Loading ...
Sorry, an error occurred while loading the content.

Sai Babas tale den 17. juni 1961

Expand Messages
  • SBOIDK
    Hej. Her kommer endnu en tale fra 1961, nemlig fra den 17. juni, der bærer overskriften: Narayana s (Guds) Navn. Sai Ram sboi dk, redaktøren Dato :
    Message 1 of 1 , Sep 20, 2007
    • 0 Attachment
      Hej.
       
      Her kommer endnu en tale fra 1961, nemlig fra den 17. juni, der bærer overskriften:
       
      Narayana's (Guds) Navn.
       
      Sai Ram sboi dk, redaktøren
       
       
       

      Dato           : 17. juni 1961

       

      Sted           : Badhrinath Templet. (Badhrinath er en by i Himalaya den nordlige delstat

                           Uttaran Chal. Her ligger et berømt tempel, der er tilegnet Herren Vishnu).

       

      Anledning     : (Denne dag havde Sai Baba udvalgt til at tilføre en linga nyt, åndeligt liv ved at

                           ’oplade det udbrændte batteri, der var gået tomt for kraft’. Lingaen var blevet

                           installeret i templet af vismanden Shankaracharya for mere end 1200 år siden.

                         Ovenstående fandt sted om morgenen, og om aftenen holdt Sai Baba denne tale

                           for en forsamling på ca. 3000 mennesker).

       

      Oversætterens supplerende forklaringer er anført med kursiv i parentes.

       

       

                     Narayana’s (Guds) navn

                                 

               af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba

       

       

       

      I er i sandhed heldige, at I, i det mindste nogle måneder om året, bor på dette hellige sted, der helt fra ældgammel tid har været kendt som Badharikaashram. Mange store vismænd har udført tapas (åndelige asketiske øvelser) her, og de har realiseret menneskelivets mål. Disse snedækkede bjergtinder lærer mennesket at være lige så rene og pletfri, som tindernes hvidhed. Når hjertet er uden uro, tungen er stum og ørerne hviler, er disse dales stilhed meget inspirerende. Det er årsagen til, at sadhaka’er (åndelige aspiranter) i fordums tid, og selv i dag, kom til disse ensomme egne og udførte askese. Men det nytter ikke noget at lede efter stilhed, så længe en larmende storm raser i jeres indre. I er der, hvor sindet er, ikke der hvor kroppen hviler.

       

      Her til morgen tog Jeg Nethralinga'en ud fra dens hvilested. (Nethralinga'en er en ægformet sten, der er Herren Siva’s fysiske symbol, og som har visdommens øje inde i sig; nethra betyder ’øje’). Denne linga installerede Shankaracharya i templet som dets vigtigste kilde til åndelig næring. (Shankaracharya er en vismand fra omkring det 8. århundrede efter Kristi fødsel. Han er berømt for sin doktrin om ’ikke-dualisme’). Efter at der var blevet gennemført abhisheka (indvielse ved at stænke helligt vand) og puja (rituel tilbedelse) af lingaen, blev den sat tilbage på sin oprindelige plads, hvorfra den vil fortsætte med at skænke om muligt endnu mere nåde til de pilgrimme, der kommer hertil. Da Shankaracharya kom hertil første gang, må han have kendt til dette sted, og han må have været kommet hertil ved hjælp af yogiske kræfter. Med sig havde han fem linga’er, som han havde taget med fra Kailasa (Herren Siva’s bolig i bjergene). De øvrige fire linga’er installerede han i nøje overensstemmelse med sastra’erne (de hellige skrifter) i Sringeri, Dwaraka, Puri og Chidambaram. (Sringeri er en tempelby ved floden Tunga’s bredder i delstaten Karnataka; Dwaraka er et tempel beliggende i distriktet Vest Godavari i delstaten Andra Pradesh; Puri er et tempel fra det 11. århundrede beliggende i byen Puri i delstaten Orissa, og Chidambaram er et tempel-kompleks i byen Chidambaram, der er beliggende ca. 240 km. syd for Chennai i delstaten Tamil Nadu). På samme måde som bjergene Nara Parvatha og Narayana Parvatha danner dette tempels baggrund og har bjerget Neelakanteshwara Parvatha skinnende i horisonten mellem sig, har denne Narayana Helligdom en linga fra Kailasa som sin åndelige glories kerne. (Narayana er et navn for Herren Vishnu). Ganges udspringer fra Herren Vishnu’s fod, og den bliver helliggjort ved kontakten med Herren Siva’s hoved. Sådanne historier er opstået for at lære menneskeheden, at der ikke er nogen forskel mellem det ene og det andet af Guds aspekter.

       

      Blandt det guddommeliges aspekter er der ingen plads til begreberne høj og lav. Der er ingen plads til følelsen af at være laverestående og højerestående med hensyn til status blandt menneskehedens forskellige racer og grupperinger. Purusha Suktha (en hymne i Rig-veda'en) taler om, at brahminkasten (præstekasten) er ansigtet, kshathriyakasten (krigerkasten) er hænderne, vaishyakasten (de næringsdrivendes kaste) er lårene og shrudrakasten (arbejderkasten) er Den Kosmiske Purusha’s (Guds) fødder. Bortset fra den symbolske betydning, der indlysende ligger i denne passage, så gælder, at eftersom Gud er af en ensartet sødme, visdom og nåde, er enhver del af Ham lige så sød, lige så strålende og lige så yndefuld som alle andre dele. En dukke af sukker er sød hele vejen igennem. Lemmerne indeholder lige så meget sukker som hovedet. Problemerne opstår, og skænderierne starter, udelukkende som et resultat af mangel på prema (kærlighed) over for sukker.

