Det er ikke en ringe præstation at få Herrens Navn på læberne i
løbet af de sidste øjeblikke. Det kræver mange års øvelse, baseret
på dyb tro og en stærk karakter, blottet for had, grådighed og
stolthed; for tanken om Gud kan kun overleve i et rent hjerte. Men
vi ved aldrig hvilket øjeblik, der viser sig at være vort sidste.
Derfor må man konstant gentage Guds Navn og bestræbe sig på at
udvikle gode kvaliteter.
-SAI BABA
Krænkelse påført ethvert levende væsen er helligbrøde og virkelig
selvkrænkelse. Kærlighed bliver transformeret til gift, hvis det
bliver forurenet af had. Elsk nogle, men lad være med at hade
resten, for den had vil forurene kærligheden og gøre den dødelig.
Kærlighed kommer automatisk til den realiserede sjæl; men sadhaka´en
(den åndeligt søgende) må kultivere den med Seva (uselvisk tjeneste)
og søgen ind til skabelsens Enhed. Kærlighed flyder ikke fra tungen
eller hovedet, men fra Hjertet.
-SAI BABA
I er i denne krop, denne beholder, for at realisere jeres
Guddommelighed. Denne krop er den kokon, I har spundet om jer selv
ved hjælp af jeres impulser og begær. Brug den, så længe den holder,
for at udvikle vinger, så I kan undslippe fra denne snare. I kom
grædende ind i denne verden, idet I udtrykte jeres sorg over at have
tabt grebet i Gud. Da I er kommet med sorg, så beslut at blive fri
af den i selve dette liv.
- SAI BABA
Mennesket er udstyret med mange evner; det har fået mange liv og er
blevet vist mange veje. Målet med alle disse gaver er at udvikle
dets spirituelle hengivenhed og løse det fra dualiteten mellem glæde
og sorg. Når mennesket ser universet som Gud, forsvinder dets evne
til at møde oplevelsen af dualitet; i stedet for dette, finder
mennesket fred og ro. Gud er Én og kun Én, Han er det iboende
princip. Derfor må man bestræbe sig på at kende Gud, som er Sandhed.
-SAI BABA
Før I peger på andres fejl, undersøg jer selv og vær sikker på, at I
er fri for fejl. Det alene giver jer ret til at dømme andre. Men
sandheden er, at I kun opdager fejl hos andre, når I selv har fejl i
jer. Når I engang kommer fri af disse svagheder, forekommer hele
Skabelsen at være ren og hellig. Dette er alkymien for den
Guddommelige, Universelle Kærlighed, kærlighed for kærlighedens egen
skyld.
-SAI BABA
I klager over, at Gud er usynlig; men skylden er jeres, for I
genkender ikke Gud i alle Sine manifestationer. I er selv en
manifestation af Gud. Men I ved det ikke; I stempler jer selv som
syndere, der vælter sig i synd og ondskab. Men lad nogen tage jer på
ordet og kalde jer for en synder; I bliver fortørnet over det.
Grunden er, at jeres sande natur er renhed, fred og glæde.
-SAI BABA
Mennesket har umådelige ressourcer af kraft i sig. Når det ikke
udnytter dem ved udførelse af sine opgaver til samfundet, som
støtter det, bliver det et mål for latterliggørelse. Når et tog
ankommer sent, hvordan reagerer I? I slynger grove ord efter toget.
Når disse sløve togvogne modtager en sådan behandling, hvor meget
mere irettesættelse fortjener I så ikke for ikke at opfylde jeres
opgaver og forpligtelser. Udnyt jeres dygtighed og indlæring så
konsekvent og så effektivt, som opgaven kræver.
-SAI BABA
Buddha lagde vægt på fuldstændig renhed i ethvert aspekt af det
daglige liv. Renhed i vision, renhed i tanke, renhed i tale og
renhed i handling. Han betragtede det at opofre sig som den sande
yajna (hellig offergave). Opofrelse er midlet til at opnå Nirvana,
frihed fra den hverdagsagtige eksistens' binding. Buddha var totalt
imod, at nogen som helst blev tvunget til at leve et verdsligt liv
imod dennes vilje. Den buddhistiske bøn må forstås rigtigt. Når
buddhisterne siger: "Buddham sharanam gachchaami, Dharmam sharanam
gachchaami, Sangham sharanam gachchaami", er den virkelige mening
med denne bøn: I må dirigere jeres Buddhi (sind) hen til Dharma
(rigtig handling). Og målet for rigtig handling bør være at tjene
samfundet. Når dette er gjort, bliver samfundet renset.
-SAI BABA
Mennesket må altid gå videre mod "Balam" (Styrke); Det bør ikke
tolerere usandhed, ondskab og uhæderlighed, der alle er det
fundamentale karaktertræk for fejhed. Denne fejhed fødes ved at
acceptere et lavt og falsk billede af sig selv. I tror, at I er
skallen, det ydre lag. Sandheden er, at I er kernen, den inderste
kerne. Denne falske identifikation er den fundamentale fejltagelse.
Al "Sadhana" (åndelig indsats) må ledes hen imod fjernelse af
skallen og åbenbaring af kernen. Så længe I siger "jeg er sådan og
sådan", er der grund til frygt, men når I engang siger og føler "Jeg
er Brahman", får I uovervindelig styrke.
-SAI BABA
Hvorfor er mennesket i dag så ynkeligt plaget af frygt og bekymring?
Skal vi søge efter årsagerne udenfor os eller ligger de inden i os?
Årsagen ligger i den falske vægt, vi har lagt på ting i den
materielle verden og ignoreret de åndelige forhold. Essentielt er
kroppen, som mennesket har, en beholder for Gud. Det er templet,
hvor Gud bor, hvor Gud er Herren. Således er det ikke den, der
tvinger jer til at lefle for ethvert af dens indfald. Ophøj den i
stedet til at være et meget værdifuldt instrument på jeres rejse
under Guds Åsyn.
-SAI BABA
Alle må søge efter og finde svaret på spørgsmålet "Hvem er Jeg?".
Sanserne er magtesløse til at give svaret, da de selv er begrænsede
i deres egne funktioner - der er lyde, de ikke kan høre, farver øjet
ikke kan opfatte og flere slags smag, tungen ikke kender. De er
ufuldkomne værktøjer til at studere den ydre verden med. Hvordan kan
de da tjene os i vores undersøgelse af Selvets uhåndgribelige indre
verden? Kontempler på sandheden, at kroppen og Atma (Selvet) er
adskilt. Denne øvelse er uundværlig for at realisere Sandheden om
sin Guddommelighed.
-SAI BABA
Ens handlinger bestemmer ens skæbne. Det er nytteløst at beskylde
andre for sine uheld og elendigheder. Det er heller ikke rigtigt at
beskylde Gud som værende partisk eller grusom. Når man planter frøet
af en bitter frugt, kan man kun forvente, at det er en bitter frugt,
der vokser op. Gud er kun vidne til kæden af årsag og konsekvens.
Måden at undgå denne knibe på, er ved at dedikere enhver handling
til Gud i en ånd af utilknyttethed.
