok blot i tvivl om den
reelle værdi af opdelingerne - om det er skraldespande eller raffinementer i en
konkret anvendelse i modsætning til abstrakt teoretisk forståelse af
systemteorien?
>
> Måske jeg kan illustrere mit spørgsmål (uvidenhed eller misforståelse ;-)
gennem mit eget afhandlingsudkast. Her har jeg bestræbt mig på at etablere en så
enkel semantisk rationel beskrivelse af operationerne i det danske
arbejdsmarkedssystem som muligt, velvidende, at der er forhold jeg har henh.
udeladt og overset. I afhandlingen ser jeg på, hvordan arbejdsmarkedssystemet
bliver påvirket fra omverden (in casu særligt EU-retten og arbejdsmigration til
Danmark). Reaktionerne (interne og eksterne) rubricerer jeg efter, om
partssystemet har åbnet sig kognitivt/normativt for påvirkningerne, samt efter
om partssystemet har knyttet an til kommunikation eller koblet sig til andre
del- eller autonome samfundssystemer for at afværge irritationerne.
>
> I forhold hertil tænker jeg, at en alternativt tilgang med angivelse af
kontingensformler og -værdi ville have tegnet et billede af et langt mere
komplekst, esogent anden ordens system, der tilbagevendende operativt knytter an
til ordinær parlamentarisk ret for at få hjælp til paradokser. Jeg har
naturligvis ikke forbigået dette, men jeg har undladt at gøre det til en ordinær
systemintern foreteelse, fordi jeg herved vel ville have gjort min analyse
mindre følsom overfor at fortolke såvel påvirkninger som reaktioner?!
>
> Nogle sidste spørgsmål angår sondringen mellem kontingensformel,
kontingensværdi, systemkoder, refleksivitet overfor strukturelle koblinger og
anknytninger, normativ lukkethed, samt Teubners refleksive paradigme:
>
> Vil det være rigtigt at forstå både strukturelle koblinger og anknytninger som
indeholdt i kontingensformel-begrebet? Vil det rigtigt at se kontingensværdi og
systemets normative lukkethed som synonymer? Og forstås din reference til anden
ordens intern systemrefleksion på samme måde som Teubners antagelse om systemers
potentielle evne til at tage højde for konsekvenser for andre systemers af egne
operationer? Eller er din anvendelse af refleksion her anderledes - bredere?
>
> Som nævnt er jeg klar over, at meget af dette formentlig beror på manglende
dybdelæsning/forståelse af Luhmann, så hvis du ikke føler anledning til at svare
på mine mange spørgsmål, forstår jeg det udmærket.
>
> De bedste hilsner
> Klaus Pedersen
> FAOS
> KU
>
> ________________________________
> Fra: luhmann_danish@...
[mailto:luhmann_danish@...] På vegne af lclausen_de2
> Sendt: 10. januar 2012 21:43
> Til: luhmann_danish@...
> Emne: SV: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
>
>
>
>
> Kære Klaus
> Dejligt at listen værdsættes - det er jo det, den er til for ;o).
>
> Du rammer korrekt i din antagelse om kontingens som et "væsenskriterie" for
operationer. Operationer må altid producere sig selv i en usikker fremtid og
knytte an til forudgående operationer. Ikke alle operationer kan knyttes til
alle, og derfor må hver enkelt operation træffe selektioner om deres tilknytning
til andre operationer og som den selektion af operation, den selv skaber qua sin
egen operation.
> I Sociale Systemer skriver Luhmann endnu, at systemteorien skelner mellem
elementer og relationer, men at relationer kan være elementer og elementer kan
være relationer. Denne fremadskridende operativitet, som Luhmann fra
midtfirserne betegner for "rekursive netværk",har i kraft af nødvendigheden for
selektivitet en kontingens koblet på sig.
>
> Enhver operation er nødvendigvis en kontingent operation.
>
> Refleksionsteorier og kontingensformler er 2. ordens niveau, og som sådan skal
mit tidligere indlæg forstås. Dertil skal der knyttes to kommentarer:
> For det første er også kontingensformler underlagt kontingens, dvs. den kunne
være (have været/fremadrettet blive) anderledes end den er på nuværende
tidspunkt.
> For det andet er kontingensformler ikke kun 2. ordens iagttagelser, men ligeså
operationer af første orden, og dermed underlagt samme eksistensvilkår for
kontingenshåndtering. Som bibemærkning: Alle operationer foregår inde i systemer
som systemkonstituerende operationer. Du kan altså ikke antage operationer i
"andre" systemer eller i systemers omverden. De er, og det er Luhmanns egen
konstitutive paradoksi for formlen system=system/omverden (s=s/u), at også andre
systemer (som iagttaget fænomen) foregår inde i det iagttagende system.
>
> Hvad du retteligt peger på, er systemernes lag-deling, der ved at skifte til
2. ordens iagttagelsesformer formår at fordække de kontingente betingelser, den
selv som første ordens operation er underlagt. Systemet opererer ud fra
betingelsen af kontingensformlens ikke-negerbarhed som socialteknologi til
kontingenshåndtering.
>
> Sagt ganske paradoksalt, så håndteres synlig kontingens ved at gøre kontingens
til noget fast, hvormed man kan fæstne den flydende kontingens.
>
> Et andet, mere gangbart billede er fra brandbekæmpelsen. Nogle gange kan man
bekæmpe ildebrand ved at tænde egne ildebrande. Enten fjerner de ilten fra
luften - eller de fjerner det brandbare materiale som f.eks. ved præventive
markafbrændinger på de store sletter i USA/Australien.
>
> Og kontingens kan til tider være noget brandfarligt noget for systemers
selektivitetsbehov.
>
> I forhold til kontingens og tid, særligt i organisationer, kan jeg henvise til
Niels Aakerstrøm Andersens publikationer om beslutningsmagt, samt grundlæggende
Luhmann: Organisation und Entscheidung, 2000.
> Af særlig interesse er konverteringen fra åben til lukket kontingens gennem
beslutninger (på organisationsplan) og semantisk og funktionssystemspecifisk
uddifferentiering og evolution.
>
> Bedste hilsener og held og lykke med afhandling.
> Hej
> /Lars
>
> --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>,
Klaus Pedersen <kp@> wrote:
> >
> > Tak Lars, Jesper m.flr., for disse bidrag. De er guld værd for min
afhandling om den danske arbejdsmarkedsmodel i et retligt, systemteoretisk
perspektiv, som jeg er ved at aflevere.
> >
> > Også rigtig glad for tilgængeligheden i fremstillingen, som til tider ligger
ud over min fatteevne ;-).
> >
> > Tænker imidlertid stadig, at der må være sondring mellem første orden
(systemintern) og anden orden tilgang til kontingens, og at Lars' interessante
og værdifulde må angå førstnævnte? Er jeg helt galt på den?
> >
> > Mange hilsner og tak igen (Jesper) for dette glimrende forum!
> >
> > Mvh
> > Klaus Pedersen
> > FAOS
> > KU
> >
> > ________________________________
> > Fra:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
[mailto:luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.\
uk>] På vegne af lclausen_de2
> > Sendt: 9. januar 2012 21:32
> > Til:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
> > Emne: [luhmann_danish] Re: kontingensformel ?
> >
> >
> >
> > God af-kodning af mit kodesprog ;o).
> > Jeg glemte at gøre opmærksom på at Luhmann i "Das Recht der Gesellschaft",
1993, har et helt kapitel om kontingensformlen 'retfærdighed', på tysk:
Gerechtigkeit. Det omtalte kapitel 5 (pp. 214-238) følger lige efter udfoldelsen
af systemets "Codierung und Programmierung" og udvider en række af
overvejelserne fra det kapitel. Teoretisk føjes der ikke meget nyt til
diskussionen, men fremstillingen er, som vanligt ved Luhmann, eksemplarisk.
> > Hejsa
> > /Lars
> >
> > --- In
