Loading ...
Sorry, an error occurred while loading the content.

Tale af Sai Baba fra den 30. april 1961

Expand Messages
  • SBOIDK
    Hej. Vi sender også idag ovennævnte tale til jer, som vi håber, I får lige så megen glæde af, som vi på redaktionen. Sai Ram sboidk, Redaktøren Dato
    Message 1 of 2 , Sep 10, 2007
    • 0 Attachment
      Hej.
       
      Vi sender også idag ovennævnte tale til jer, som vi håber, I får lige så megen glæde af, som vi på redaktionen.
       
      Sai Ram
      sboidk, Redaktøren
       
       

      Dato           :30. april 1961

       

      Sted           : Triloknath Hall, Lucknow. (Rådhussalen i Lucknow der er hovedstaden i

                           delstaten Uttar Pradesh)

       

      Anledning     : (Tale ved møde arrangeret af sammenslutninger fra fire delstater.

        Sammenslutningernes medlemmer bor i delstaten Uttar Pradesh, men stammer

        fra delstaterne Andra Pradesh, Mysore, Tamil Nadu og Kerala).

       

      Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes.

       

       

            I skal danne en hellig sammenslutning

       

      af

       

      Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

       

       

       

      Eftersom folk fra Andra Pradesh, Mysore, Tamil Nadu og Kerala har sluttet sig sammen for at arrangere dette møde, gør denne forsamling Mig meget lykkelig. Det er ret vanskeligt for jer alle at samles ét sted for at deltage i dette arrangement. Men husk på, at I i alt har panchaprana’er (fem livsenergier), og at I her kun repræsenterer fire. Den femte ’livsenergi’ er Uttar Pradesh, og medmindre sangha’en (sammenslutningen), der repræsenterer denne delstat, slutter sig til jer, er I ikke fuldkomne; så er I ikke fuldstændigt i live! I er her alle for at tjene dette land og dets befolkning, og derfor bør I ikke føle jer adskilt fra dem.

       

      Hvad har Andra Sammenslutningen, Tamil Sammenslutningen, Kerala Sammenslutningen og Mysore Sammenslutningen foretaget sig i alle disse år? Hver gruppe afholder nogle forskellige festligheder, der bliver fejret en gang om året. Sandsynligvis ærer man også enhver fremtrædende person fra sammenslutningens delstat, når vedkommende kommer til Lucknow. Måske tænkte I, at Jeg er en Andra (en person fra delstaten Andra Pradesh) eller en syd-inder! Men hele verden er Min bolig. Min bolig har mange værelser. Hvert land er blot et værelse i denne Min bolig. Jeg kom hertil for at fortælle jer denne sandhed om Mig.

       

      Jeg kom også for at fortælle jer, at I ikke skal tillægge det sprog, I taler, så stor betydning. Det er betydningen af det, I siger, der er vigtig. Det er de følelser, I udtrykker og den adfærd, I lægger for dagen, der er vigtig. Hjertets sprog bliver udtrykt gennem sympati, venlighed, uselvisk tjeneste, kærlighed og broderlighed. Det er det sprog, der virkelig betyder noget. Det er det sprog, som alle kan forstå. Vredens, hadets, kærlighedens, tillidens sprog, det er alt sammen tydeligt og klart, skønt vedkommende, der taler, er stum og skønt den, der lytter, er døv! Dette atmabhasha (hjertets sprog) kommer fra atmasambandha (hjerternes slægtskab).

       

      Den pligt, der knytter sig til sammenslutninger som jeres, er ikke at understrege forskellen mellem det ene og det andet sprog og begynde at skændes om eller prale med ens eget sprogs overlegne fortræffelighed. Det er derimod jeres pligt at overvinde den vanskelighed, det er at have mange sprog i sammenslutningen. Det kan I gøre ved at lære at anvende hjertets almindelige, let talte og let forståelige sprog. Religioner er mange, men vejen er den samme. Blomster er mange, men tilbedelse er den samme. Professioner er mange, men selve livet er det samme.