-SAI BABA
Mennesket er født med stor tørst og dyb sult efter lyksalighed. Det
ved, at lykke er indenfor dets rækkevidde, men det ved ikke, hvor
det skal søge. Dybt inde ved det, at det er arving til
Lyksalighedens kongerige, men det ved ikke, hvordan det kan gøre
krav på dets arv. Noget inden i det gør oprør, når det er dømt til
at dø, at lide og at hade. Dets hjerte hvisker til det, at det er
barn af Udødelighed og Lyksalighed. Men mennesket ignorerer denne
hvisken, og lige som een, der veksler diamanter for snavs, løber det
rundt i søgen efter dårlige fornøjelser og snuskede lindringer.
-SAI BABA
"Hengiven: Baba! Vil Du godt fortælle os, hvordan vi kan nå dig? Jeg
finder min åndelige vej, sadhana, ufrugtbar.
Sai Baba: Jeg ved, at du beskæftiger dig med mange former for
askese. Jeg må fortælle dig, at jeg kun kan nås gennem hengivelse og
en levevis, der gennemsyret af denne hengivelse. Berøv ikke kroppen
dens elementære behov; kroppen er et helligt redskab, du har gjort
dig fortjent til, og som skal bringe dig til målet. Lev et enkelt og
sathwisk (afbalanceret, rent, godt) liv, spis enkel sathwisk føde,
vær oprigtig i tale, tjen andre i kærlighed, vær ydmyg og tolerant,
oprethold uforstyrret sindsligevægt. Ret alle dine tanker mod mig,
der bor i dit hjerte.
Hengiven: Hvordan, Baba; hvordan kan vi gøre fremskridt i vor
hengivelse?
Sai Baba: Der er forskellige former for hengivelse; den hengivelse,
der tåbeligt græder over mig, når jeg ikke er fysisk til stede; den,
der overgiver sig til mig fuldstændigt hæmningsløst; og den, der er
stabil og stærk, altid knyttet til min vilje. Jeg accepterer alle
disse former for hengivelse. Valget mellem den ene og den anden er
ikke jeres, for Jeg hersker over jeres følelser og ændrer dem. Hvis
I forsøger at gå hen, hvor Jeg ikke vil, vil Jeg standse jer; I kan
ikke gøre andet end min vilje. Vær sikre på det; det er den højeste
hengivelse.
Hengiven: Hvad er der så tilbage for mig at gøre?
Sai Baba: Hvad får dig til at tro, at det er så vigtigt at "gøre"
noget? Vær afbalanceret i sindet. Så vil du ikke bekymre dig om
at "gøre" eller "ikke gøre", om succes eller fiasko; din ligevægt
vil forblive upåvirket af begge dele. Lad hukommelsens bølge,
begærets storm, følelsernes ild passere uden at det påvirker din
sindsligevægt. Vær blot vidne til disse ting. At forpligte sig
afføder en fastholden, en indskrænken, en begrænsen. Vær villig til
ingenting at være. Lad alle dualiteter stilne af i din neutralitet.
Hengiven: Ja, Baba, men når det er smerte, man må udholde?
Sai Baba: Tror du, at jeg ville stille dig over for smerte, hvis der
ikke var en grund til det? Åben dit hjerte for smerten, ligesom du
gør nu for glæden, for det er min vilje, skabt af mig til dit
bedste. Hils den velkommen, som en udfordring. Vend dig ikke bort
fra den. Lyt ikke til dit sind, for sindet er blot et andet ord
for "behov". Sindet fremkalder behov, det manifesterede sig som
denne verden, fordi det havde behov for det. Det er altsammen min
plan: gennem de uopfyldte behovs smerte at drive jeg til at lytte
til min stemme, som, når den høres, opløser egoet og sindet sammen
med det.
Hengiven: Baba! Jeg længes inderligt efter din darshan (den
velsignelse, man får ved at være i en hellig mands nærhed). Sig mig,
hvor du tager hen og hvornår.
Sai Baba: Jeg ønsker, at du skal komme ud over disse kriterier og
vente beredvilligt, dog med uvished. Stedfæstelse er begrænsning;
lad begivenhederne udvikle sig. Vær rede til at blive ledt af mig,
som det passer mig.
Hengiven: Men når vi er så mangelfulde, hvordan kan vi så leve op
til disse store forventninger?
Sai Baba: Jeres utilstrækkelighed får jer til at nære behov for mig
for at dæmpe jeres sinds hovmod. Det er med vilje, at disse mangler
er der som redskaber til at anspore jer. Gennem dem får jeg jer til
at savne mig. Følelsen af adskilthed er kun et puds, jeres sind
spiller jer. I drager konklusioner; de bliver til overbevisninger,
de former jeres aktiviteter og holdninger.
Hengiven: Det er hårdt at gennemgå dine prøver.
Sai Baba: Det er som at bage en kage. Jeg rører, jeg ælter, jeg
støder, jer snor, jeg bager jer. Jeg drukner jer i tårer, jeg svider
jer i hulken. Jeg gør jer søde og sprøde, et offer værdigt til Gud.
Jeg er kommet for at reformere jer. Min plan er at omdanne jer til
vellykkede åndelige aspiranter; sadhakaer. Jeg slipper jer ikke, før
jeg har gjort det. Selv hvis I kommer på afveje, inden resultatet er
nået, vil jeg holde fast i jer. I kan ikke slippe fra mig.
Hengiven: Du er så barmhjertig.
Sai Baba: Der er intet, jeg ikke ser, intetsteds, hvor jeg ikke
kender vejen frem. Min kapacitet er ubetinget, uafhængig af alt. Jeg
er totaliteten – det hele.
Hengiven: Hvordan kan vi da stræbe efter din nåde?
Sai Baba: Jeg beder ikke om den perfekte koncentration eller den
fuldstændige forsagelse. Jeg beder kun om kærlighed, den kærlighed,
der ser mig og tjener mig i alle væsener. Jeg beder kun om, at I
vender jer til mig, når jeres sind driver jer ud i sorg eller
stolthed eller misundelse. Bring til mig det, der findes i jeres
sinds dybder, ligegyldigt hvor grotesk det er, hvor grusomt hærget
af tvivl eller skuffelser. Jeg ved, hvordan jeg skal behandle det.
Jeg vil ikke afvise jer. Jeg er jeres mor. Ligegyldigt hvor I går
hen, er jeg der. Jeg kan arbejde med jer overalt.
Hengiven: Jeg skriger efter darshan; men du beder mig om at rejse
hjem til en anden verdensdel.
Sai Baba: De, der tror, at jeg er denne ydre form, har langt mere
behov for mig, end du har. Deres tro er mere usikker, ofte har de
slet ingen. Deres forvirring opstår af vanen med at lade deres sind
forlade sig på ydre betingelser og hente følelsen af tryghed i disse
ydre betingelser.
Hengiven: Baba, hvor utilstrækkelig jeg end er, beder jeg dig om
denne ene gunst: gør mig til dit redskab.
Sai Baba: Alle er mine redskaber. Måske tror I, jeg vælger: denne
ene er god, den anden er dårligere, osv. Nej. Såvel den ene som den
anden kan bruges. Min vilje er kilden til alt, som er og sker; den
gennemstrømmer hver eneste ting og handling: den omfatter alt. Lad
lmig til slut fortælle jer dette: Min vilje er, at I skal
manifestere min vilje i jer og gennem jer."
Citat slut.