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk><mail\
to:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>, Jesper <ses@> wrote:
> > >
> > > Kære Lars!
> > >
> > > Tak for din udredning, kompeks, nærmest i kodesprog okay, men dog kommer
> > > du frem til et klart svar:
> > > et funktionssystem kan have en kontingensformel, uden at systemet har en
> > > egentlig refleksionsteori.- og vel også frem til at kontingensformlen
> > > faktisk fungerer, om ikke andet så i medicin konkret set, som funktionel
> > > ækvivalent for en refleksionsteori. Dog med den modifikation at den
> > > selvafgrænsning som refleksionsteorien skulle yde, istedet ydes via
> > > strukturelle koblinger som redegjort for i vores paper.
> > >
> > > Jeg er nu ved at se på teknologi - og til min store ærgrelse kan jeg
> > > ikke ved Luhmann finde belæg for min tidligere påstand om teknologi som
> > > et funktionssystem med koden effektiv +/- Det ødelægger ikke rigtig hvad
> > > jeg før har skrevet, da det er empirisk underbygget (en gruppe der klart
> > > selekterede softwareløsninger, der var mest effektive og ikke mest
> > > rentable). Luhmann beskriver teknologi i DGdG p. 517 - 536, Risk p. 83 -
> > > 100 og i artiklen: Technology, environment and social risk: a systems
> > > perspective" er der nogen der har set andre steder?
> > >
> > > mange gode juleønsker
> > > Jesper
> > >
> > >
> > >
> > > On 12/20/11 12:24 AM, lclausen_de2 wrote:
> > > >
> > > > Kære Klaus og Bjørn, Sverre og Niels.
> > > > Tak for jeres indlæg. Luhmann selv definerer refleksionsteori i bogen
Soziale Systeme som:
> > > >
> > > > "Man kan tale om refleksionsteorier, når de ikke blot betegner systemets
identitet til forskel fra dets omverden (således at man ved, hvad der menes),
men bliver udarbejdet begrebsligt på en sådan måde, at sammenligninger og
relations-dannelser kan tilknytte sig. Således opstår der fra det 17. århundrede
statsteorier, der er orienteret mod det problem, at den højeste politiske magt
må være alle kræfter i et givet territorium overlegen og kunne af¬gøre enhver
konflikt og på trods heraf afholde sig fra vilkårlig magtan¬vendelse. Resultatet
er teorien om den moderne forfatningsstat, som funktionaliserer sine enkelte
elementer fx magtdelingen, den demokra¬tiske repræsentation og
grundlovsbeskyttelsen i forhold til dette problem"
> > > > (Sociale Systemer, kap. 11, VI.)
> > > >
> > > >
> > > >
> > > > I jeres indlæg fremgår det ikke med al tydelighed, at man med Luhmann må
skelne mellem kodens refleksionsværdi (negativ-værdien), refleksionsteorien og
kontingensformlen. Luhmanns citat fra Sociale Systemer peger entydigt på en
særlig genre, der lader den vedvarende operation udgøre en anden
operationsmodus. Refleksionsteorier betegner enheden mellem systemers funktion
og ydelse, hvorimod refleksionsværdien udgør den kontinuerlige aktivitets
mulighed for observering af systemgrænsen (S=S/U).
> > > >
> > > > Klauses indlæg om et eventuelt paradoksalt forhold mellem kontingens og
formel lægger sig tæt op ad systemers behov for at fjerne kontingens fra
kontingente situationer. I hovedværket "Die Gesellschaft der Gesellschaft, p.
469-470) omtaler Luhmann kontingensformler som hævder "systemspecifik
ubestridelighed" (470) og kontingensformlers opståen som behov for
"ikke-negerbarhed" (469), drevet af det eksploderende kontingens' akutte behov
for limitering. Luhmann omtaler dannelse for uddannelsessystemet, knaphed i det
økonomiske system, legitimitet i det politiske, retfærdighed for det
videnskabelige og limitationalitet for det videnskabelige system (470).
> > > >
> > > > I Luhmanns antologi "Beobachtungen der Moderne" pointerer Luhmanns
overgangen til 2. ordens iagttagelsen som det afgørende trin i
uddifferentieringen af systemer. Det medfører den omtalte eksplosive
kontingensstigning (125ff), hvormed kontingensformler er et (blandt flere!)
forsøg fra samfundet på at afprøve "tankefigurer, med hvilke samfundet han
udholde uiagttageligheden af verden og lade intransparensen blive produktiv"
(220).
> > > >
> > > > Kontingensformlen er det problem, der løser udfordringen ved
sammenbruddet af kosmologiers ordensskabende funktion. "Med realiseringen af
systemers operative lukning som konsekvens af systemernes funktionale
specificering opstår problemer, der tidligere kunne udlejres i kosmologier, men
nu må løses selv af systemets egne operationer. Dertil udvikles
kontingensformlen som svar - Kenneth Burke kalder dem for God-terms. (Luhmann:
Politik der Gesellschaft: 118ff). Kontingensformler er ikke kun en "værdi" eller
"generisk formel". Den "reflekterer funktionssystemets uddifferentiering" på 2.
ordens iagttagelsesniveauet (ibid.: 125). Kontingensformler kan "orientere
funktionssystemernes selvbeskrivelser (126).
> > > >
> > > > Det fører frem til, at kontingensformler ikke per se er et inherænt
element i refleksionsteorier, og man, som Luhmann påpeger for det medicinske
systems vedkommende, ikke har nogen medicinsk refleksionsteori, så kunne man
stadigvæk godt have en kontingensformel, hvis tilblivelseshistorie dog ville
afvige fra normalvejen i de funktionssystemer, der via deres refleksionsteori
har konciperet (og periodisk erstattet) deres egne kontingensformler.
> > > >
> > > > For det medicinske system kunne man således formode, at den udprægede
medicinske "kunst" eller "håndværk" som refleksiv kommunikation gennem dets
fokussering på kroppe som genstand, fremkom med en generisk formel, der kunne
lyde på "lidelse". Den moderne medicins tilblivelse gennem komparative
undersøgelser af serier af organer mellem "raske" døde og "syge" døde, der
muliggjorde identificering af anomalier på organserierne, lader observationen af
de latente anomalier være direkte relateret til den manifeste "lidelse".
Kroppens manifeste eksistens udgør refleksionsblokaden, men netop blokaden
muliggjorde koblingen mellem latens og manifest som kobling mellem sygdom som
kodens positive værdi og lidelsen som det usynliges konvertering til enten
videnskabelig forskning (latens/manifest) eller lægekunstens
behandlingsindsatser (temporalisering af lidelse som konditionering af
behandlingsprogrammets operationer som 2. ordens iagttagelse.
> > > >
> > > > I kortform: refleksionsblokaden gennem fiksering på kroppen aftvinger en
kontingensformel uden muligheden for refleksionsteori i tilfældet ved det
medicinske system.
> > > > Det betyder også, at andre mulige systemer kan have andre veje til
fremkomsten af kontingensformlen. Refleksionsteorien kan derfor være
"expendable", medens kontingensens tilstedeværelse afkræver specificeringen af
en kontingensformel til stabilisering af systemets håndtering af sin selvskabte
kompleksitet (Beobachtungen der Moderne, 93ff)
> > > >
> > > > Glædelige julehilsener
> > > > /Lars
> > > >
> > > >
> > > >
> > > > ------------------------------------
> > > >
> > > > For at sende en meddelelse, send den til: luhmann_danish@
> > > >
> > > > Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@! Groups Links
> > > >
> > > >
> > > >
> > > >
> > >
> > >
> > > --
> > > ---
> > > Jesper Tække
> > > Associate Professor, PhD
> > > Information and Media Studies
> > > Aarhus University
> > >
> > > http://www.jespertaekke.dk
> > > imvjet@
> > > +45 8716 2021
> > >
> >
> >
> >
> > [Non-text portions of this message have been removed]
> >
>
>
>
> [Non-text portions of this message have been removed]
>

