Det er kun, når sindet indser, at alt dette er Maya (illusion), at det vil trække sine tentakler tilbage fra sanseverdenen og opgive dets verdslige, egoistiske holdning. Sindets natur er at vakle, tøve og flagre i dets søgen efter lykke og fred. Når det indser, at tingene, det løber efter, er ubestandige og meningsløse, bliver det pludseligt skamfuldt og desillusioneret. Da begynder det at følge den Indre Bevidsthed.