For mig gav det utrolig megen tryghed at læse ovenstående, for det
falder i tråd med, at Baba siger, at Han altid vil vejlede og
beskytte os. Vi får så udfordringerne, og tror, at Han har forladt
os, hvis vi opfatter dem som negative og bliver modløse. Jeg har i
en periode oplevet, at alt gik så godt, så jeg på det nærmeste blev
modløs, for min erfaring var, at når jeg tænkte, at nu kan det
(tilværelsen) ikke blive meget bedre, så skete der altid det, at jeg
følte gulvtæppet blive rykket væk under mig – for nye opgaver, nye
udfordringer opstod, og man stod nærmest i et ragnarok. At jeg også
i den situation kan vende mig til Ham, bede om Hans hjælp og få den –
er da vidunderligt.
Så er der meget mere at spørge om?
Gud er den eneste opretholder af menneskeligt liv, dets basis,
struktur og fuldbyrdelse. Penge kan ikke hjælpe mennesket til at
dyrke gudshengivenhed og smelte sammen i Gud. Uddannelse er også
lige så magtesløs. Upanishaderne proklamerer, at udfrielse fra
cyklus´en af fødsel og død ikke kan opnås ved handling, familie
eller ved ophobning af rigdomme. Den kan kun vindes gennem Thyaga
(At give afkald). Det er en skam, at denne advarsel ikke bliver
påagtet og mennesket er engageret i mere griskhed og begærlighed.
Som et resultat, lider det af større og større bindinger, der bliver
tættere og tættere. Det bedste middel til at flygte fra denne skæbne
er at søge ly i selskab af de gode og gudshengivne og rejse ad den
vej, som anvises af dem.
-SAI BABA
Når tanker strømmer ud fra et sind, der er renset med Kærlighed, vil
de resultere i Dharma (Rigtig Handling). Når Kærlighed bliver en del
af jeres erfaring, tanke og handling, vil I få Shanti (Indre Fred).
Når I forstår Kærlighed klart, vil det automatisk resultere i Ahimsa
(Ikke Vold). Så Kærlighed er den usynlige understrøm, der forbinder
alle fire menneskelige værdier. Det kan opsummeres således:
Kærlighed i tanke er Sandhed; Kærlighed som følelse er Fred;
Kærlighed i handling er Rigtig Handling og Kærlighed med forståelse
er Ikke Vold. Kærlighed er fællesnævneren for alle disse værdier.
Det er Guds form, for Gud er Kærlighed.
-SAI BABA
Der er ingen i denne verden, som ved alting,
Der er heller ikke nogen, der ingenting ved.
Alle ved noget,
Det er kun Sambashiva1
Som er alvidende.
(Telugu digt)
Legemliggørelser af Kærlighed!
Budskabet i denne hellige Shivaratri2 er at sprede denne yderst
lykkevarslende dags ideal og hellighed til alle og enhver. Enheden
mellem menneskene i verden er i vore dage aftagende. Familien er
plaget af adskillige problemer, også selv om den kun har to
medlemmer.
Følg Shiva3-familiens idealer
I Shivas guddommelige familie er der fire familiemedlemmer, som er
Shiva selv, hans hustru Parvati, og deres to sønner, Subrahmanya og
Ganesha. Denne familie er en ideel familie. Der er overhovedet ingen
disharmoni mellem manden og hustruen eller mellem de to brødre. Der
er perfekt samklang og harmoni i deres familie. Parvati og Shiva har
opstillet et ideal for hele verden på et perfekt og kærligt forhold
mellem mand og hustru. Familien er den vigtigste funktionelle enhed
i verden. Hvis familien fungerer efter sunde retningslinier, vil
verden også fungere godt. Hvis enheden mellem familiemedlemmerne
svækkes, selv den mindste smule, vil verden blive stillet overfor
følgerne af dette. Enhed giver styrke til familiemedlemmerne. Derfor
bør enhver familie stræbe efter at opnå enhed og harmoni mellem
familiemedlemmerne. Shivas familie er den ideelle familie. Ud fra
betragtningen om enhed som den mest fundamentale faktor for at skabe
fred opstiller denne familie et ideal for verden. Enhver familie bør
stræbe efter at efterligne Shiva-familiens eksempel, nyde
lyksaligheden i et kærligt forhold og sprede fred i verden. Hvis vi
forstår princippet om enhed i Shivas guddommelige familie, vil vi
have fred og fremgang i hele verden. I vore dage er det sådan, at
selv om der kun er to sønner i en familie, er der adskillige
problemer imellem dem; der er ikke nogen basis for indbyrdes
forståelse mellem dem. Det samme er tilfældet mellem mand og hustru.
De modsiger og bekæmper hinanden.
Dette er ikke tilfældet, når det drejer sig om Shivas familie.
Dyrene de rider på4, de omstændigheder i hvilke de optræder,
rigdommen de besidder – ja faktisk er medlemmerne af denne
guddommelige familie på ethvert område et eksempel for hele verden.
F.eks. er det dyr, Shiva rider på, set fra en verdslig synsvinkel
Nandi, tyren. Det dyr, Parvati rider på, er en løve. Det dyr, den
yngste søn, Subrahmanya, rider på, er en påfugl, hvorimod det dyr,
den ældste søn, Ganesha, rider på, er en mus. De bevæger sig omkring
i hele verden på dyr, som af natur er uforenelige med hinanden, og
dog er der perfekt harmoni mellem dem. Normalt vil en løve og en tyr
være hinandens modstandere. Løven betragter tyren som et bytte, og
tyren frygter løven. Men når det drejer sig om det dyr, Shiva rider
på, tyren, og det dyr, Parvati rider på, løven, så er der perfekt
harmoni og ingen frygt.
Hvornår nærer vi frygt og bekymring? Når der er noget galt, vil der
opstå frygt. Når I ikke har gjort noget forkert, vil I ikke nære
frygt. I vore dage er mennesket offer for frygt og bekymring ved den
mindste anledning, fordi det selv gør det forkerte. Menneskets egne
fejl er årsag til frygt, bekymring, rastløshed, had og vrede.
Derfor, hvis I skal kunne leve i fred og harmoni, må I stræbe efter
at fjerne jeres egne fejl.
Parvatis enestående hengivenhed
Mennesket er i sin sande natur legemliggørelsen af lyksalighed, men
det er overvældet af sorg. Hvad er grunden? Menneskets onde
egenskaber er årsagen til dets sorg. Sorgen har ikke lige pludselig
sænket sig over det et eller andet sted fra. Sorgen er reaktionen,
genspejlingen og genlyden af dets egne dårlige egenskaber. I
virkeligheden vender alle jeres dårlige egenskaber tilbage til jer i
form af reaktion, genspejling og genlyd og fjerner ethvert spillerum
for gode egenskaber. Hvis nogen gør nar af jer, så opfat det på den
måde, at det ikke er den person, det kommer fra, men at det er jeres
egne onde følelser, der vender tilbage til jer i form af
latterliggørelse.
Hvilke smykker pryder Shiva? I virkeligheden bærer han ikke noget af
det, som vi normalt kalder smykker. Imidlertid har han en helt
speciel udsmykning, der pryder hans legeme. Slangerne, han bærer
rundt om halsen, de sammenfiltrede lokker, halvmånen, Ganges' kølige
vand, og vibhuti'en (hellig aske; o.a.) som han smører over hele
kroppen, udgør hans udsmykning.