Kære Jesper
Tak for henvisningen. Medlemmer af Dansk sociologiforening
(www.sociologiforening.dk) omfatter abonnement til omtalte tidskrift.

Som kontekstbemærkning har særligt Luhmann-eleven Armin Nassehi bidraget til
temporalanalyser af det moderne samfund. Hans habilitationsskrift er udkommet
med nyt forord og revideret for et par år siden: Nassehi: Die Zeit der
Gesellschaft, VS Verlag, Wiesbaden 2008 (orig. 1993). Desuden er han helt aktuel
med: Gesellschaft der Gegenwarten, Suhrkamp, F.a.M. 2011 (udkommet den 24.
oktober).

Gorm afholder fra den 17. - 22. september et forskningsseminar i Dubrovnik med
tid og tidslighed (temporalities) som emne.

Som det ser ud, er det i Luhmann-kredse ganske aktuelt at beskæftige sig med
tid. Emnerne tid og tidslighed er helt 'oppe i tiden'.

Hejsa
/Lars

--- In luhmann_danish@..., Jesper <ses@...> wrote:
>
> Kære Alle,
>
> Jeg vil lige gøre opmærksom på at Sverre Moe, har skrevet en spændende
> bog om tid, der har Luhmann som den mest væsentlige teoretiker. Jeg har
> anmeldt bogen i tidsskriftet Dansk Sociologi, der øv øv ikke er så
> hurtige til at lægge deres ting ud online. Jeg kan dog sige at det er en
> god bog der lykkes i at udlægge selv meget komplekse aspekter på en let
> forståelig måde.
>
> Tække, Jesper 2011: Anmeldelse af: Sverre Moe: Tid – En social
> konstruksjon? Oslo: Abstrakt Forlag A/S 2010 (222 sider). in Dansk
> Sociologi, vol. 22, nr 4, 22.12.2011, pp. 95-98.
>
> Mange hilsner
> Jesper
>

http://www.sociologi.dk er dansk sociologiforenings korrekte webadresse.
Beklager fejlhenvisningen.
Bh Lars

