Sindet har ingen adskilt form eller facon. Det antager den facon eller
form, der hører til den ting, det associerer sig med. Dets natur er at
vandre fra ønske til ønske, flagre fra et begær til et andet. Derfor
er sindet årsag til tab og sorg - til glæde og nedtrykthed. Det er
umagen værd for mennesket at kende sindets karakteristik og den måde,
man skal beherske det til ens ultimative fordel. Sindet er tilbøjeligt
til at samle oplevelser og oplagre dem i hukommelsen. Det kender ikke
kunsten at opgive noget. Som en konsekvens heraf fortsætter sorg,
bekymring og fortvivlelse med at ulme i sindet. Opgiv det, der skal
kasseres, vid, hvad der skal opnås, så bliver Ananda (lyksalighed)
jeres natur. Opgiv derfor ideen om, at verden er virkelig; kend
Selvets virkelighed og opnå Kilden, Brahman (Gud).
-SAI BABA