Herren fra Kailasa5 har manifesteret sin guddommelige form med
halvmånen, der smykker hovedet, med Ganges' kølige vand flydende
mellem de sammenfiltrede lokker, med sit strålende øje midt i panden
og den purpurfarvede hals, glimtende som glansen fra et brombær. Han
bærer slangearmbånd og et slangebælte, hele hans krop er smurt ind i
vibhuti6, hans pande er smykket med en kumkum (farvet pulver; o.a.)
prik, hans røde læber gløder af saften fra betel, diamantbesatte
guldørenringe dingler fra hans ører, og hele hans mørklødede krop
gløder af guddommelig stråleglans.
(Telugu digt).
Findes der andre end Shiva, hvis krop er så ejendommeligt udsmykket?
Shiva har iført sig denne guddommelige form for at lære verden
forsagelsens livssyn7, ved selv at være et eksempel. På trods af
Shivas mærkelige særpræg var der ingen uenighed mellem mand og
hustru. Parvati udviklede ikke nogen uvilje mod eller afsky for sin
mand på grund af hans mærkelige antræk eller hans livsform. Faktisk
forgudede hun ham og fulgte ham med pligttroskab. Shiva levede som
tigger. Parvati følte heller aldrig nogen uvilje overfor sin mand på
grund af dette. Hun forlod ikke sin mand, idet hun sagde: "Hvordan
kan jeg leve et familieliv med en sådan person?" Hun fulgte ham
derimod trofast, idet hun med glæde bøjede sig for hans ønsker. De
levede begge i fred og harmoni.
Selv i Shivas fremtoning er der ting, der tilsyneladende strider
imod hinanden. Han har Ganges i sine filtrede lokker og halvmånen på
sit hoved. De er symboler på kølighed. I kontrast til dem har han
ilden i det tredje øje i panden. På den måde er der køligt vand på
hans hoved og ild på hans pande. Ild og vand er modstridende
kræfter. Alligevel opretholder de en perfekt harmoni og er således
et ideal for verden. Der er ikke selv den mindste meningsforskel
eller mislyd i Shivas familie. Den demonstrerer enhed, harmoni og
guddommelighed i familielivet. Det er en fuldstændig ideel familie,
som hele verden bør efterligne.
Frigør jer fra jalousi og had
Man finder ikke en sådan harmoni i familierne i vore dage. Hvis
f.eks. den yngste brors kone har nogle nye smykker på, bliver den
ældste brors kone jaloux. I stedet for at blive glad, forsvinder
hendes fred og glæde. På lignende måde finder man i adskillige
dagligdags situationer interne skænderier i familien i stedet for
fred og enhed. I vore dage er bittert had fremherskende alle vegne.
Det moderne menneske er faktisk gennemsyret af had. Der er had
indenfor alle områder i verden. Selv i den samme familie er der
uoverensstemmelse mellem mand og hustru, mellem forældre og børn og
mellem brødre. Shiva og Parvati inspirerer ved deres eget eksempel
hele verden til at skille sig af med had og fjendtlighed. Men hvem
lytter til en sådan lære? Hvem praktiserer den? Folk synger Guds
navn med stor hengivenhed, men er ude af stand til at efterleve det
eksempel, Han viser os. Hvad er formålet med at tilbede Gud, når I
ikke følger Hans idealer? Hvordan skulle I kunne opnå den
guddommelige nåde, når I går imod Guds lære?
På grund af forkert føde og dårlige vaner opstår der en del
fjendtlige følelser i mennesket. Men I bør prøve at styre dem. I bør
ikke tillade dem at manifestere sig som had mod andre. I bør aldrig
tillade følelsen af jalousi at vokse i jer. I vore dage er alle
mennesker angrebet af sygdommene jalousi og had. I virkeligheden er
hovedårsagen til alle onde egenskaber i mennesket jalousi. Jalousi
fører til vrede. Jalousi og had kan ødelægge et menneske totalt.
Mennesket kan faktisk nyde stor lykke, hvis det skiller sig af med
jalousi og had. I virkeligheden er mennesket legemliggørelsen af
lyksalighed. Den er dets iboende natur. Sorg er ikke dets natur.
Mennesket er legemliggørelsen af kærlighed, fred og lyksalighed.
Hvorfor er det så plaget af sorg? Det er, fordi det lader hånt om
Guds bud. Det er reaktionen på det at gå imod den guddommelige vilje.
Her er et lille eksempel. I ser en person, der nærmer sig, og tror,
at han er jeres fjende. Følelsen af had kan få jer til at slås med
ham. Hvis I i stedet prøver at hilse på ham, idet I siger: "Hej
broder! Hvordan har du det?", vil han måske svare ved at
spørge: "Hvordan har du det?" Når I viser kærlighed overfor andre,
vil de også vise kærlighed overfor jer. Hvis I derimod vender jer
bort fra en person, I møder, vil han også vende sig bort fra jer.
Som handlingen, så reaktionen. Derfor er vi nødt til at sikre os, at
vores handlinger er gode. I virkeligheden er der ingen slette
mennesker i denne verden. Alle er gode. I siger, at alle de, der
modarbejder jer, er slette mennesker. Hvis I ikke har nogen dårlige
egenskaber, hvordan kan den anden person så opføre sig dårligt?
Jeres egne dårlige egenskaber reflekteres i andre. Derfor skal alle
mennesker udvikle gode følelser og god opførsel. I bør opføre jer på
en sådan måde, at I ikke går imod Guds bud. Kun da vil I have fred
og tryghed i jeres tilværelse. I kan deltage i en lang række
lovsange, tilbede Gud i forskellige former og overholde nok så mange
religiøse løfter, men hvis I ikke udvikler hellige følelser i jeres
hjerter, hvad nytter det så? Mennesket bør have et følsomt hjerte.
Dets hjerte bør være fuldt af kærlighed og medfølelse. Hvis det ikke
har sådanne følelser, bliver det til en dæmon. Mennesket er blevet
skænket evnen til medfølelse. Det er derfor, det siges at have et
hjerte. Et ideelt menneske er et menneske, der har et medfølende
hjerte.
Højtideligholdelsen af Shivaratri gennemstrømmet af fred og
lyksalighed.
Legemliggørelser af kærlighed!
Når I er blevet skænket et så helligt og medfølende hjerte, hvorfor
skulle I da føle sorg? Alle jeres sorger og bekymringer er
reaktionen, genspejlingen og genlyden af jeres indre følelser. I
læser avisen tidligt om morgenen. I læser nyheder, der indeholder
vold, drab, uro, had, jalousi, vrede osv. Alle disse nyheder bringer
jer i en meget ulykkelig sindstilstand. I skal have et fredeligt
sind, når I står ud af sengen efter en god nats søvn. Lige fra
morgenstunden bør I opleve fred og lykke. I har måske sorger og
problemer, men de er kun forbipasserende skyer, der kommer og går.
De bør egentlig ikke genere jer. Det er kun, når I tager dem til
hjertet og klynger jer til dem, at I lider. Hvis I ignorerer dem,
vil de ikke genere jer.
I modtager en konvolut, som er adresseret til jer. Normalt vil der
være en afsenderadresse og en modtageradresse på enhver konvolut.