Kære Alle,

Så kommer med lidt forsinkelse Lars Clausen og mit paper til
Luhmann-seminaret december 2011, du finder det her:
http://pure.au.dk/portal/files/43934700/Medicin_og_Luhmann_2011_final.pdf

Mange hilsner Jesper

Abstract:
Dette paper har to ærinder, dels på dansk at give en samlet teoretisk
beskrivelse af
sundhedssystemet ud fra Luhmann og dels at anvende denne beskrivelse som en
model til at analysere diskussionen i hvad vi begriber som
sundhedsoffentligheden.
Den teoretiske del giver en selvstændig udlægning af hvordan man kan
iagttage
sundhedssystemet ud fra Luhmanns teori, særligt med vægt på
medieperspektivet
og systemets strukturelle koblinger. Dette er vigtigt da Luhmann ikke selv
udtømmende har diskuteret systemet ud fra hele sit arsenal af begreber,
endsige
givet en historisk eller semantisk redegørelse og sidst heller ikke har
givet en
beskrivelse af sundhed ift. det psykiske og biologiske
systemdannelsesplan. Artiklen
gør brug af en række sammenligninger med andre funktionssystemer, der
eksemplificerer de ækvivalente udviklinger, man kan forvente har fundet
sted i
sundhedssystemet. Der er en del artikler på andre sprog med forskellige
udlægninger af det teoretiske underskud, som vi vil søge at inddrage,
men vi vil hele
tiden tilstræbe at lægge os så tæt som muligt op af Luhmanns egne
begreber og
tolkninger.
Artiklens andet ærinde er dels at illustrere hvordan det teoretiske
afsnit kan bruges
til at analysere kommunikation om sundhed og dels herigennem via en række
nedslag, at rapportere hvordan sundhed og sygdom kommunikeres i
offentligheden.
På denne måde kommer artiklen også til at omhandle medier for så vidt,
at vores
nedslag er foretaget i forskellige medier: en roman, tre Facebook
grupper og en
række avisartikler. Artiklens problem kan således siges at være hvordan
man kan
opstille og anvende en model for at iagttage sundhed
kommunikationssociologisk.

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Kære systemteoretiker



Hist kommer vedlagt som fil også mit paper, som jeg skrev på til konferencen.
Det er selvfølgelig alt for langt og må forkortes til en eventuel udgivelse.

Hej

Gorm



________________________________

Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af Jesper
Sendt: 26. januar 2012 11:37
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Luhmann og sundhed





Kære Alle,

Så kommer med lidt forsinkelse Lars Clausen og mit paper til
Luhmann-seminaret december 2011, du finder det her:
http://pure.au.dk/portal/files/43934700/Medicin_og_Luhmann_2011_final.pdf

Mange hilsner Jesper

Abstract:
Dette paper har to ærinder, dels på dansk at give en samlet teoretisk
beskrivelse af
sundhedssystemet ud fra Luhmann og dels at anvende denne beskrivelse som en
model til at analysere diskussionen i hvad vi begriber som
sundhedsoffentligheden.
Den teoretiske del giver en selvstændig udlægning af hvordan man kan
iagttage
sundhedssystemet ud fra Luhmanns teori, særligt med vægt på
medieperspektivet
og systemets strukturelle koblinger. Dette er vigtigt da Luhmann ikke selv
udtømmende har diskuteret systemet ud fra hele sit arsenal af begreber,
endsige
givet en historisk eller semantisk redegørelse og sidst heller ikke har
givet en
beskrivelse af sundhed ift. det psykiske og biologiske
systemdannelsesplan. Artiklen
gør brug af en række sammenligninger med andre funktionssystemer, der
eksemplificerer de ækvivalente udviklinger, man kan forvente har fundet
sted i
sundhedssystemet. Der er en del artikler på andre sprog med forskellige
udlægninger af det teoretiske underskud, som vi vil søge at inddrage,
men vi vil hele
tiden tilstræbe at lægge os så tæt som muligt op af Luhmanns egne
begreber og
tolkninger.
Artiklens andet ærinde er dels at illustrere hvordan det teoretiske
afsnit kan bruges
til at analysere kommunikation om sundhed og dels herigennem via en række
nedslag, at rapportere hvordan sundhed og sygdom kommunikeres i
offentligheden.
På denne måde kommer artiklen også til at omhandle medier for så vidt,
at vores
nedslag er foretaget i forskellige medier: en roman, tre Facebook
grupper og en
række avisartikler. Artiklens problem kan således siges at være hvordan
man kan
opstille og anvende en model for at iagttage sundhed
kommunikationssociologisk.

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@... <mailto:imvjet%40hum.au.dk>
+45 8716 2021





[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Gorm,

pga. diverse vira kan man ikke vedlægge dokumenter til mails til dette
forum - sorry - men du kan uploade det her på listens website:
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/

Driller det så send filen til mig så uploader jeg den for dig.