       

      Når I først er grundfæstet i prema, vil I ikke længere lægge mærke til disse forskelle. De vil forekomme jer at være tåbelige, dumme og meningsløse. Når der ikke findes nogen prema, har egoismen overtaget. Skænderierne om hvorvidt I er højerestående, og andre er laverestående, dukker da op til overfladen. Eftersom I befinder jer i selve Premaswarupa’s (Legemliggørelsen af Den Guddommelige Kærligheds) hellige nærværelse, skal I også være opfyldt af kærlighed. (Baba taler her om Herren Vishnu’s, Badhri Narayana’s, nærværelse). Lad være med at nære noget had eller nogen vrede i jeres hjerte. De fleste af jer er kommet hertil på pilgrimsrejse, idet I derved realiserer jeres inderligste og største drøm. Jeg er godt klar over, hvor store ofrer I har bragt for at samle de penge sammen, der er nødvendige for at kunne foretage denne besværlige og anstrengende yathra (pilgrimsrejse). Jeg kender til den lange tid, I har brugt på at planlægge denne tur. Og Jeg kender godt til den glæde, som I udviste, da I startede på denne pilgrimsrejse og til det mod, der har bragt jer hertil. I har trodset sygdom, uheld, fattigdom og sult på denne lange vandring fra jeres landsbyer. Det gælder, hvor end de måtte ligge, det være sig i Assam, Kerala, Rajasthan eller Kashmir.

       

      Bring disse bjerges stilhed, Alakananda-dalens kølige behagelighed, de varme kilders varme hengivenhed, der bobler op af jorden på dette sted, den ånd af selvopofrelse der bragte vismænd og hellige mænd til dette sted, med jer tilbage. Når I kommer tilbage til jeres landsbyer, så bliv bedre åndelige aspiranter. Fortsæt herefter endnu mere beslutsomt på den anden pilgrimsrejse mod målet. På samme måde som Ganges bruser mod havet, hvorfra dens vande stammer, skal jivi’en (den individualiserede sjæl) skynde sig mod Brahman (Gud), fra Hvem den er blevet adskilt. Ganges tillader ikke, at nogen hindring standser dens fremmarch. I bør også fortsætte, som denne Alakananda-dal fortsætter, idet I leende og fulde af glæde tumler og snubler over klipper og kampesten mod målet.

       

      Jeg vil bede dette steds indbyggere, der overvejende er handlende, butiksindehavere og præster, om at tage til sig en del af den tro på Badhri Narayana (Herren Vishnu), som den strøm af pilgrimme, der kommer her hver dag, har. Forsøg blot for et øjeblik at forstå, hvad der bringer disse fattige, gamle og affældige mennesker, der kommer fra fjerntliggende steder og vandrer ad disse pinefulde bjergveje, til dette tempel? De har en tro, der opmuntrer dem lige til deres sidste skridt over tærsklen til dette tempel. I skal også plante denne tro i jeres hjerte. Så vil I opdage, at hele jeres liv forandrer sig til det bedre. Tag Narayana’s (Guds) navn på jeres læber og bliv bevidst om dets sødme. I vil finde en ny mening i hver eneste af jeres handlinger. For jer vil dette tempel blive Guds Hus, og ikke blot en kilde til at tjene til livets ophold. At tjene til livets ophold… alle kan møjsommeligt tjene til livets ophold hvor som helst på tusind forskellige måder. Men at være på dette sted, et sted som millioner af mennesker i tusindvis af år har opfattet som helligt; et sted som, når blot dets navn bliver nævnt, afstedkommer at millioner af mennesker rejser sig og bøjer deres hoved i ærbødighed, er i sandhed et stort privilegium, en stor mulighed. Udnyt denne mulighed. Udnyt denne mulighed godt.

       

      Jeg skal fortælle jer en ting mere. Jeg vil bede jer værdsætte og påskønne de prøvelser og trængsler, som de pilgrimme, der kommer hertil, udsættes for. I skal behandle dem venligt. Lad være med at tale hårdt til dem og derved forøge deres vanskeligheder. Når de efter ugers vandring i den bagende sol og nætter med nagende sult når til denne ’Himmel’, så skal I behandle dem venligt. Lad være med at udnytte deres uvidenhed og forsøge at få størst mulig fordel for jer selv af deres besøg. Selv for det at drive forretning findes der en dharma (her: En moralkodeks). Undlad at overskride denne grænse. Så vil Badhri Narayana velsigne jer. Det betyder dog ikke, at Han vil opgive jer, hvis I handler anderledes. Det vil blot tage længere tid! For alle levende eksistenser er før eller siden nødt til at betræde den rette vej og blive forenet i Guds nåde.

       

      Oversat af sboi dk

       
       
    Your message has been successfully submitted and will be delivered to recipients shortly.