Uden disse adresser vil konvolutten havne på kontoret for døde
breve. Mennesket bør derfor lægge mærke til begge adresser, det vil
sige afsender og modtager. Først skal I spørge: "Hvor kommer jeg
fra?" Når I undersøger dette spørgsmål, vil I opdage, at jeres kilde
er Gud. Når I forstår denne sandhed, vil I altid nære ædle følelser.
Jeres afsenderadresse er det Guddommelige, og jeres modtageradresse
er menneskelighed. Hvis I husker disse to, vil I blive sande
mennesker. Følg dette ideal og adlyd Guds bud. Blandt alle levende
væsener i skabelsen er det kun mennesker, der er blevet givet det
privilegium at forædle deres liv ved at følge de idealer, som Gud
har vist dem. Ydermere er det kun i Indien, at sådanne ædle idéer
overleveres fra en generation til den næste. På trods af alle disse
idealer, som er blevet vist jer, er I ikke i stand til at leve i
fred, da I ikke følger dem.
Der er ni former for hengivenhed overfor Gud, som er givet mennesket
i skrifterne. Disse er: At lytte (til Guds stemme, høre om Gud;
o.a.), at synge til Guds ære, at huske på og kontemplere på Gud, at
tjene Gud ved at tjene menneskeheden, at hilse ærbødigt, at tilbede,
at yde tjeneste, at føle venskab med Gud, at overgive selvet. Følg i
det mindste én form for hengivenhed med rene følelser. Uanset
hvilken form for hengivenhed I følger, er de indre følelser eller
bevæggrunden for hengivenheden meget vigtig. Jeres indre følelser
skal altid være rene. Af alle de ni former for hengivenhed er det at
føle venskab den vigtigste. Det er kun, når I udvikler denne følelse
af venskab overfor Gud, at I kan nå det sidste stadie, som er at
overgive selvet. For at opnå dette, skal I have et rent hjerte fuldt
af kærlighed og hengivenhed. I skal nære ren og uselvisk kærlighed
over for alle og enhver. En sådan kærlighed gælder ikke kun den ene
vej. I vore dage er man parat til at modtage kærlighed fra alle
mennesker, men tøver med at dele sin kærlighed med andre.
Fremgangsmåden bør være at give og at modtage. Kærlighed avler
kærlighed. I skal også være parate til at dele jeres kærlighed med
andre. Kærlighed er Guds gave.
I bør hæve jer til et sådant niveau at I, uanset hvad Gud måtte give
jer, accepterer det helhjertet. Til tider giver Gud jer en bitter
pille ligesom lægen. Det er til jeres eget bedste. Lad os antage, at
I har mavesår. Kirurgen åbner jeres mave med en kniv og fjerner
såret. Når han nu skærer i jeres mave med en kniv, får det jer så
til at tro, at han hader jer? Nej, nej. Det er kun i jeres egen
interesse, at han udfører operationen. På tilsvarende måde udsætter
Gud jer også somme tider for nogle vanskeligheder. Dette er også kun
i jeres egen interesse, kun til jeres eget bedste. Både glæde og
sorg er Guds gaver. Der er ingen, der kender motivet bag Guds
handlinger.
Udfør alle handlinger i enhedens ånd. Lev jeres liv på en sådan
måde, at det nærer enhedens princip. I går morges deltog I i
lovsang. Hvor blev de dog sunget blidt, melodiøst og lyksaligt! Hvad
var årsagen? Årsagen var, at alle deltog i en ånd af enhed. Drengene
fra Prasanthi Nilayam, specielt de tre drenge, Prasanth, Kavi
Kumar's søn og Ravi Kumar sang lovsangene med perfekt melodi,
modulation og rytme. Drengen, der spillede på fløjten, gav dem god
støtte. De sang i enhed og gav umådelig megen glæde til de hengivne.
Hvor kan man ellers opleve en sådan glæde og lykke? Hvor kan man se
en sådan enhed?
I vore dage vil I, hvor I end går hen, høre en masse larm i
anledning af, at det er Shivaratri. Men Shivaratri i Prasanthi
Nilayam er ladet med en uforlignelig fred og lyksalighed, som man
ikke finder noget andet sted. Enhver aktivitet, der foregår i
Prasanthi Nilayam, er guddommelig og i fuldkommen fred og harmoni.
Den er præget af hengivenhed og kærlighed. Gud er kærlighed, og
kærlighed er Gud. Det er kun gennem kærlighed, at I kan nå Gud.
Derfor bør I alle blive legemliggørelser af kærlighed. Udvikl enhed
og lev jeres liv i perfekt harmoni, hvor I end er. Ikke kun her, men
hvor I end tager hen, bør I fremme enhed. Giv aldrig plads for had.
Kun da kan I kalde jer selv de ægte hengivne fra Prasanthi Nilayam.
Selv når I møder jeres fjende, hils da på ham med kærlighed. Han vil
automatisk svare med kærlighed. Hvis I ingen kærlighed har til det
andet menneske, vil han heller ikke elske jer. Verden er fuld af
reaktion, genspejling og genlyd. I er selv ansvarlige for alt godt
eller skidt. Skyd ikke skylden på andre. Hvis I er ophidsede og
urolige, findes årsagen til dette inden i jer selv. Det er ikke
andre mennesker, der er ansvarlige for det. I virkeligheden er det
jeres egne mangler og fejl, der genspejles i form af jeres uro og
bekymringer.
Shivaratri tilkendegiver enhed og guddommelighed
Lev et lykkeligt liv og oplev lyksalighed. Følg idealerne opstillet
af den guddommelige familie Shiva, Parvati, Subrahmanya og Ganesha.
Tilbed dem. I kan tilbede et billede som Gud, men ikke Gud som et
billede. Derfor bør I tilbede Shivas familie ved at følge dens
eksempel. Denne hellige Shivaratris budskab er, at alle bør leve i
enhed og harmoni. Brødrene i en familie bør ikke hade hinanden; de
skal være forenede som pandava'erne8. Det var kun gennem deres
enhed, at pandava'erne kunne opnå Herren Krishna's9 kærlighed. Alt
kan opnås gennem enhed. Tag f.eks. håndens fem fingre. Vi kan udføre
en hvilken som helst opgave, når blot de fem fingre arbejder sammen.
Kaurava'erne8 var ét hundrede mand, men de var ikke forenede i en
god sags tjeneste. Hvordan blev deres skæbne til sidst? Ligeledes
var Vali og Sugriva10 brødre. På grund af nogle stridigheder
udviklede de had til hinanden og led under det. Vi bør opretholde
enhed under alle omstændigheder og derigennem overvinde alle
forhindringer og vanskeligheder. Hovedformålet med at fejre
Shivaratri er at fremelske enhed. I bør aldrig bruge hårde ord. Tal
altid sødt og blidt.
Kære studerende – drenge og piger og hengivne!
I er alle samlede her med et rent hjerte på denne lykkevarslende
Shivaratri dag. Enhver hengiven bør altid holde sit hjerte rent,
uanset hvor han er. Med et rent og helligt hjerte kan I udføre
hellige opgaver. Når beholderen er ren, bør indholdet også være
rent. I bør ikke hælde gift i et kar, der er lavet af guld. Opbevar
rene ting i et rent kar. Hold jeres hjerte så rent som guld og fyld
det med sødmefyldt kærlighed.
