Loading ...
Sorry, an error occurred while loading the content.

Tale af Sai Baba den 25. april 1961

Expand Messages
  • SBOIDK
    Vi sender hermed ovennævnte tale, der bærer overskriften: Historien om Rama i jeres hjerte. God fornøjelse med læsneingen. Sai Ram sboidk, redaktøren Dato
    Message 1 of 1 , Sep 6, 2007
    • 0 Attachment
      Vi sender hermed ovennævnte tale, der bærer overskriften:
       
      Historien om Rama i jeres hjerte.
       
      God fornøjelse med læsneingen.
       
      Sai Ram sboidk, redaktøren
       

      Dato           : 25. april 1961

       

      Sted           : Shanthi Kuteer (Fredens kvarter), Chennai

        

      Anledning     : Rama navami (Herren Rama’s fødselsdag)

       

      Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes.

       

       

               Historien om Rama i jeres hjerte

       

      af

       

      Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

       

       

       

       

      Det menneskelige livs køretøj bliver trukket på to hjul af sanserne, der bliver drevet af buddhi (intellektet). Viveka (skelneevnen) og vairagya (ikke-tilknytning) er tømmerne. De to hjul er kala chakra (tidens hjul) og karma chakra (handlingens hjul). Hjulenes egern er dharma’s (’rigtig handlings’, retskaffenhedens) regler, der er fæstnet til prema’s (kærlighedens) hjulkant. Selvet er kusken, og han vil ikke lide overlast, hvis hjulakslen er sathya (sandhed) og målet er santhi (fred).

       

      Herren Rama, hvis fødselsdag (Ramanavami) I fejrer i dag, var fortaler for de metoder, der kan frelse Selvet i denne farefulde rejse fra fødsel til ikke-genfødsel. Rama er legemliggørelsen af dharma (’rigtig handling’). Det er årsagen til, at Han var i stand til at genetablere dharma. Dagen i dag er en hellig dag, fordi I får mulighed for at rekapitulere Guds kærlighed og Hans slægtskab med mennesket. Rent faktisk er det sådan, at hvis I dykker dybere ned i Ramayana’en (Historien om Rama), så vil I opdage, at Rama er Den universelle Atma (Den universelle guddommelige Gnist); Atma i alle eksistenser. Rama kom ikke til Jorden for at dræbe rahshasa’ernes (dæmonernes) hersker, Ravana. Rama er ikke kong Dasaratha’s og dronning Kausalya’s søn. Ej heller er Han Sita’s ægtemand, der græder, da han mister hende og glæder sig, da de bliver genforenet.

       

      Den dag, hvor Rama blev kronet som konge af Ayodhya, modtog alle betydelige personer en eller anden gave, inden de forlod byen. Som den eneste nægtede Hanuman (stor Rama-hengiven; han var delvis abe delvis menneske) at modtage nogen materiel gave. Han bad Rama om at forklare ham Sit livs mysterium. Det var nemlig ikke lykkedes for Hanuman at forstå dette mysterium, på trods af at han havde tjent Rama længe og loyalt. Rama bad Sita om at slukke Hanumans tørst og åbenbare deres løbebanes hemmelighed for ham. Sita bekendtgjorde, at hun var Muula Prakrithi (den grundlæggende natur; den kausale substans), altså Maya Shakthi (illusionens kraft; energien der findes i al materie) der transformerer og forvandler materien til alle disse mangfoldigheder, der binder og forblinder. Ramayana’en, fortalte hun, er intet andet end et drama, hun havde udtænkt.

       

      Rama er den evige, uforanderlige Purusha (Gud, Den iboende Sjæl). Den guddommelige Gnist (Atma) i alle eksistenser er Rama, deraf navnet Atmarama. Rama er evig, og derfor siges det, at Herren Siva selv benyttede Sig af Rama’s navn som mantra. Rama betyder det, der skænker ananda (lyksalighed); det er det hele. Hvad kan skænke større ananda end Atma? Rama er ananda, og Han er Atmarama, lyksaligheden i jeres indre bevidsthed. I kan kun forstå Historien om Rama, hvis I holder jer dette aspekt for øje. En appelsin har en form og et navn. Når I presser den og tager saften, så er formen forsvundet, og også navnet ’appelsin’ er forsvundet. Alene smagen er tilbage. Sødmen, aromaen, essensen, alene disse opleves. Det kan ikke beskrives præcist. Det er hinsides noget ordforråd. Fra Sita forstod Hanuman Rama’s formløshed, navnløshed og sødme.