       

      Derfor skal I alle leve i harmoni og broderlighed, idet I hjælper og elsker hinanden. Menneskets grundlæggende ønsker og behov er dem, der bliver nævnt i den ældgamle bøn: Asatho maa sath gamaya, thamaso maa jyothir gamaya, mrithyor maa amritham gamaya (før mig fra det uvirkelige til det virkelige, før mig fra mørket til lyset, før mig fra døden til udødeligheden). Mennesket ønsker det virkelige, sandheden, det væmmes ved det uvirkelige, det falske. Mennesket ønsker lys, det bliver besejret af mørke. Mennesket ønsker ingen død, det bliver hærget af fødsel og død. Denne bøn stiger op fra ethvert menneske, hvad enten det kommer fra Andra Pradesh, Kerala eller Mysore. Denne længsel har ingen forbindelse med det land, hvor I er født, det sprog I taler, eller den Gud I nærer ærbødighed overfor. Til alle tider og alle vegne er denne bøn menneskehedens råb.

       

      Disse tre, sandheden, lyset og udødeligheden, kan udelukkende opnås gennem sadhana (åndelige øvelser), ved at følge kærlighedens og sandhedens vej. At opdage denne vej og beskrive den har været Bharathavarsha’ens (den indiske nations) klare og udtrykkelige bidrag. Og det er en skændsel, hvis I, der alle er børn af den indiske nation, uanset hvilken delstat I måtte komme fra, ikke holder jer til denne vej, og ikke gennem jeres levevis viser, at ’den indiske vej’ er vejen, der fører til sand og ægte glæde. Derfor ønsker Jeg at spørge jer om følgende. Hvorfor kan I ikke mødes hver dag eller nogle dage om ugen for at meditere på Gud, for at lytte til beskrivelser af Hans herlighed, for at studere teknikken vedrørende japa (gentagelse af Guds navn) og dhyana (meditation) fra de hellige skrifter? Tænk over, at der hvert eneste øjeblik bliver brugt af det tildelte spand af tid. I virkeligheden er livet en offergave, der bliver stænket ind i tidens ild. Når Solen står op og går ned, stjæler den dag for dag en smule af jeres liv. Det gør den ubønhørligt, konstant og uafbrudt. Så anvend den tid, I har, på bedst mulig måde. Herren er Kalaswarupa (Tidens Legemliggørelse), husk det. Selv når den ubetydeligste smule af tid bliver spildt eller misbrugt, er det højforræderi mod Gud. Gør hvert øjeblik helligt. Udfør fromme gerninger, tænk gode tanker og sørg for altid af have Herrens navn og form i jeres tanker.

       

      I er alle forenet i en sathsangha (hellig sammenslutning), en sammenslutning der består af mennesker, der er oprigtige, ligefremme og gudfrygtige. I bør mødes hver morgen omkring klokken fem og shravanam (lytte til) eller keerthanam (synge) Guds navne, meditere eller gentage Guds navn. Det skal I gøre indtil omkring klokken otte. Det vil skænke jer santhi (fred), og det vil fremme gensidige kærlighed og broderlighed. Lad de forskellige strømme af sprogene telugu, malayalam, kannada, tamil og hindi forene sig i Lyksalighedens Hav. Det er sand og ægte ananda (lyksalighed). I dag smager I det første glimt af denne glæde. Gør dette til et jævnligt indslag.

       

      Hvert land er en del af Guds legeme. Gud er bevidst om den ubetydeligste smerte eller fornemmelse i den fjerneste del af skabelsen, for det er også Hans legeme. Han er Lokesha (Universets Herre). Han er den hemmelige kilde inde i alle aktiviteter. I skal have tro på dette og fremelske fuldstændig kærlighed over for alle. Sørg for, at I ikke opgiver kærligheden eller afviger fra dharma (’rigtig handling’). Gør jer fortjent til artha (rigdom, læs: åndelig visdom) ved at holde jer til dharma, og sørg for altid kun at have ét ønske: At blive befriet. Det er måden at realisere Purushaartha’erne (Livets fire mål: Dharma (’rigtig handling’), artha (rigdom, læs: Den højeste visdom), kama (begær efter befrielse) og moksha (befrielse)). Lad dharma være overordnet artha, og lad moksha være overordnet kama, så vil jeres liv blive en succes. Jeg har ofte fortalt dette, men på samme måde som I er nødt til at spise hver dag, skal dette også siges igen og igen. I vasker jeres ansigt igen og igen, er det ikke sandt? Tilsvarende må dette råd gives igen og igen. Vedaerne (ældgamle hellige skrifter der åbenbarer sandheden) gentager også tit den essentielle lære, så den derved kan fæstne sig i menneskenes sind.