I er Sri Sathya Sai Universitetets studerende. I er Sais studerende.
Sai forventer ikke at få noget af jer. Uddannelsen på dette
universitet er fuldstændig gratis. Hvad I end behøver, det sørger
jeg for, at I får gratis. Finder man en sådan uddannelsesinstitution
nogen andre steder i verden? I vore dage ser man folk reservere
pladser i uddannelsesinstitutioner, endog før deres barn er blevet
født. De betaler en stor sum penge til skolen på forhånd for at
reservere en plads i første klasse. Men man kan ikke reservere noget
på forhånd i Prasanthi Nilayam. Den eneste reservation på forhånd er
de høje idealer, som dette universitet bibringer de studerende.
Uanset hvor I tager hen, skal I leve op til de idealer, I har lært,
og opfylde uddannelsens formål.
Shivaratri tilkendegiver, at menneskeheden er én universel familie.
I er medlemmer af denne universelle familie. Begræns jer ikke til
jeres egen individuelle familie. Guddommeligheden manifesterer sig i
enheden mellem disse to. For at nå guddommelighed er enhed absolut
nødvendig. Denne enhed er ægte satsang11, som jeg talte om i går.
Hav satsang.
Sai studerende kendes på deres tale og opførsel
Legemliggørelser af kærlighed!
Kærlighed er min egenskab. Udvikl kærlighed mere og mere og forøg
denne guddommelige egenskab. Jeg forsøger ikke at få noget fra
nogen. Lev i kærlighed. Del jeres kærlighed med alle. Lad kærlighed
være jeres ideal. Når I lever et liv fyldt med kærlighed, vil jeres
liv blive rent og helligt. Alle de programmer, der gennemføres i
Prasanthi Nilayam, er fulde af fred og renhed. Skønt tusinder af
mennesker er samlede her, er der fuldstændig stille. Der er end ikke
en baby, der græder. Ingen nyser eller hoster. Hele området er fyldt
med stilhed, fred og ro. Hvis I ikke er i stand til at opnå fred på
et så guddommeligt sted, hvor skulle I så kunne opnå fred? Prasanthi
Nilayam er idealet for hele verden hvad angår moralske, etiske og
åndelige værdier. Derfor bør I hente fred i Prasanthi Nilayam.
Tal aldrig hårdt til nogen. Adskillige mennesker i dag betegner sig
selv som hengivne, men kommer på afveje. Dette er ikke et tegn på
hengivenhed. Faktisk strider deres opførsel stik imod begrebet
hengivenhed. De tænker ét, siger noget andet og gør noget helt
tredje. Dette er karakteristisk for en ondsindet person. Det er
derfor, det siges: Manasyanyath, vachasyanyath, karmanyanyath
duratmanam (De, hvis tanker, ord og handlinger er i
uoverensstemmelse med hinanden, er onde). Deres ydre væremåde
stemmer slet ikke overens med deres indre. I bør ikke være sammen
med sådanne mennesker. I stedet bør I være sammen med mennesker, der
lever op til princippet: Manasyekam, vachasyekam, karmanyekam
mahatmanam (De, der opretholder perfekt harmoni mellem tanke, ord og
handling, er ædle mennesker). At praktisere er yderst vigtigt. Hvis
din handlemåde ikke stemmer overens med din tale og dine tanker, er
du overhovedet ikke en hengiven; du er den værste synder.
Studerende!
I er studerende på dette storslåede universitet. Hvor I end tager
hen, skal I kunne kendes som studerende fra Prasanthi Nilayam på
jeres blide tale og ædle opførsel. Der er adskillige tidligere
studerende fra dette universitet, der bor i fremmede lande som
Amerika, Japan, Tyskland osv. De anerkendes stadig i disse lande som
studerende fra Sri Sathya Sai Universitet. De gør universitetet ære.
I behøver ikke at give noget til Sai. Lev jeres liv med høj moral og
god opførsel. Det er det eneste, jeg ønsker. Det er det eneste, der
giver mig glæde. Det er ikke kun de studerende, men også de
hengivne, der skal have en god opførsel. De skal føle, at de er
medlemmer af Shivas og Parvatis universelle familie.
Parvati repræsenterer kroppen, hvorimod Shiva repræsenterer hjertet.
Menneskelighed er produktet af enheden mellem kroppen og hjertet.
Kroppen repræsenterer verdslighed, hvorimod Atma, som bor i kroppen,
repræsenterer den indre ånd. Enheden mellem verdslighed og den indre
ånd er menneskelighed. På trods af en så hellig fødsel som det at
blive født som menneske glemmer mennesket sine ædle idealer. Det at
være født som menneske er Guds gave. Derfor bør der ikke være den
mindste antydning af ego i jer. Hvor der er ego, dér er der fare.
Skil jer af med jeres ego12 og udvikl ren og uselvisk kærlighed til
alle og enhver. Der er intet i denne verden, som ikke kan opnås med
kærlighed.
(Sai Baba sang to lovsange: "Prema mudita manase kaho …" og "Hey
Shiva Shankar namami Shankar…", som hele forsamlingen gentog med
stor, hengiven inderlighed. Sai Baba afsluttede sin guddommelige
tale med velsignelser til hele menneskeheden i anledning af denne
lykkevarslende Shivaratri.)
Jeg slutter min tale med den velsignelse, at de guddommelige
vibrationer fra dagens namasankirtan (synge Guds navn; o.a.) må
sprede sig til hele verden og fremelske gode egenskaber, god
opførsel og gode vaner hos alle mennesker i verden.
Fra Sai Babas guddommelige tale i Sai Kulwant Hall, Prasanthi
Nilayam den 2. marts 2003.
Kilde: Sanathana Sarathi, april 2003
Oversætter: ksm, Lektør: hfk
top
Noter:
1) Sambashiva: Shiva sammen med sin gemalinde, den guddommelige
moder. Shiva er den godgørende og barmhjertige Gud; er tillige
tilintetgørelsesaspektet i den hinduistiske treenighed Brahma-Vishnu-
Shiva, der ses som aspekter af den Ene Ophøjede Virkelighed. Brahma
og Visnu er hhv. skabelses- og opretholdelsesaspektet.
2) Shivaratri: Helligholdes hver måned natten før nymåne. Månen
anses for at være guddommen for sindet, og månens aftagen
symboliserer sindets gradvise udfasning. Månen har denne nat blot én
nat tilbage, før den bliver ikke-eksisterende, uden indflydelse på,
hvad der rører sig i sindet.
3) Shiva: se note 1.
4) I den hinduistiske mytologi er de forskellige gudeskikkelser
forskellige aspekter af den Ene Guddommelige Virkelighed. Hver
gudeskikkelse er udstyret med en række genstande, bl.a. et ridedyr,
som alle har ganske bestemte symbolske betydninger, som tjener til
at belære os om nogle bestemte kvaliteter. Shivas ridedyr er Nandi,
som var en stor tilbeder af Shiva. Han antog en tyrs form, fordi
hans menneskelige krop ikke ville være stærk nok til at bære hans
ekstatiske hengivelse.
5) Kailasa: Et helligt bjerg i Himalaya, som anses for at være
Shivas bolig.