Mange hilsner
Jesper

On 1/26/12 1:53 PM, Gorm Harste wrote:
> Kære systemteoretiker
>
>
>
> Hist kommer vedlagt som fil også mit paper, som jeg skrev på til konferencen.
Det er selvfølgelig alt for langt og må forkortes til en eventuel udgivelse.
>
> Hej
>
> Gorm
>
>
>
> ________________________________
>
> Fra: luhmann_danish@...
[mailto:luhmann_danish@...] På vegne af Jesper
> Sendt: 26. januar 2012 11:37
> Til: luhmann_danish@...
> Emne: [luhmann_danish] Luhmann og sundhed
>
>
>
>
>
> Kære Alle,
>
> Så kommer med lidt forsinkelse Lars Clausen og mit paper til
> Luhmann-seminaret december 2011, du finder det her:
> http://pure.au.dk/portal/files/43934700/Medicin_og_Luhmann_2011_final.pdf
>
> Mange hilsner Jesper
>
> Abstract:
> Dette paper har to ærinder, dels på dansk at give en samlet teoretisk
> beskrivelse af
> sundhedssystemet ud fra Luhmann og dels at anvende denne beskrivelse som en
> model til at analysere diskussionen i hvad vi begriber som
> sundhedsoffentligheden.
> Den teoretiske del giver en selvstændig udlægning af hvordan man kan
> iagttage
> sundhedssystemet ud fra Luhmanns teori, særligt med vægt på
> medieperspektivet
> og systemets strukturelle koblinger. Dette er vigtigt da Luhmann ikke selv
> udtømmende har diskuteret systemet ud fra hele sit arsenal af begreber,
> endsige
> givet en historisk eller semantisk redegørelse og sidst heller ikke har
> givet en
> beskrivelse af sundhed ift. det psykiske og biologiske
> systemdannelsesplan. Artiklen
> gør brug af en række sammenligninger med andre funktionssystemer, der
> eksemplificerer de ækvivalente udviklinger, man kan forvente har fundet
> sted i
> sundhedssystemet. Der er en del artikler på andre sprog med forskellige
> udlægninger af det teoretiske underskud, som vi vil søge at inddrage,
> men vi vil hele
> tiden tilstræbe at lægge os så tæt som muligt op af Luhmanns egne
> begreber og
> tolkninger.
> Artiklens andet ærinde er dels at illustrere hvordan det teoretiske
> afsnit kan bruges
> til at analysere kommunikation om sundhed og dels herigennem via en række
> nedslag, at rapportere hvordan sundhed og sygdom kommunikeres i
> offentligheden.
> På denne måde kommer artiklen også til at omhandle medier for så vidt,
> at vores
> nedslag er foretaget i forskellige medier: en roman, tre Facebook
> grupper og en
> række avisartikler. Artiklens problem kan således siges at være hvordan
> man kan
> opstille og anvende en model for at iagttage sundhed
> kommunikationssociologisk.
>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Kære Jesper

Tak, fint nok der var faktisk en ufærdig litteraturliste i det jeg havde sendt,
her er den rigtige. Et eller andet sted har jeg nok en uploadingsadresse

Hej

Gorm



________________________________

Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af Jesper
Sendt: 26. januar 2012 14:39
Til: luhmann_danish@...
Emne: Re: SV: [luhmann_danish] Luhmann og sundhed





Kære Gorm,

pga. diverse vira kan man ikke vedlægge dokumenter til mails til dette
forum - sorry - men du kan uploade det her på listens website:
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/

Driller det så send filen til mig så uploader jeg den for dig.

Mange hilsner
Jesper

On 1/26/12 1:53 PM, Gorm Harste wrote:
> Kære systemteoretiker
>
>
>
> Hist kommer vedlagt som fil også mit paper, som jeg skrev på til konferencen.
Det er selvfølgelig alt for langt og må forkortes til en eventuel udgivelse.
>
> Hej
>
> Gorm
>
>
>
> ________________________________
>
> Fra: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> 
[mailto:luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> ] På vegne af Jesper
> Sendt: 26. januar 2012 11:37
> Til: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
> Emne: [luhmann_danish] Luhmann og sundhed
>
>
>
>
>
> Kære Alle,
>
> Så kommer med lidt forsinkelse Lars Clausen og mit paper til
> Luhmann-seminaret december 2011, du finder det her:
> http://pure.au.dk/portal/files/43934700/Medicin_og_Luhmann_2011_final.pdf
>
> Mange hilsner Jesper
>
> Abstract:
> Dette paper har to ærinder, dels på dansk at give en samlet teoretisk
> beskrivelse af
> sundhedssystemet ud fra Luhmann og dels at anvende denne beskrivelse som en
> model til at analysere diskussionen i hvad vi begriber som
> sundhedsoffentligheden.
> Den teoretiske del giver en selvstændig udlægning af hvordan man kan
> iagttage
> sundhedssystemet ud fra Luhmanns teori, særligt med vægt på
> medieperspektivet
> og systemets strukturelle koblinger. Dette er vigtigt da Luhmann ikke selv
> udtømmende har diskuteret systemet ud fra hele sit arsenal af begreber,
> endsige
> givet en historisk eller semantisk redegørelse og sidst heller ikke har
> givet en
> beskrivelse af sundhed ift. det psykiske og biologiske
> systemdannelsesplan. Artiklen
> gør brug af en række sammenligninger med andre funktionssystemer, der
> eksemplificerer de ækvivalente udviklinger, man kan forvente har fundet
> sted i
> sundhedssystemet. Der er en del artikler på andre sprog med forskellige
> udlægninger af det teoretiske underskud, som vi vil søge at inddrage,
> men vi vil hele
> tiden tilstræbe at lægge os så tæt som muligt op af Luhmanns egne
> begreber og
> tolkninger.
> Artiklens andet ærinde er dels at illustrere hvordan det teoretiske
> afsnit kan bruges
> til at analysere kommunikation om sundhed og dels herigennem via en række
> nedslag, at rapportere hvordan sundhed og sygdom kommunikeres i
> offentligheden.
> På denne måde kommer artiklen også til at omhandle medier for så vidt,
> at vores
> nedslag er foretaget i forskellige medier: en roman, tre Facebook
> grupper og en
> række avisartikler. Artiklens problem kan således siges at være hvordan
> man kan
> opstille og anvende en model for at iagttage sundhed
> kommunikationssociologisk.
>

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@... <mailto:imvjet%40hum.au.dk>
+45 8716 2021





[Non-text portions of this message have been removed]

Jo altså: kunne du uploade det for mig?

Hej

Gorm



________________________________

Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af Jesper
Sendt: 26. januar 2012 14:39
Til: luhmann_danish@...
Emne: Re: SV: [luhmann_danish] Luhmann og sundhed





Kære Gorm,

pga. diverse vira kan man ikke vedlægge dokumenter til mails til dette
forum - sorry - men du kan uploade det her på listens website:
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/

Driller det så send filen til mig så uploader jeg den for dig.

