Loading ...
Sorry, an error occurred while loading the content.

Det 16. og sidste kapitel i Bind 1 af Sandhed Godhed Skønhed

Expand Messages
  • sboidk
    Kapitel 16 TIL DIG OG MIG. Så er vi da kommet til den sidste side i denne bog, kære læser, du og jeg i fællesskab. Det er mit håb, at den har givet dig
    Message 1 of 1 , Aug 4, 2009

    Kapitel 16

     

    TIL DIG OG MIG.

     

     

    Så er vi da kommet til den sidste side i denne bog, kære læser, du og jeg i fællesskab. Det er mit håb, at den har givet dig større lyst til at begive dig ud på den pilgrimsrejse, som vi alle må foretage for at være beredt til Guds Rige. Endnu har Baba kun levet 35 år i denne fysiske skikkelse, men vi har Hans ord for, at Han vil blive hos os i tre snese år mere. I løbet af Dasara 1961 fortalte Han, at Han først lige var begyndt på det arbejde, Han var kommet for. Af den grund kan vi se hen til, at de følgende kapitler af Bhagavan Sri Sathya Sai Baba's livshistorie vil blive stadig mere inspirerende. Jeg har det håb, at flere og flere brødre og søstre må slutte sig til os for at hente inspiration og omsætte denne inspiration i praktisk handling.

     

    Den gyldne tidsalder for den menneskelige forløsning er kommet. Dens prægtige morgengry har allerede fyldt skyerne over den østlige himmel med gylden pragt. Menneskeheden er ved at vågne op! Solens stråler vil omslutte hele verden. Baba siger: ”Jeg kom, fordi gode mennesker i denne verden, Helgener og Vise, Sadhu'er og Sadhaka'er, åndelige lærere og fromme længtes inderligt efter mit komme.” Måtte de rene og retskafne glæde sig!

     

    Måtte også de slette og falske, de feje og grusomme glæde sig, for i sin barmhjertighed vil Han lede dem tilbage til Den hellige Vej. En dag sagde Baba: ”Hvis jeg lukker døren i for de syndefulde, de faldne og de frafaldne, hvor kan de så gå hen?”

     

    Du og jeg har ikke længere nogen undskyldning for at lade os nøjes med landkort og rejsebeskrivelser for at starte vor pilgrimsrejse, eller læse sygehistorier om berømte invalider, der kan helbrede sig selv, ‑ eller fordybe os i digre værker, der blot forvirrer hjernen. For Han er kommet! Dattatreya, Dakshinamurthi, Dhanavanthari ‑ alle i en: ”Så elskende som en Moder, så viljestærk som en Fader, så vis som en guru, så altseende som Gud.”

     

    Og hvad er det så, Han beder os om? Præcis i dette øjeblik at begynde den disciplin, der er nødvendig for at leve det Gode Liv, den sadhana, der højner impulserne og instinkterne.

     

    Med hvilken gave skal vi nærme os Ham? Ikke engang blad, blomst, frugt eller vand er nok. Vi bør komme med Sathya, Dharma, Santhi og Prema ‑ eller i det mindste bestræbelser for at opnå disse fire eller bare en hvilken som helst af disse fire! Oprigtighed i kampen for at gøre tingene bedre end før vil være tilstrækkeligt. Baba siger: "Giv legemets blomsterblad, det ydmyge sinds duftende blomst, hjertets frugt, der er modnet gennem bod og som smager sødt af medfølelse, tålmod og barmhjertighed ‑ samt de tårer, der vælder frem af Ananda. Det er nok,” siger Baba.

     

    Måtte Han, Kildevældet, den rivende strøm og det mægtige hav, den altgennemtrængende, altomsluttende, altbesjælende SATHYAM ‑SIVAM ‑ SUNDARAM skænke os al styrken og standhaftigheden til at rejse mod Ham!

     

     

    TAKSIGELSE

     

    Forfatteren ønsker hermed at rette en ærbødig tak til Rathnakaram Raju familien i Puttaparthi, særlig til Pedda‑Venkapa Raju og Seshama Raju, for at have fortalt mig mange væsentlige enkeltheder om Baba's tidlige år. Også lærerne ved skolerne i Bukkapatnam og Uravakonda og hengivne fra Kamalapuram skylder han stor tak. Desuden mange hengivne fra Bangalore, Madras og andre steder, der beredvilligt har besvaret hans opfordringer.

     

     

Your message has been successfully submitted and will be delivered to recipients shortly.