6) Vibhuti: Hellig aske fremstillet af kogødning. Bliver, ofret til
Gud, benyttet til helbredelse af sygdomme, såvel fysiske som
mentale, følelsesmæssige og åndelige. Symbol på den ultimative
virkelighed, som er tilbage, når egoets urenheder er brændt bort af
oplysningens ild, og kroppen er brændt til aske. Symbolet på ikke-
tilknytning. Sai Baba materialiserer ofte vibhuti til sine hengivne.
7) I Indien er det ikke ualmindeligt, at folk forsager en materiel
levevis og søger ud i skovene for helt at hellige sig deres åndelige
udvikling. Her lever de i streng askese uden nogen form for
bekvemmeligheder, ofte kun iført et lændeklæde, med kroppen smurt
ind i vibhuti, håret filtret og skaffer sig deres få fornødenheder
ved at tigge. Dette er baggrunden for det ejendommelige udseende,
Shiva tillægges i hinduismen. Det er naturligvis ikke Sai Babas
mening, at vi skal tage disse skikke op. For os skal det symbolisere
ikke-tilknytning til verdslige værdier, forstået på den måde, at vi
skal udføre alle vores handlinger for Gud uden ønsket om at få
frugten af disse handlinger. Dette vil hjælpe os til at frigøre os.
8) Pandava'erne og kaurava'erne: De onde kaurava'er havde tilranet
sig kongedømmet fra de gode pandavaer, som med Krishnas hjælp i et
voldsomt slag tilintetgjorde kauravaerne. Hele fejden er skildret i
det store drama Mahabharata.
9) Krishna: Den ottende Avatar (en inkarnation af den Guddommelige
Bevidsthed på jorden) af Vishnu (se note 1).
10) Sugriva: Broder til Vali, som i jalousi udviklede et glødende
had til Sugriva. Sugriva knyttede venskab med Rama, som lovede at
hjælpe ham og tilintetgøre Vali, fordi denne udelukkende forlod sig
på sin materielle styrke og ignorerede den kraft, der kan vindes
gennem retsindighed og hengivelse til Gud. Sugriva overvandt ved
dette løfte al sin angst for Vali og erkendte, at denne i
virkeligheden var hans velgører som den indirekte årsag til, at han
opnåede Ramas venskab. Vali erkendte på sit dødsleje sine fejl,
overvandt al følelse af dualitet og skelnen og opnåede bevidstheden
om den Guddommelige Enhed i alt. (Ram Katha Rasavahini vol. II,
kapitlet An Ally Accepted, s. 77-105.)
11) Satsang: Samvær med godhjertede, gudfrygtige og vise mennesker.
12) Ahamkara: Jeg-bevidstheden, egoet; selviskhed, indbildskhed,
stolthed. 'Aham' betyder 'jeg', som er Atmas form; når dette jeg
glemmer sin identitet som den guddommelige Atma og identificerer sig
med en krop, bliver det til 'ahamkara', ego.
Folk lider, fordi de har alle slags ufornuftige ønsker og de
hensygner for at opfylde dem og bliver svagere. De tilskriver den
verdslige verden for megen værdi. Det er kun, når tilknytning
forøges, at I lider af smerte og sorg. Hvis I ser på al ting med den
indre visions Visdom, så vil tilknytning glide væk, og I vil se al
ting med større klarhed og med en pragt, gennemstrålet af
Guddommelig Glans.
-SAI RAM
Mennesket priser Gud som allestedsnærværende, alvidende og
almægtig, men ignorerer Hans tilstedeværelse i sig selv. Mange vover
at beskrive Guds egenskaber og proklamerer Ham til at være sådan
og sådan, men dette er rent og skært gætteri og spejling af
deres egne forventninger og forkærlighed. Hvem kan sige noget som
helst om Gud? Alle og enhver kan kun erhverve sig så meget af det
umådelige hav, der kan bæres i den krukke, man bærer til stranden.
Af den mængde kan de kun få fat i lidt af den uendelighed.
-SAI BABA
Jeres barn giver jer stor glæde med dets leg og pludren; men
når det blander sig i jeres arbejde eller driller jer, når I er
engageret på anden måde, bliver I meget vrede på det. Det er en
kilde til glæde såvel som til sorg. Der er ingenting, der kan give
uforstyrret glæde; og selvom der var, så vil det, når det mistes,
give sorg. Dette er tingenes sande natur; så prøv at korrigere selve
kilden til glæde og sorg – sindet; kontroller det og træn det i at se
den objektive verdens virkelige natur, som på skift tiltrækker og
frastøder jer. Det er det åndelige studies virkelige frugt.
-SAI BABA
Hver dag kommer der et stort antal breve fra hengivne over hele
verden til Bhagavan Sri Sathya Sai Baba. På grund af Hans enorme
Kærlighed til Sine hengivne bruger Han meget af sin dyrebare tid på
personligt at åbne og læse hvert eneste brev. Det er kun naturligt,
at de hengivne betror Bhagavan deres problemer og beder om Hans nåde
til kompensation for dem.
Men det burde ikke være nødvendigt at skrive lange breve til
Bhagavan, hvor de beskriver deres problemer og besværligheder, som
om den Allestedsnærværende Bhagavan ikke kender Sine hengivnes
problemer. Derfor bedes de hengivne venligst sørge for, at deres
breve til Bhagavan er så korte som muligt og faktisk indskrænkes til
ikke mere end to eller tre sætninger.
Forlæggeren."
Bekræftelse: Ovenstående tekst er gengivet fra Sanathana Sarathi,
marts 2005 (side 89 engelsk udgave).
Baba har haft et uheld i Brindavan.
Som nogen måske har hørt, er vores elskede Swami faldet lige
inden morgendarshan den 10. maj. Han gennemførte dog darshan glad og
smilende som altid. Dog blev darshan om eftermiddagen aflyst og
ligeledes darshan i går, den 11. maj.
Baba slog så vidt vides den venstre skulder, men ingen ved hvor
alvorligt, det er. Her til morgen gav Swami darshan igen.
Baba siger, at Han ikke lider, men lad os bede for, at Han ikke vil
tillade Sin krop at lide.
Mange stiller også spørgsmål om, hvorfor Baba gør sådan noget, og vi
kan kun gætte. Mit gæt er, at vi skal lære at overføre den kærlighed
og medfølelse, vi føler, når der sker noget med Ham, til enhver
anden krop, der kommer til skade. Et andet kunne være, at vi skal se
på, hvor tilknyttede, vi er til Hans fysiske krop, skønt Han siger
igen og igen, at Han – og vi – ikke er kroppen, men kun sjæl.
(ref. Dagens Ord i dag).
Sai Ram L
Dagens Ord i Prasanthi Nilayam den 12. maj 2005
Glæde er harmoni med Gud. Der er intet sted uden Gud. Hvad end I
gør, bør I føle, at det er Guds arbejde. Gud handler gennem
jeres krop. Han tænker gennem jeres sind. Han arbejder gennem
jeres hænder. Hvis I arbejder med denne følelse, er der ingen chance
for, at egoet opstår. Kroppen er livløs, kun materie. Sindet er
etbundt begær. Det er kun fantasi. I er ikke kroppen; I er ikke
sindet; I er Atma (Sjæl).
-SAI BABA
Den største enkeltårsag til elendighed i verden idag er misundelse.