Mange hilsner
Jesper

On 1/26/12 1:53 PM, Gorm Harste wrote:
> Kære systemteoretiker
>
>
>
> Hist kommer vedlagt som fil også mit paper, som jeg skrev på til konferencen.
Det er selvfølgelig alt for langt og må forkortes til en eventuel udgivelse.
>
> Hej
>
> Gorm
>
>
>
> ________________________________
>
> Fra: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> 
[mailto:luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk> ] På vegne af Jesper
> Sendt: 26. januar 2012 11:37
> Til: luhmann_danish@...
<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
> Emne: [luhmann_danish] Luhmann og sundhed
>
>
>
>
>
> Kære Alle,
>
> Så kommer med lidt forsinkelse Lars Clausen og mit paper til
> Luhmann-seminaret december 2011, du finder det her:
> http://pure.au.dk/portal/files/43934700/Medicin_og_Luhmann_2011_final.pdf
>
> Mange hilsner Jesper
>
> Abstract:
> Dette paper har to ærinder, dels på dansk at give en samlet teoretisk
> beskrivelse af
> sundhedssystemet ud fra Luhmann og dels at anvende denne beskrivelse som en
> model til at analysere diskussionen i hvad vi begriber som
> sundhedsoffentligheden.
> Den teoretiske del giver en selvstændig udlægning af hvordan man kan
> iagttage
> sundhedssystemet ud fra Luhmanns teori, særligt med vægt på
> medieperspektivet
> og systemets strukturelle koblinger. Dette er vigtigt da Luhmann ikke selv
> udtømmende har diskuteret systemet ud fra hele sit arsenal af begreber,
> endsige
> givet en historisk eller semantisk redegørelse og sidst heller ikke har
> givet en
> beskrivelse af sundhed ift. det psykiske og biologiske
> systemdannelsesplan. Artiklen
> gør brug af en række sammenligninger med andre funktionssystemer, der
> eksemplificerer de ækvivalente udviklinger, man kan forvente har fundet
> sted i
> sundhedssystemet. Der er en del artikler på andre sprog med forskellige
> udlægninger af det teoretiske underskud, som vi vil søge at inddrage,
> men vi vil hele
> tiden tilstræbe at lægge os så tæt som muligt op af Luhmanns egne
> begreber og
> tolkninger.
> Artiklens andet ærinde er dels at illustrere hvordan det teoretiske
> afsnit kan bruges
> til at analysere kommunikation om sundhed og dels herigennem via en række
> nedslag, at rapportere hvordan sundhed og sygdom kommunikeres i
> offentligheden.
> På denne måde kommer artiklen også til at omhandle medier for så vidt,
> at vores
> nedslag er foretaget i forskellige medier: en roman, tre Facebook
> grupper og en
> række avisartikler. Artiklens problem kan således siges at være hvordan
> man kan
> opstille og anvende en model for at iagttage sundhed
> kommunikationssociologisk.
>

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@... <mailto:imvjet%40hum.au.dk>
+45 8716 2021





[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Nu er Gorms paper til Luhmann seminaret sidste december om Luhmann og
sundhed lagt under filer på vores website ved Yahoo:
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/

Gorms paper hedder: 'Krigsveteraneri klemme mellem systemer - i
perspektiv af historisk sociologi'

Mange hilsner
Jesper



On 1/26/12 2:42 PM, Gorm Harste wrote:
> Jo altså: kunne du uploade det for mig?
>
> Hej
>
> Gorm
>
>
>
> ________________________________
>
> Fra: luhmann_danish@...
[mailto:luhmann_danish@...] På vegne af Jesper
> Sendt: 26. januar 2012 14:39
> Til: luhmann_danish@...
> Emne: Re: SV: [luhmann_danish] Luhmann og sundhed
>
>
>
>
>
> Kære Gorm,
>
> pga. diverse vira kan man ikke vedlægge dokumenter til mails til dette
> forum - sorry - men du kan uploade det her på listens website:
> http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/
>
> Driller det så send filen til mig så uploader jeg den for dig.
>
> Mange hilsner
> Jesper
>
> On 1/26/12 1:53 PM, Gorm Harste wrote:
>> Kære systemteoretiker
>>
>>
>>
>> Hist kommer vedlagt som fil også mit paper, som jeg skrev på til konferencen.
Det er selvfølgelig alt for langt og må forkortes til en eventuel udgivelse.
>>
>> Hej
>>
>> Gorm
>>
>>
>>
>> ________________________________
>>
>> Fra:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>  
[mailto:luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.\
uk>  ] På vegne af Jesper
>> Sendt: 26. januar 2012 11:37
>> Til:
luhmann_danish@...<mailto:luhmann_danish%40yahoogroups.co.uk>
>> Emne: [luhmann_danish] Luhmann og sundhed
>>
>>
>>
>>
>>
>> Kære Alle,
>>
>> Så kommer med lidt forsinkelse Lars Clausen og mit paper til
>> Luhmann-seminaret december 2011, du finder det her:
>> http://pure.au.dk/portal/files/43934700/Medicin_og_Luhmann_2011_final.pdf
>>
>> Mange hilsner Jesper
>>
>> Abstract:
>> Dette paper har to ærinder, dels på dansk at give en samlet teoretisk
>> beskrivelse af
>> sundhedssystemet ud fra Luhmann og dels at anvende denne beskrivelse som en
>> model til at analysere diskussionen i hvad vi begriber som
>> sundhedsoffentligheden.
>> Den teoretiske del giver en selvstændig udlægning af hvordan man kan
>> iagttage
>> sundhedssystemet ud fra Luhmanns teori, særligt med vægt på
>> medieperspektivet
>> og systemets strukturelle koblinger. Dette er vigtigt da Luhmann ikke selv
>> udtømmende har diskuteret systemet ud fra hele sit arsenal af begreber,
>> endsige
>> givet en historisk eller semantisk redegørelse og sidst heller ikke har
>> givet en
>> beskrivelse af sundhed ift. det psykiske og biologiske
>> systemdannelsesplan. Artiklen
>> gør brug af en række sammenligninger med andre funktionssystemer, der
>> eksemplificerer de ækvivalente udviklinger, man kan forvente har fundet
>> sted i
>> sundhedssystemet. Der er en del artikler på andre sprog med forskellige
>> udlægninger af det teoretiske underskud, som vi vil søge at inddrage,
>> men vi vil hele
>> tiden tilstræbe at lægge os så tæt som muligt op af Luhmanns egne
>> begreber og
>> tolkninger.
>> Artiklens andet ærinde er dels at illustrere hvordan det teoretiske
>> afsnit kan bruges
>> til at analysere kommunikation om sundhed og dels herigennem via en række
>> nedslag, at rapportere hvordan sundhed og sygdom kommunikeres i
>> offentligheden.
>> På denne måde kommer artiklen også til at omhandle medier for så vidt,
>> at vores
>> nedslag er foretaget i forskellige medier: en roman, tre Facebook
>> grupper og en
>> række avisartikler. Artiklens problem kan således siges at være hvordan
>> man kan
>> opstille og anvende en model for at iagttage sundhed
>> kommunikationssociologisk.
>>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Her kommer endelig mit (og Michaels) paper fra den nyligt afholdte
sociologi konference her i Aarhus. Vores arbejdsgruppe hed
'self-referential systems and network communication' og vi havde to
sessioner. Dette paper, som hedder 'Attention to Attention - Reflexions
on new Media in Education' er samtidig det første i relation til mit og
Michaels forskningsprojekt 'Socio Media Education'. Det er ikke ret
langt or ret nemt at læse da det er lavet over det mundtlige oplæg på
konferencen.