       

      Ved hjælp af bhukthi (at spise) bliver kroppen bevaret i god form. Det hjælper med til at udvikle yukthi (evnen) til at skærpe buddhi (intellektet), til et redskab for viveka (skelneevnen) og vichakshana (klarsynethed). På denne måde udvikler det at spise sig til at blive sunde og gavnlige ting og holdninger. Denne form for forbindelse til opbyggelige ting og følelser fremkalder gradvist virakthi (en ånd af forsagelse). Det næste skridt er bhakthi (hengivenhed), det overvældende ønske om at se Herren og tjene Ham. Hengivenhed over for Gud fremkalder jnana (åndelig visdom), at der ikke findes noget foruden Herren, og at Den Ene (Brahman, Gud) er en selv. Således bliver man befriet, det vil sige opnår mukthi.

       

      Hvert led i denne kæde er vigtig, og derfor vil Jeg end ikke bede jer opgive bhukthi (at spise). Jeg taler altid om Brahmamarga (Den Højeste Virkeligheds vej) og Dharmamarga (retskaffenhedens vej). De er de to hjul på den cykel, som I er nødt til at cykle på. I forgangne tider var livet ikke så vanskeligt. Men eftersom I nu er nødt til at køre på et tohjulet køretøj, er evner og overvågenhed nødvendige for at holde balancen og undgå at falde.

       

      I sin indledende tale talte guvernøren om Indiens dharidhrya (fattigdom) og beklagede landets sørgelige forfatning. Men hvorfor beklage et lands tilstand, når Herren selv bevæger Sig omkring i dette land som avatar? På hvilken måde er I fattige? Dette land er fuldt udrustet med alle de ressourcer, der er nødvendige for at borgerne kan leve et lykkeligt liv. Folk kan få alt det lys, de ønsker ved blot at trykke på ’kontakten’! Men de ved ikke, hvordan de skal gøre det, eller hvor kontakten er, det er det hele. Naturen er gavmild; Herren øser Sin nåde overalt. Hvad mere er nødvendigt? Jeg føler Mig såret, når nogen kalder dette land for fattigt eller utilstrækkeligt. Det kan godt være, at der er nogle mennesker, der ikke kender metoderne til at blive rig eller ikke bryder sig om at tage disse metoder i brug. Men de kender alle til de metoder, der skal til for at opnå indre fred. Dette er i sandhed en god skæbne.

       

      Indien har den skat, der vil gøre hende til hele menneskehedens guru. Folk, der er født her, er sandelig heldigere end resten af verdens befolkning, men deres ansvar er også større. De bør ikke være modløse og deprimerede over deres materielle fattigdom eller såkaldte lave levestandard. Via deres liv bør de demonstrere, at åndelig selvdisciplin gør et menneske lykkeligere og giver det mere mod til at udkæmpe livets kamp.

       

      I dag lider verden af al for megen viden. De menneskelige kvaliteter er ikke blevet forøget i forhold til fremgangen inden for viden. Det er hovedårsagen til lidelserne i det menneskelige samfund. På det tohjulede køretøj, som mennesket kører på, er det ene dæk fladt. Det er Brahman-dækket, der er fladt. Det skal fyldes ved at pumpe Herrens navn ind i det. I kommer ikke langt med et fladt dæk.

       

      I skal derfor danne en sathsangha (hellig sammenslutning), fremelske sathpravarthana (at udføre gode gerninger, at have en god opførsel og en god adfærd) og opnå glæde derved. Det er Mit forslag til jer i dag.

       

      Oversat af sboidk

       

    Your message has been successfully submitted and will be delivered to recipients shortly.