Når én er glad og tilfreds, misunder andre ham og stræber efter at
ødelægge hans fred i sindet. Når nogen bliver anerkendt som
fremragende, får ondskab andre til at opfinde falske beskyldninger
for at plette hans rygte. Dette er verdens gang. Dette er
uvidenhedens og egoismens tragedie - de tvinger mennesker til at
gå den forkerte vej og blive udsat for katastrofe. Tag den rigtige
vej, vær glad og gør andre glade. Så vil jeres navn vare ved selv
efter, at kroppen opløses.
-SAI BABA
Af alle de gaver, I modtager fra Gud, er den største gave
Santosham (Tilfredshed). Det modsatte af Santosham er sorg, der er
frugten af begær, der vækker håb og næsten altid resulterer i
skuffelse og fortvivlelse. Et begær skaber endnu et og formerer sig
hurtigt til hundrede, selv hvis det bliver opfyldt. Det kender ingen
retfærdiggørelse og har ingen slutning. Derfor er Santosham den
højeste velsignelse fra Herren, der i Sin uendelige Kærlighed
slukker denne uudslukkelige tørst. Ingen velstand eller verdslig
tilknytning kan måle sig med dennes virkningsfuldhed; Santosham er
kulminationen af begær i komplet tilfredshed og hellig opfyldelse.
-SAI BABA
Hvor er Sai Baba -i øjeblikket
Sai Baba er i Bangalore (Whitefield Ashram) Han ankom dertil 07 maj
2005 fra Kodaikanal.
Sai Baba nyheder klik på:
http://www.saibabaofindia.com/saidailynews.htm
Dagens Ord
Dagens Ord i Prasanthi Nilayam den 9. maj 2005
Vær altid fordybet i søgen efter Sandheden; spild ikke tid med
mangfoldiggørelse og tilfredsstillelse af behov og ønsker.
Opfyldelse af et
behov i overflod afføder kun yderligere behov. Således søger sindet
at
anskaffe sig forskellige ting igen og igen. Giv ikke efter for
sindets
indfald. Gå væk, selv med tvang, fra sansetilknytninger. Bliv på
samme sted
og plan, samtidig med udøvelse af åndelig praksis. Selve Atma
(Selvet) vil
holde sadhaka´en (den åndelige aspirant) oppe og give ham styrke og
vedholdenhed.
-SAI BABA
Har du lige mødt Sai Baba?
Hvis du lige har mødt/hørt om Sai Baba, kan der være mange
spørgsmål, du vil stille.
Her vil www.saibabaofindia.com prøve at sætte ord på det at være
åndeligt søgende.
Hvad er det, vi vil? Behøver vi at være med i en organisation? Kan
vi gå vejen alene? Hvordan kan Sai Baba hjælpe os? Er det en sekt?
Hvad med dårlige rygter? Skal man være vegetar? Skal man være ikke-
ryger? Må man drikke alkohol?
Begynder vi at gå den åndelige vej, er det formentlig fordi, vores
liv nu mangler en dimension, vi ikke har fundet andetsteds. Der er
mange veje at gå, men kun eet mål, siger Sai Baba. Grav dybt eet
sted, så vil I komme til målet, i stedet for at grave mange små
huller, som kun giver fragmenter af Sandheden.
Der er en organisation omkring Sai Baba, men vi kan selv vælge, om
vi vil være medlem i denne. Det kan være en stor hjælp, som nogle
kan have brug for i starten, når man har rigtig mange spørgsmål. Der
kan være andre, der har det bedre med at studere – og leve efter –
Sai Babas lære alene. Det er dog altid godt at kende nogle, der også
er glæder sig over at have Sai Baba i deres liv. Det kan være meget
berigende at vende og dreje åndelige spørgsmål med andre ligesindede.
Der er ikke nogen sekt omkring Sai Babas tilhængere. Vi er frie og
selvstændige mennesker, der af og til mødes på kryds og tværs,
ligesom man gør i mange andre sammenhænge.
Sai Baba kan hjælpe os med at gå videre hen imod målet, og da det er
en nulevende skikkelse, kan man rejse til Indien (adressen står
andetsteds her på siden). Man kan komme til at se og opleve Sai
Babas energi, man kan være heldig at komme til interview rent
fysisk, men man kan også modtage nogle indvendige beskeder. Disse
kan man selvfølgelig også få, hvor end man rent fysisk befinder sig.
Ved bøn til Sai Baba eller den skikkelse, vi selv har det godt med
at bede til, besvares mange af vores spørgsmål, om ikke lige med det
samme, så når det rigtige tidspunkt er inde.
Der har for nogle år siden været nogle forfærdelige rygter om Sai
Baba, og disse kan man også finde her på internettet, men vi mener
ikke, at der er hold i disse rygter, da vi har en helt anden
indgangsvinkel, end de, der har startet dem. Vi anbefaler ikke, at
man går ind og læser det, men enhver kan selvfølgelig gøre, som man
vil.
Vegetarisme er noget, Sai Baba anbefaler, hvis man vil vælge at gå
den åndelige vej. Beslutning om at være vegetar ligger dog helt og
holdent hos den enkelte.
Det samme gælder det at være ikke-ryger og ikke at drikke alkohol.
Vi bestemmer selv, hvad vi vil gøre med vores krop, Sai Baba
vejleder kun.
Sai Baba er en stor åndelig leder, der ikke kommer med en ny
religion eller lære, men vil forene alle religioners inderste
budskab, nemlig Enheden i Kærligheden. Grundlaget for Hans virke er:
Der er kun én religion – Kærlighedens religion
Der er kun ét sprog – hjertets sprog
Der er kun én race – menneskeracen
Der er kun én Gud – og Han er allestedsnærværende.
Det er som sagt også grundlaget i andre religioner, hvis vi graver
dybt nok ned i dem – derfor siger Sai Baba også:
Er du kristen – så bliv en bedre kristen.
Er du muslim – så bliv en bedre muslim osv.
Og Han siger da også:
Er du ikke troende – så bliv et bedre menneske.
Spørgsmålet kunne så være: Hvordan bliver jeg en bedre kristen, en
bedre muslim, et bedre menneske osv. Her siger Sai Baba, at vi må
lære at se indad, for herinde ligger det Guddommelige gemt. Gud er
ikke udenfor os, men indeni.
Sai Baba har en vane med at "lege med ordene", og for at finde ud
af, hvordan vi bliver et bedre menneske, kan vi bruge ordet "watch",
der jo betyder "pas på", "hold øje med", "tag dig i agt for", men
også betyder "ur".
Ordet watch, deles ud i bogstaver således:
W = word (ord)
A = action (handlinger)
T = thought (tanke)
C =character (karakter, moral)
H= heart (hjerte)
På den måde hjælpes vi til at huske bedre, for når vi ser på vores
ur, kommer vi i tanke om, at vi skal holde øje med vores ord,
handlinger, tanker, karakter og hjerte.
Det er nemlig vigtigt for os, at der er overensstemmelse mellem det,
vi tænker, det, vi siger og det, vi gør.
Grobunden for vores åndelige udvikling hviler på fem grundpiller:
Sandhed, Rigtig handling, indre fred, Kærlighed og ikke vold.
Disse fem grundpiller skal vi lære at bygge vores åndelige rejse på,
så skal vi nok nå Målet.
God rejse.
Offline 
Send Email