http://pure.au.dk/portal/files/43983449/Attention_to_attention.pdf

God læselyst
Jesper

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Kære gruppe
Så er mit paper også kommet online i dette forum.
Fred og krig med Danmarks junigrundlov 1849
<http://f1.grp.yahoofs.com/v1/sIspTx9LGS7_Mkpki5kkVXz8ozDiwi8JGj-KB7g-Az\
54o5ZAPALIe43FH9U6cMgRJ8W7rrEZrRjJ86Qv_YTzPArNHldcOThsWg/LarsCL_Fred%20o\
g%20krig%20med%20Danmarks%20junigrundlov%201849_publ.docx>

Bedste hilsener
/Lars



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære kolleger,

Michael Paulsen og jeg arrangerer for anden gang et forskerkursus med
fokus på medieteori og mediebegrebet. Ph.d.-studerende vil få
diskuteret, hvordan de anvender, eller vil anvende, teorier om medier i
deres afhandlinger. På kurset, der tager tre dage og ligger i april
måned i Aarhus, præsenterer Michael og jeg, samt to gæster nemlig Niels
Brügger og Jan Fredrik Hovden fire forskellige tilgange eller skoler
inden for medieteori.

Håber I vil informere om kurset, som man kan læse mere om på følgende
link hvor der nu er åbnet for tilmelding:

http://phd.hum.ku.dk/mediacom/courses/medierogsamfund/

Mange hilsner

Jesper

---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Jesper Holm,

Velkommen med på denne vores Luhmann mailingliste. Jeg skriver dette
indlæg, fordi du i forbindelse med optagelsen nævnte at du interesserer
dig for blandt andet 'sundhed' - Vi holdt nemlig netop i december vores
årlige endagskonference om dette emne, måske Lars Clausens og mit paper
derfor har interesse for dig:
http://pure.au.dk/portal/files/43934700/Medicin_og_Luhmann_2011_final.pdf
Dertil er der også på vores website under filer Gorm Harstes paper om
samme emne: http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/

Mange hilsner og god weekend til alle
Jesper (moderator)

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Kære Alle,

Ole Gade fra UP (vores forlag) tilbyder os nu igen procenter på køb af
en række bøger. Jeg har lagt den seddel han har sendt mig ind under
files på vores websted. Man kan så printe den ud og udfylde og så sende
den til forlaget. Direkte link til dokumentet:

http://f1.grp.yahoofs.com/v1/8ClLT2Z-n8hwg9zagcawK-iJ5V769md2WAVDxaQmw9zOkWjVxYF\
91RFw-OQcog1xrut7mn6tDZcJYnwsOnBk/Tilbud%20fra%20UP.doc

Mange hilsner
Jesper

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Hello,

This email message is a notification to let you know that
a file has been uploaded to the Files area of the luhmann_danish
group.

   File        : /Call for papers Luhmann in Dubrovnik 2012.doc
   Uploaded by : lclausen_de2 <spejderlars@...>
   Description : CfP Dubrovnik 2012

You can access this file at the URL:
http://uk.groups.yahoo.com/group/luhmann_danish/files/Call%20for%20papers%20Luhm\
ann%20in%20Dubrovnik%202012.doc

To learn more about file sharing for your group, please visit:
http://help.yahoo.com/help/uk/groups/files

Regards,

lclausen_de2 <spejderlars@...>

Kære allesammen
I dag er Call for Papers til konferencen i Dubrovnik udkommet. Gorm Harste er
initiativtager og har skrevet et spændende oplæg om tidens betydning for
systemteoretiske analyser.

Konferencen finder sted den 17.-22. september.

Deadline for abstracts er den 15. juni 2012 [gha@...]

Hele CfP er lagt ind i "Files" og en særskilt automatiseret advisering udsendt.

Hejsa
/Lars

Hej kollegor,

Min artikel Inclusion and exclusion – A guiding distinction to the understanding
of issues of cultural background" är publicerad i Systems Research and
Behavioral Science i en online-version:
http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/sres.1140/full


ABSTRACT:
Claims for equal rights and action against discrimination because of cultural
background are current issues within the multicultural global society. How can
society today manage cultural differences making differences? The main aim of
this article is to contribute to the understanding of issues of immigration and
cultural background or diversity. It is argued that such issues may be analyzed
fruitfully through the use of inclusion and exclusion as a guiding distinction,
in the sense it has been developed in systems theory by Niklas Luhmann and
others. It is shown how inclusion and exclusion operates in different contexts.
One conclusion is that in modern society, it is never only a case of a simple
division into (full) ‘outsider-ship’ and ‘insider-ship’, respectively. Another
conclusion is that discrimination is not structurally inherent in modern society
as such, but that it is a possible outcome primarily because of the
characteristics of organizations.