       

      Rama, Purusha’en (Herren), accepterede prakrithi (den fysiske verden), Sita, og opførte dramaet Ramayana’en (Historien om Rama). Sita er Brahma-chaithanya, (Den Højeste Bevidsthed), thi den fysiske verden, eller maya (illusionen) aktiverer Brahman’s (Guds) Rene Væren. Se så, hvad der sker! Brahmajnana (viden om Det Absolutte; viden om Gud) går tabt, og Rama strejfer omkring i junglen og jamrer over, at Sita er forsvundet. Selvfølgelig er Lakshmana eller manas (sindet) altid med Ham, for sindet er det redskab, ved hjælp af hvilket befrielsen skal nås. Vali (en mægtig abe-konge; broder til og fjende af Sugriva) er fortvivlelsens ånd, og han skal overvindes ved hjælp af den diskriminerende visdom, viveka (skelneevnen), nemlig Sugriva (abe-konge, Vali’s broder; med sin hær af aber, der var anført af Hanuman, hjalp han Rama med at besejre Ravana).

       

      Som I ser, er det skelneevnen, der sender repræsentanter ud til de forskellige afkroge i verden for at finde ud af, hvor viden om Gud er til stede. Hanuman symboliserer mod. Den slags mod der kan vindes gennem uforfærdet tro, som er det eneste, der kan gennemtrænge mørke og bringe daggryets gode nyheder. Så krydser Rama illusionens hav. Han tilintetgør thamoguna’s (sløvhedens og uvidenhedens kvaliteters) dæmon, nemlig Kumbhakarna (Ravana’s yngre broder) og rajoguna’s (lidenskabens og rastløshedens kvaliteter) dæmon, nemlig Ravana (dæmonernes hersker). På tronen indsætter Rama sathwaguna (godhedens og renhedens kvaliteter), nemlig Vibhishana (Ravana’s broder der tog Rama’s parti). Efter at have gjort dette, møder og modtager Rama Sita, der nu er blevet en anubhavajnana (en person der har viden, der stammer fra egne oplevelser). Hun er ikke længere blot en Brahmajnana (en person der har viden om Brahman, Gud). I dramaet bliver dette symboliseret ved pattabhisheka (kroningen).

       

      Ramayana’en er derfor ikke en historie, der har en afslutning. I hvert enestes liv er der en Ramayana, der skal gennemleves i guna’erne (kvaliteterne), i indhriya’erne (sanserne), i ens søgen og i ens sadhana (åndelige øvelser). Rama er Dasaratha’s søn. Dasaratha betyder ’de ti stridsvognes helt’. Hvad tror I, er de ti stridsvogne? De er sanserne. De er de fem karmandriya’er (handlingssanserne: Hænderne, fødderne, tungen, forplantningssystemet og fordøjelsessystemet) og de fem jnanadhriya’er (vidensanser: Høre-, føle-, syns-, smags- og lugtesansen). Sathya (sandhed), dharma (’rigtig handling’), santhi (fred) og prema (kærlighed) er de fire sønner. Rama er sathya, Bharatha er dharma, Lakshmana er prema, og Satrughna er santhi. I skal have disse fire storslåede karakterer, der bliver skildret i Ramayana’en, som jeres forbilleder. I vil opdage, hvordan jeres liv bliver fyldt med fred og glæde, hvis I blot fæstner jeres opmærksomhed på disse forbilleder. Det er ’Historien om Rama’ i jeres hjerte, der skal opleves. Den skal ikke undersøges og analyseres, som var den et mentalt fænomen. Efterhånden som I læser og grunder over historien, vil den indre betydning gå op for jer, når sindet bliver renset af de ophøjede tanker og ideer, der findes i den. Lad være med at overdrive betydningen af ting, der kun har materiel værdi. De forsvinder allerede, mens I griber fat i dem. Led i stedet efter sath (væren), det der ikke undergår nogen forandring. Led efter chith (bevidsthed), den bevidsthedstilstand der er upåvirket af lidenskabens udbrud; den bevidsthedstilstand der er fri for egoisme eller ønsket om at besidde. Alene på denne måde kan I opleve Lyset og oplyse vejen for andre. Led efter ananda (lyksalighed), den lyksalighed der udstråler fra prema (kærlighed), der ikke har det mindste spor af tilknytning i sig. Vær som bierne, der kredser over blomsten fra Herrens pragt, idet de stille og fulde af glæde suger nådens søde nektar til sig.

       

      Oversat af sboidk

    Your message has been successfully submitted and will be delivered to recipients shortly.