Bästa hälsningar
Jan Inge

Jan Inge Jönhill

docent i sociologi
Institutionen för humaniora, utbildning och samhällsvetenskap
Örebro Universitet
701 82 ÖREBRO



[Non-text portions of this message have been removed]

Kære Alle,

Chr. Borch skriver at Revue internationale de philosophie netop har
publiceret et special issue om Luhmann, som måske kunne have jeres
interesse:

http://www.cairn.info/revue-internationale-de-philosophie-2012-1.htm

Mange hilsner
Jesper

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Kære Alle,

Lars Clausenskriver i vores Facebookgruppe:

I morgen fra 12:30-16:00 er Nikolaj Kure initiativtager til en lille
Luhmannsk sammenkomst på Handelshøjskolen i Aarhus.
Gorm Harste præsenterer et stort paper om veteraner.
Nikolaj Kure præsenterer et paper om paradoksier i organisationer
Ane Qvortrup præsenterer et paper om portfolio som strukturel kobling
Lars Clausen præsenterer et paper om form-analyse af
grundlovstilblivelsen 1848-9 i det danske monarki.

Arrangementet finder sted i bygning L, lokale 263.

Mange hilsner
Jesper, der skal undervise hele dagen og altså ikke kan være med :(

--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Hei,

Jeg søker på et phd-stipendiat ved Norges Teknisk-naturvitenskapelige
universitet (NTNU), i Trondheim.

I forbindelse med dette ønsker jeg å ta en fordypning om systemteori, gjerne i
utlandet, og jeg lurte på om det finnes noen oversikt, eller noen som kan komme
med noen tips?

Prosjektskissen har arbeidstittelen "Medbestemmelse i lys av Lean og den norske
samarbeidsmodellen", som med litt andre ord omhandler bedriftsdemokrati og
medbestemmelse.
Jeg ønsker å basere mine analyser på systemteori, og vil derfor ha behov for å
fordype meg videre innenfor dette.

Det er bare et lite problem: mine tysk-kunnskaper er langt unna at jeg er i
stand til å lese Luhmann på originalspråket, desto mindre følge undervisning på
tysk.

Setter pris på tips,

Vennlig hilsen,
Marius

Kære Marius,

Hvad med CBS i København på institut for ledelse, politik og filosofi,
der sidder mange luhmannitter (Ole Thyssen, Niels Åkerstrøm Andersen,
Anders La Cour og Holger Højlund) og de arbejder med noget der ikke
ligger så langt fra dit område.

http://www.cbs.dk/Forskning/Institutter-centre/Institutter/LPF

Mange hilsner
Jesper



On 4/26/12 1:51 PM, mariusaasprong wrote:
> Hei,
>
> Jeg søker på et phd-stipendiat ved Norges Teknisk-naturvitenskapelige
universitet (NTNU), i Trondheim.
>
> I forbindelse med dette ønsker jeg å ta en fordypning om systemteori, gjerne i
utlandet, og jeg lurte på om det finnes noen oversikt, eller noen som kan komme
med noen tips?
>
> Prosjektskissen har arbeidstittelen "Medbestemmelse i lys av Lean og den
norske samarbeidsmodellen", som med litt andre ord omhandler bedriftsdemokrati
og medbestemmelse.
> Jeg ønsker å basere mine analyser på systemteori, og vil derfor ha behov for å
fordype meg videre innenfor dette.
>
> Det er bare et lite problem: mine tysk-kunnskaper er langt unna at jeg er i
stand til å lese Luhmann på originalspråket, desto mindre følge undervisning på
tysk.
>
> Setter pris på tips,
>
> Vennlig hilsen,
> Marius
>
>
>
> ------------------------------------
>
> For at sende en meddelelse, send den til:   luhmann_danish@eGroups.com
>
> Hvis du vil afmelde dig, send en blank e-mail til:
luhmann_danish-unsubscribe@...! Groups Links
>
>
>
>


--
---
Jesper Tække
Associate Professor, PhD
Information and Media Studies
Aarhus University

http://www.jespertaekke.dk
imvjet@...
+45 8716 2021

Jeg har kontakt med det tyske Carl Auer - Verlag for at få lov til at udgive
"Indføring i samfundsteorien" på dansk. Jeg har oversat den af interesse og til
eget brug, men vil også gerne udgive den. Et lille, nyt forlag i Danmark er
interesseret. Hvor mange læsere vil der være i Danmark? Hvilke universitetsfag
vil bruge en dansk oversættelse til at introducere Luhmann?

Bedste hilsner
Erik Pedersen

Blandt studenter og andre interesserede, også på Folkeuniversitetet og mere
bredt, har den tidligere udgave med indføring været brugt en del, samtidig med
at mange efterspørger den mere konkrete del, da Sociale Systemer (1984/2000)
svarer til den almene indføring. Imidlertid mangler vi en indføring til
samfundsteorien, der svarer til Luhmanns egentlige hovedværk Die Gesellschaft
der Gesellschaft (1997), så det ville være pragtfuldt, hvis du vil oversætte
Einführung in die Gesellschaftstheorie.

Hej

Gorm Harste



Fra: luhmann_danish@... [mailto:luhmann_danish@...]
På vegne af erikpedersen25
Sendt: 22. maj 2012 06:59
Til: luhmann_danish@...
Emne: [luhmann_danish] Oversættelse af samfundsteorien





Jeg har kontakt med det tyske Carl Auer - Verlag for at få lov til at udgive
"Indføring i samfundsteorien" på dansk. Jeg har oversat den af interesse og til
eget brug, men vil også gerne udgive den. Et lille, nyt forlag i Danmark er
interesseret. Hvor mange læsere vil der være i Danmark? Hvilke universitetsfag
vil bruge en dansk oversættelse til at introducere Luhmann?

Bedste hilsner
Erik Pedersen





[Non-text portions of this message have been removed]